|
På billedet ses de faglige begreber for en nyhedsartikels layout
|
Den klassiske nyhedsartikelNyhedsartiklen er den journalistiske genre, du oftest vil møde i medier. Den er blandt andet kendetegnet ved at være struktureret omkring nyhedstrekanten, og dens måde at formidle nyheder er karakteriseret ved at give læseren en forståelse af, hvad der er sket, hvor, hvordan, hvorfor og af hvem. Og så er den også karakteriseret ved, at journalistens rolle er at forholde sig relativt objektivt til de fakta og interviews, som journalisten har indsamlet i sit researcharbejde og formidler dem tilstræbt objektivt. Formålet er at give læseren en objektiv forståelse af begivenheder, emner og fænomener.
Nyhedstrekant Det vigtigste står først. Ved at læse nyhedsartiklens rubrik (overskrift) får læseren allerede en klar opfattelse af, hvad nyhedsartiklen handler om. Underrubrikken udfolder så yderligere rubrikken, så det, der står i rubrikken, bliver yderligere præciseret. I rubrik og underrubrik mødes man af hvem, hvad, hvor og hvornår. Alle de vigtigste spørgsmål bliver besvaret i rubrikken og underrubrikken. Og det er nyhedsartiklens klare ærinde: Den skal give læseren et hurtigt overblik over, hvad der er sket, hvem der har handlet eller er ofret, hvor det er sket, og hvor det er sket. I brødteksten bliver det hele udfoldet og præciseret yderligere. Det vigtigste står altså først, og den gode nyhedsartikel giver læseren svar på alle de vigtige spørgsmål i rubrikken og underrubrikken, så man grundlæggende ikke behøver at læse videre. Men uddybningen i brødteksten er alligevel vigtig. Her forklares ’hvordan’ og ’hvorfor’ ofte. Og også konsekvenser kan man finde i brødteksten - og andres perspektiver på sagen. Man kan læse rubrikken og underrubrikken som påstande, som selve brødteksten så er belæg for. Sproglige form Karakteristik for den klassiske nyhedsartikel er, at journalisten holder sig fra at komme med egne holdninger og kun gengiver fakta og citater, som andre har sagt. Derfor holder journalisten sig fra at bruge farvet sprog ved værdiladet ord og stemningsbeskrivelser. Derfor vil mange opfatte nyhedsartiklen som den mest objektive genre af de journalistiske genrer. Beskrivelser, stemninger og farveladet sprog er overladt til kilder i teksten: de interviewede personer. Journalisten anvender det ikke. Særligt karakteristisk for rubikken er dens måde at være skrevet på. Nyhedsartiklen skal i rubrikken indeholde det mest centrale, og derfor skæres alt overflødigt fra. Journalisten strukturerer gerne sætningen i rubrikken, så det væsentligste står forrest. Og gerne med brug af billedsprog og sætningsstrukturer, hvor agens – den, der handler – er skrevet ud af teksten. Her følger en række eksempler ”#Metoo-kampagnen spredt til endnu en branche” – det vigtigste forrest med ’Metoo-kampagnen’ ”Jurister ramt af #Metoo-kampagne” – her er juristerne forrest som det vigtigste, men i forhold til den første sætning, så er det i nummer to ikke tydeligt, at det er en hel branche, der er ramt. ”Strømafbrydelse i København” – her er intet verballed ”Sygehuse råber op” – her er det tale om billedsprog i form af metonymi. Det er ikke sygehuset, der råber op (det kan det jo ikke), men ansatte på sygehuset. De er kun en del af sygehuset, og metonymi er netop kendetegnet ved, at man fremhæver delen for helheden eller helheden for delen. ”Bendtner beordret på sygehuset” – her er sætningen struktureret sådan, at den, der har beordret, at Nicklas Bendtner skulle på sygehus, er udeladt af sætningen. Derfor bliver det en form for passiv. Men der er fokus på Bendtner, og det er også ham, artiklen omhandler. Ikke den, der beordret ham på sygehuset. Journalistens rolle Den klassiske nyhedsartikel er baseret på research, som journalisten har foretaget. Hun har eksempelvis indsamlet fakta og har interviewet centrale personer. Fordi journalisten ikke må give sin holdning tilkende i en klassisk nyhedsartikel, skriver journalisten sig selv helt ud af teksten: Der er intet journalistisk 'jeg'. Men det betyder ikke, at journalisten ikke er til stede. Journalisten konstruerer nyheden, og derfor er det journalisten, der binder citaterne sammen og inddrager de fakta, der for journalisten er interessante og væsentlige. Det er journalisten, der har valgt en vinkel på begivenheden. Hvis en journalist skal dække, hvilken betydning Danmarks sejr over Irland har, så kan man se det ud fra et landsholdsportsligt perspektiv. Man kan også se det ud fra et økonomiske perspektiv (hvad vil avancement til VM betyde for fodboldspillerne økonomisk, men også for andre dele af dansk fodbold) eller et internationalt perspektiv: hvordan opfatter andre dele af verden, Danmarks sejr over Irland? Bliver Christan Eriksen mere interessant for en klub? Man kan også se det ud fra et kulturelt perspektiv: Hvilken betydning har landsholdet for den kulturelle sammenhængskraft i Danmark? Så i valget af perspektiv vælger journalisten den vinkel, læseren skal præsenteres for. I konstruktionen af sin nyhedsartikel binder journalisten historien sammen. Desuden skal hun forholde sig objektivt til sine kilder. Derfor opsamler jounalisterne forskellig data, der kan anvendes i artiklen og fastlægger pointer på baggrund af fakta og interviews. De dele af artiklen, der ikke er citater fra interview eller gengivelse af fakta, er det, journalisten selv skriver for at binde sin nyhedsartikel sammen. Det kan betragtes ud fra Toulmins argumentationsmodel, så det, journalisten skriver, er påstande. Interviews og fakta danner belæg for disse opsamlende og rammesættende påstande. Det betyder, at journalisten anvender en række særlige formuleringer, når hun skal markere sin belæg. I forbindelse med interviews anvender hun typisk sætningsindledere og sætningsafslutter, og når hun refererer til en rapport, har hun typisk skrevet konklusionen først, og derefter anvender hun sproglige markøre for belæggene. Sætningsindledere: "Ifølge Mette Frederiksen..." "Det bekræfter forpersonen for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, som udtaler..." Sætningsafsluttere: "... siger Mette Frederiksen" "... vurderer Claus Oxfeldt" Sproglige markører for belæg "Det viser Sundhedsstyrelsens seneste rapport Indsatser mod ulighed i sundhed" "Det kommer man frem til i Serum Institutets seneste opgørelse over coronasmittede" |
|
|
De fem nyhedskriterier Danske journalister får indlært fem nyhedskriterier, som afgør, om en nyhed har en nyhedsværdi. Oftest vil en nyhedsartikel indeholde to eller tre nyhedskriterier. Aktualitet - begivenheden, som journalisten skriver om, skal være aktuel. Det, der er tættest på nu, er mest aktuel. Men også nyheder om begivenheder, der kommer til at finde sted snart, indeholder aktualitet. Væsentlighed - begivenheden eller emnet skal være væsentlig for befolkningen. Det er væsentligt at høre et terrorangreb, men det er ikke så væsentligt, at Arne Jensens skildpadde er død. Noget, der ellers kan virke uvæsentligt som et lovforslag, kan en journalist gøre væsentligt ved at pege på de konsekvenser, lovforslaget kan have for en befolkningsgruppe eller for samfundet. Identifikation - at man som læser kan identificere sig med artiklens indhold. Fordi mange danskere har været i Paris, Thailand og USA er et terrorangreb der en stærkere nyhed end et terrorangreb i Indonesien. Det er tættere på læserens kulturelle udgangspunkt og handler om, hvem man deler fællesskab med og føler sig samhørig med. De senere år forsøger man i højere grad at lave nyheder, der indeholder identifikation, end man har gjort tidligere. Med de sociale medier og den massive nyhedsstrøm, vi præsenteres for, har vi mest interesse i at læse det, der er vedkommer os selv. Det kan for nogle være svært at skelne mellem identifikationskriteriet og væsentlighedskriteriet. Identifikationskriteriet forsøger at ramme en følelsesmæssig identifikation med modtageren eller udfolde, hvordan modtageren vil blive påvirket af den begivenhed, som nyhedsartiklen fortæller om. Væsentlighedskriteriet går i højere grad på den samfundsmæssige væsentlighed – at emnet for nyhedsartiklen har en samfundsmæssig betydning. Netop i en samfundsmæssig væsentlighed kan en nyhedsartikel tale ind i en større diskurs om forskellige mere eller mindre aktuelle sager som for eksempel, at skat ikke har styr på sine udbetalinger, og at folk kan snyde, eller at der ikke tages godt nok hånd om hjemvendte fra krig. Sensation - det overraskende, det usædvanlige skaber overskrifter. Sagen om opfinderen Peter Madsen og journalisten Kim Wall blev en nyhed verden over, fordi den indeholder det overraskende og det usædvanlige. Konflikt - strid mellem interesseorganisationer eller personer er godt journalistisk stof. Her vækkes læseren nysgerrighed, men et emne eller begivenhed kan også nuanceres ved at bruge konflikten, så flere forskellige vinkler bliver præsenteret i en nyhedsartikel. En konflikt vil ikke kun være en åbenlys konflikt mellem USA og Nordkorea uden for teksten, men kunne også være en konflikt mellem to forskellige perspektiver på vindenergi inden for teksten. Kilder:
Danmarks Medie- og journalisthøjskole Henrik Poulsen: Ryd forsiden, 2004, s.111-114 Normalsider: 3,9 Opdateret 21. oktober 2020 |
|