Når vi undersøger en novelles eller et digts komposition, undersøger vi den måde, teksten er struktureret på. Man kan tale om både en ydre komposition og en indre komposition. Den ydre komposition er tekstens konkrete struktur. I prosa ser vi på længden, om margin er lige eller opbrudt og på antallet af kapitler i en bog. I lyrik ser vi på, hvordan teksten er bygget op i strofer og vers. Og tekstens layout: Det visuelle udtryk. I en undersøgelse af den indre komposition ser man på, hvordan indholdet i teksten er struktureret.
Oversigt over begreber knyttet til indre komposition i prosa
Overordnede strukturer
Medsyn eller bagudsyn: Hvor er fortælleren placeret i forhold til de begivenheder, der finder sted i teksten. Hvis fortælleren fortæller mens begivenhederne foregår, er det medsyn. Har begivenhederne fundet sted før fortælleren begynder at fortælle om dem, er der tale om bagudsyn, fordi fortælleren kigger tilbage på begivenhederne.
Kronologisk opbygning: Fortællingens begivenheder kommer i samme rækkefølge, som de er foregået tidsmæssigt.
In medias res: Vi springer lige ind i handlingen fra start.
Cirkelkomposition: Fortællingen slutter det samme sted, som fortællingen startede.
Rammefortælling: En overordnet fortælling, som enkelte fortællinger indgår i. Et klassisk eksempel er, at der sidder nogle mennesker og skal til at fortælle forskellige historier. Rammefortællingen er således en fortælling, hvor en eller flere andre fortællinger indgår i, og disse andre fortællinger er på et underordnet niveau i forhold til rammefortællingen.
Virkemidler i komposition
Flashback: Når fortælleren afbryder den kronologiske tid og gengiver noget, der er sket forud for den tid, hvor begivenhederne fortælles fra.
Flashforward: Når fortælleren afbryder den kronologiske tid og gengiver noget, der kommer til at ske i fremtiden i forhold til den tid, som tekstens begivenheder finder sted i.
Ydre komposition i lyrik - rim og lyd
At beskrive den ydre komposition i lyrik omfatter at gengive, hvordan den lyriske tekst tager sig ud grafisk. Hvor mange strofer er der? Og hvor mange vers er der i hver strofe?
Før 1900-tallet bestod digte typisk af et antal strofer med lige mange verslinjer i hver strofe. På den måde er digtningen før 1900-tallet ofte skrevet efter en særlig struktur, som er gennemgående for teksten. Med modernismen bryder en ny form frem, som er karakteriseret ved en rodet ydre komposition: Digtene får en uensartet venstremargin, fordi de enkelte verslinjer er af forskellig længde, og der er ingen fast strofestruktur. Et digt kan bestå af en enkelt strofe, og er der flere strofer, indeholder de et antal vers, som måske er forskellige antal vers.
Er der tale om en klassisk og traditionel før-modernistiske struktur med et antal faste vers i hver strofe, så har selve det grafiske udtryk sjældent en indholdsmæssig pointe knyttet til sig. Anderledes bliver det med tekster, der har en uensartet struktur. Her kan der være en indholdsmæssig pointe knyttet til linjebrud eller steder i digtet, hvor ordene rent grafisk er placeret, eksempelvis ved indryk på en linje. Her skal man være opmærksom på særlige linjebrud og steder i teksten, som grafisk stikker ud.
Rimstrukturer beskriver, hvordan en tekst anvender rim. Enderim er rim i slutningen af hvert vers, mens indrim er rim inden for det enkelte vers. Er der enderim, beskriver man enderimenes form ved at give ord, der rimer, samme bogstav.
Hesteklapren! Hesteklapren! A Hestesko og Hestehov! B Denne By er fuld af Heste. C Jeg skal sove. Hvem der sov! B Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921 (1927)
Det er sjældent, at rimene har nogen betydning for tekstens udsagn, så det er sjældent relevant at arbejde meget med rimene i en tekst. Men det er ofte interessant, hvis der sker brud på en rimstruktur. I forbindelse med raptekster har rimene dog en væsentlig betydning for, hvordan rapperen forsøger at iscenesætte sig, så her er rimene vigtige. På samme måde forholder det sig med rytme (metrik). Rytmen i en tekst analyseres ved at identificere, hvor trykkene på ordene ligger. I Tom Kristensens digt er der tryk på HESteklapren, HESteklapren/HEStesko og HEStehov, og den rytme kan minde om lyden af en hest, der galoperer. Her er der altså en lydlig sammenhæng mellem tekstens rytme og indholdet af teksten: Et digterjeg kan ikke falde i søvn til lyden af hestene (som i virkeligheden er et udtryk for kvinder). I Tom Kristensens digt er der en meget stærk forbindelse mellem det rytmiske udtryk, men det er ikke altid, at forbindelsen mellem tryk og indhold er så stærk. Men skal man undersøge en rappers stil, og hvordan en raptekst lydligt hænger sammen, skal man kigge på tekstens rytme - og rim.
Rim er en måde at skabe lydlige sammenhænge i en tekst på. En anden måde er at anvende allitteration (bogstavrim) og assonans. Allitterationen er kendetegnet ved, at flere ord har samme begyndelsesbogstav. Ved assonans har en række ord samme vokallyd, men de rimer ikke, fordi trykket lægges forskelligt. I sætningen ”skygge af mystik” har ’skygge’ tryk på første stavelse, og ’mystik’ har tryk på anden stavelse. Så ordene rimer ikke, men der er assonans. Allitteration og assonans er en effektfuld måde at skabe lydlige sammenhænge og rytme på, og begge kan anvendes som sproglige virkemidler til at skabe fokus på indholdsmæssigt vigtige passager. Og få teksten til at lyde fed.
Klik her for at redigere.
Oversigt over begreber knyttet til indre komposition i lyrik
Lineær komposition: Når handlingen i en lyrisk tekst er logisk fremadskridende
Cirkelkomposition: Digtet slutter med samme vers, som det startede med.
Fragmenteret komposition: Vi bruger begrebet til at beskrive en ydre komposition, hvor den lyriske tekst skifter i tider og i rum (forskellige lyriske scener).
Kilde: Morten Nøjgaard: Det litterære værk (Odense Universitetsforlag, 1995)
Opdateret 11. august 2022 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen