Når vi undersøger en novelles eller et digts komposition, undersøger vi den måde, teksten er strukturet på. Man kan tale om både en ydre komposition og en indre komposition. Den ydre komposition er tekstens konkrete struktur. I prosa ser vi på længden, om margin er lige eller opbrudt, antallet af kapitler i en bog. I lyrik ser vi på, hvordan teksten er bygget op - i strofer og vers og tekstens layout: Det visuelle udtryk. I en undersøgelse af den indre komposition ser man på, hvordan indholdet i teksten er struktureret. Her
Oversigt over begreber knyttet til indre komposition i noveller
Overordnede strukturer
Medsyn eller bagudsyn: Hvor er fortælleren placeret i forhold til de begivenheder, der finder sted i teksten. Hvis fortælleren fortæller mens begivenhederne foregår, er det medsyn. Har begivenhederne fundet sted før fortælleren finder sted, så fortælleren kigger tilbage på begivenhederne, er der tale om bagudsyn.
Kronologisk opbygning: Fortællingens begivenheder kommer i samme rækkefølge, som de er foregået tidsmæssigt. Den ydre komposition passer til den indre komposition.
In medias res: Vi springer lige ind i handlingen.
Cirkelkomposition: Fortællingen slutter det samme sted, som fortællingen startede.
Rammefortælling: En overordnet fortælling, som enkelte fortællinger indgår i. Et klassisk eksempel er, at der sidder nogle mennesker og skal til at fortælle forskellige historier. Rammefortællingen er således en fortælling, hvor en eller flere andre fortællinger indgår i på et underordnet niveau.
Virkemidler i komposition
Flashback: Når fortælleren afbryder den kronologiske tid og gengiver noget, der er sket forud for den tid, hvor begivenhederne foregår.
Flashforward: Når fortælleren afbryder den kronologiske tid og gengiver noget, der kommer til at ske i fremtiden i forhold til den tid, som tekstens begivenheder finder sted.
Ydre komposition i lyrik - rim og lyd
At beskrive den ydre komposition i lyrik omfatter at gengive, hvordan den lyriske tekst tager sig ud grafisk. Hvor mange strofer er der? Og hvor mange vers er der i hver strofe.
Før 1900-tallet bestod digte typisk af et antal strofer med lige mange verslinjer i hver strofe. På den måde er digtningen før 1900-tallet ofte skrevet efter en særlig struktur, som er gennemgående for teksten. Med modernismen bryder en ny form frem, som er karakteriseret ved en rodet ydrekomposition: Digtene får en uensartet venstremargin, fordi de enkelte verslinjer er af forskellig længde, og der er ingen fast strofestruktur. Et digt kan bestå af en enkelte strofe, og er der flere strofer, indeholder de forskellig antal vers.
I den klassiske før-modernistiske struktur med et antal faste vers i hver strofe har selve det grafiske udtryk sjældent en indholdsmæssig pointe knyttet til sig. Anderledes bliver det med tekster, der har en uensartet struktur. Her kan der være en indholdsmæssig pointe knyttet til linjebrud eller steder i digtet, hvor ordene rent grafisk er placeret, eksempelvis ved indryk på en linje. Her skal man være opmærksom på særlige linjebrud og steder i teksten, som grafisk stikker ud.
Rimstrukturer beskrives efter, hvordan rimene er placeret i en tekst. Enderim er rim i slutningen af hvert vers, mens indrim er rim inden for det enkelte vers. Er der enderim, beskriver man enderimenes form ved at give ord, der rimer, samme bogstav.
Hesteklapren! Hesteklapren! A Hestesko og Hestehov! B Denne By er fuld af Heste. C Jeg skal sove. Hvem der sov! B Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921 (1927)
Det er sjældent, at rimene har nogen betydning for tekstens udsagn, så det er sjældent relevant at arbejde meget med rimene i tekst. Interessant er det ofte, hvis der sker brud på en rimstruktur. I forbindelse med raptekster har rimene dog en væsentlig betydning for, hvordan rapperen forsøger at iscenesætte sig, så her er rimene vigtige. På samme måde forholder det sig med rytme (metrik). Rytmen i en tekst analyseres ved at identificere, hvor trykkene på ordene ligger. I Tom Kristensens digt er der tryk på HESteklapren, HESteklapren/HEStesko og HEStehov, og den rytme kan minde om lyden af en hest, der galoperer. Her er der altså en lydlig sammenhæng mellem tekstens rytme og indholdet af teksten: Et digterjeg kan ikke falde i søvn til lyden af hestene. En så stærk forbindelse mellem det rytmiske udtryk og indholdet kan man sjældent finde. Men skal man undersøge en rappers stil, og hvordan en raptekst lydligt hænger sammen, skal man kigge på tekstens rytme - og rim.
Rim er en måde at skabe lydlige sammenhænge i en tekst på. En anden måde er at anvende allitteration (bogstavrim) og assonans. Allitterationen er kendetegnet ved, at flere ord har samme begyndelsesbogstav. Ved assonans har en række ord samme vokallyd. Allitteration og assonans er en effektfuld måde at skabe lydlige sammenhænge og rytme på, og begge kan anvendes som sproglige virkemidler til at skabe fokus på indholdsmæssigt vigtige passager. Og få teksten til at lyde fed.
Klik her for at redigere.
Oversigt over begreber knyttet til indre komposition i lyrik
Lineær komposition: Når handlingen i en lyrisk tekst er logisk fremadskridende
Cirkelkomposition: Digtet slutter med samme vers, som det startede med.
Fragmenteret komposition: Vi bruger begrebet til at beskrive en ydre komposition, hvor den lyriske tekst skifter i tider og i rum (forskellige lyriske scener).
Kilde: Morten Nøjgaard: Det litterære værk (Odense Universitetsforlag, 1995)
Opdateret 11. august 2022 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen