|
Hvordan analyserer man nyhedsartikler og reportager?Når en klassisk nyhedsartikel, en reportage eller new journalism skal analyseres, skal begreber, metoder og genreforståelser være med til at analysere frem, hvad teksten siger, hvordan den siger det, hvordan den er konstrueret, hvordan de enkelte dele af teksten spiller sammen, og hvorfor de enkelte dele af teksten er med.
Hvad siger teksten? Først klarlægger du, hvad teksten overordnet siger. Det står typisk i rubrikken, men ofte vil det være sådan, at der er mere med i artiklen, end det rubrikken fortæller, så derfor er artiklens pointe ofte større og bredere end blot rubrikken. Når du har klarlagt artiklens pointe, skal du undersøge, hvordan den pointe bliver fremført. Hvordan er artiklen struktureret, hvilket sprog anvender den? Og her er det vigtigt at holde sig for øje, at man tænker et 'fordi' ind, så man får peget på effekten af de sproglige og retoriske valg, journalisten har valgt. Kompositionen, herunder nyhedstrekanten En analyse af tekstens komposition skal være en analyse af, hvordan en tekst er bygget op med udgangspunkt i eksempelvis nyhedstrekanten. Her er det særligt værd at bemærke, hvilke dele af teksten der passer ind i nyhedstrekanten: hvor er de passager af teksten, der peger på nyhedsartiklens rubrik og underrubrik? Lige så væsentligt er det at kigge på de passager af teksterne, der ikke rammes ind af nyhedstrekanten. Her bliver det interessant at spørge, hvorfor de dele er med. Hvilken betydning for nyhedsartiklens udsagn/pointe har de dele af teksten, som ikke bliver rammet ind af nyhedstrekanten? Kompositionen er også vigtig for reportagen og new journalism. Hvad indledes der med? Og hvorfor netop dette? Hvordan er forløbet i teksten herefter - og hvordan rundes den af? Du kan anvende begreber fra den litterære analyse til at få styr på fortalt tid og fortælle tid, bagudsyn eller medsyn osv. Nyhedskriterierne Hvilke nyhedskriterier er tilstede i teksten? Hvilke nyhedskriterier er de væsentligste, og hvilke er sekundære? Ved at pege på konkrete passager kan man idé at dokumentere, hvor nyhedskriterierne etableres i teksten, ved at p. Udfold også gerne, om der er nogle grundlæggende samfundsetablerede diskurser, en nyhedsartikel taler ind i. Konfliktstoffet er også væsentligt. Nogle konflikter er eksplicit til stede – andre kan være mere implicitte. Den sproglige stil Interessant er en karakteristik af den sproglige stil, men det er også værd at bemærke sig, hvor teksten i sin sproglige stil bryder med genren. I karakteristikken påpeger man det, der er kendetegnene for ariklen og særligt det, der er med til at underbygge genren. Man identificerer eksempelvis den måde, sætninger er struktureret på (hypotaktisk eller parataktisk) for derved at bestemme, om teksten forsøger at forklare nogle sammenhænge (typisk hyoptaktisk sætningsstruktur), eller om der er tale om beskrivelser (typisk parataktisk). Så man skal påpege funktionen af sætningsstrukturerne – hvorfor det netop er den type sætningsstruktur, der er valgt til artiklen. Det kan også være med til at pege på modtagergruppen. Ordvalget kigger man også på – og særligt det ordvalg, der synes at indeholde en merbetydning, en konnotation, for her kan journalisten have farvet teksten i en særlig retning. Netop i en analyse af den klassiske nyhedsartikel er det oplagt at kigge på, hvordan journalisten vælger nogle særlige ord for implicit eller subtilt at tilkendegive noget mere, end det rubrikken lægger op til, for eksempel en holdning. I en reportage eller i new journalism forventer man i langt højere grad, at ordvalget indeholder konnotationer. Men også her er der væsentligt at se på brud på genreforventninger. For i brudene ligger der en betydning. Hvorfor vælger journalisten at skrive på denne måde i netop dét afsnit? Hvilken betydning har det teksten? Og hvilken effekt har det på modtageren? Journalistens rolle En anden vinkel er at arbejde med journalistens rolle. I reportagen og new journalism er journalisten langt mere til stede end i en nyhedsartikel, men det betyder ikke, at hun ikke er tilstede ved sit ordvalg og i sine påstande – som der gerne skulle være belæg for i citater fra interview og fakta, som artiklen bygger på. Det er værd at undersøge, om påstandene for det, journalisten skriver, er udfoldet i teksten ved interviews og fakta, eller om journalisten ikke kan argumentere for det, hun siger. For så har artiklen og nyhedsartiklen lidt et nederlag i trovædighed. Genrebrud Det er sjældent, at en artikel holder sig 100% til sin genre. Og det gælder særligt for reporatgen og new journalism, der giver mulighed for at blande den klassiske nyhedsartikel ind, når der skal gives fakta. Omvendt kan en nyhedsartikel indeholde reportagelignende indledninger for at vække en større interesse for artiklen. I arbejdet med genrebrud er det nyttigt at pege på, hvorfor der er et genrebrud – hvilken gavn har nyheden af, at en eller flere passager er skrevet i en anden stil, end det man forventer af genren? Vinkling Hvilken vinkel har journalisten på emnet eller begivenheden? Det kan typiske ses i mange af de sproglige valg (ordvalg), men også i genrevalget: Reportagen og new journalism kan nogle andre ting, end den klassiske nyhedsartikel kan. Og omvendt. Så mange af de analyser, du har lavet af sproglig stil, journalistens rolle og nyhedskriterierne kan have noget at sige om vinklingen. Opdateret 25. juli 2019 Copyrigt Jan Aasbjerg Petersen |