Ciceros retoriske pentagramCicero var en romersk politiker og retoriker, der levede i år 106-43 f.v.t., og han reflekterede over, hvilke elementer man skal være opmærksom på, når man forsøger at overbevise andre om sit synspunkt. Cicero kom frem til fem elementer, som kan stilles op i et pentagram. Det helt væsentlige ved Ciceros pentagram er, at de enkelte hjørner har indflydelse på hinanden. Den sproglige udformning af kommunikationen afhænger af modtageren (alder, uddannelsesniveau), men også af de omstændigheder kommunikationen er underlagt: der er således forskel på, om kommunikationen foregår over sms, et brev eller ansigt til ansigt. Netop fordi modellens forskellige elementer påvirker hinanden, er der streger inde i pentagrammet.
Taler er afsenderen i kommunikationen
Emnet er det, afsenderen taler om. Tilhørere er de eller den, kommunikationen er henvendt til, altså modtageren af kommunikationen. Sprog er en beskrivelse af, hvilket sprog du skal bruge til at tale om emnet. Omstændighederne: Kommunikationens kontekst Ciceros kommunikationsmodel peger på, at en afsender vælger sit sprog alt efter hvilket emne, afsenderen taler om, hvilke modtagere, afsenderen taler til, og de omstændigheder, som går forud for kommunikationen. Ciceros pentagram kan bruges som analyseredskab, når vi skal analysere andres tekster. Men det kan også bruges som et værktøj til at tænke over, hvilket sprog vi selv skal anvende for at overbevise vores modtager. Som afsender bruger man sproget på én anden måde, når man skal erklære sin kærlighed til sin kæreste, og på en anden måde, når man skriver en fysikrapport. Lad os analysere hvorfor ud fra Ciceros Pentagram. Når en afsender ønsker at erklære sin kærlighed til sin modtager - kæresten - så har afsenderen allerede en forhistorie med kæresten. Den forhistorie er en del af omstændighederne. Desuden kan man forestille sig, at afsenderens hensigt med sin kærlighedserklæring er at sikre sig, at kæresten forbliver kæreste med afsenderen. Lad os antage, at der har været et skænderi forud for kærlighedserklæringen. Det skænderi er også en del af omstændighederne. Emnet for kærlighedserklæringen er afsenderens opfattelse af det forhold, som afsenderen og modtageren har. Det har betydning for, hvordan afsenderen vil tale. Der er nogle forventninger til, hvilke ord man kan bruge - og hvilke man ikke kan. Og her spiller skænderiet som omstændighed også ind. Afsenderen skal overbevise modtageren om sin kærlighed og om forholdets styrke. Og det kræver nogle særlige ord; et særligt sprog. Man vælger altså sit sprog alt efter sin modtager, omstændighederne og emnet. Anderledes er det med fysikrapporten. En gymnasieelev er netop blevet undervist i tyngdeloven af sin fysiklærer og skal nu skrive en rapport. Afsenderens - elevens - hensigt med rapporten er at vise sin fysiklærer, hvor god en forståelse eleven har fået af tyngdeloven og dens påvirkning. Afsenderen er eleven, fysiklæreren er modtageren. Emnet er tyngdeloven, som modtageren forventer, at afsenderen har styr på efter undervisningen (omstændighederne), derfor skal afsenderen forsøge at skrive et sprog, som fysiklæreren anerkender som et godt fysik-sprog.
De fem elementer i kommunikationsmodellen udviklede Cicero på baggrund af det medie, han særligt kendte til: Talen. I dag har vi et væld af andre medier at kommunikere igennem, og derfor kan Ciceros pentagram suppleres med tre elementer.
Med de tre supplerende elementer skal vi stadig holde fast i Ciceros bærende idé om, at elementerne påvirker hinanden. Så når vi som afsender lægger noget op på Instagram, skal vi tænke i, hvordan modtager, medie, omstændigheder, emnet, genre, æstetiske virkemidler og sprog påvirker hinanden. Seneste opdatering: 21. april 2026
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
Hjørnerne i Ciceros pentagram har indflydelse på hinanden.
Ciceros pentagram kan bruges, når man selv skal producere en tekst, og når man skal analysere en tekst. Et octagram til at producere og analysere tekster i dagens mediebillede. |