Sproglige analyse > At analysere argumentation

Tekstens hvad er tekstens hovedsynspunkt

Tekstens hvordan er måden, hovedsynspunktet fremstilles på

Hvorfor peger på betydningen og effekten af eksempelvis argumenttyper.

At analysere argumentation

Argumentation møder du alle steder; i nyhedsartikler, facebookopdateringer, reklamer, diskussioner imellem venner. Det er med argumentation, vi bliver overbevist om meninger og holdninger, og det er med argumentation, vi forsvarer vores værdier og perspektiver på, ja, alt.

På argumentations-undersiderne vil du blive præsenteret for danskfaglige begreber, der er relevante i forbindelse med analyse af argumentation og retorik. Når du analyserer argumentation og retorik, er det vigtigt, at du holder dig for øje, hvad det overordnede synspunkt er. Synspunktet er den holdning, som afsenderen ønsker, at modtageren skal tilslutte sig eller blive overbevist om. Desuden er det væsentligt at se på, hvordan påstanden fremstilles: hvilke sproglige virkemidler, retoriske virkemidler, argumenttyper og appelformer anvendes. Endelig skal du se på hvorfor de sproglige virkemidler, retoriske virkemidler, argumenttyper og appelformer anvendes: Hvilken betydning har de for teksten og for argumentationen, men også hvilken rolle de spiller i den konkrete kommunikationssituationen.

​
​ Følgende model kan derfor anvendes til at analysere en argumentation.

Præsentation af afsender, medie og genre







Analysen har det karakteristiske som fokus






Forskellen på analyse og vurdering










​



Vurderingen er en  vurdering af retoriske valg i forhold til genre, medie og modtager




​

​Modellen er bygget op omkring en grundlæggende kommunikationsmodel, og modellen har som præmis, at tekstens anvendelse af argumenttyper, appelformer, retoriske virkemidler og argumentstruktur er afstemt i forhold til det medie, teksten optræder i, og den modtager, som teksten henvender sig til. I det følgende vil niveauerne blive udfoldet.

Præsentationen er en kort fastlæggelse af, hvem afsenderen er, og hvilket medie teksten anvender (youtubevideo, hjemmeside, smsbesked, avis etc.), og hvilken genre der er tale om (debatindlæg, blogindlæg, reklame).

Analysen er her det store og grundige arbejde skal gøres. Som det fremgår af modellen, er fastlæggelsen af det overordnede synspunkt centrum for analysearbejdet. Start derfor med at finde den overordnede påstand - tekstens hvad. Herefter skal hvordan analyseres frem. Her er det vigtigt, at du ikke blot opregner alle de argumenttyper eller retoriske virkemidler, der er anvendt i teksten, men netop det, der er karakteristisk - altså det, der i særdeleshed anvendes. Det vil sige den argumenttype, teksten hyppigst anvender og anvender ved de væsentligste argumenter, og de retoriske virkemidler, der hyppigst anvendes og anvendes ved de væsentligste argumenter.

Hvor analysen arbejder med tekstens hvad og hvordan, arbejder vurderingen med hvorfor. Her sættes analysearbejdet i spil i forhold til mediet og modtageren  - hvorfor har afsenderen valgt at anvende disse argumenttyper, appelformer, retoriske virkemidler og argumentstruktur til dette medie - og til denne modtager? Hvorfor er et vurderingsspørgsmål.

Vurdering har fokus på det medie, teksten befinder sig i eller på. Indled med en karakteristik af det anvendte medie og hele kommunikationssituationen. Hvor finder man teksten henne? Hvad er karakteristisk for det medie - har modtageren selv opsøgt teksten (pull-kommunikation ved eksempelvis youtubevideo, kronik i avisen), eller møder modtageren teksten uden selv at opsøge den (push-kommunikation ved busreklame, bannerreklame)? Endvidere skal du på analyseniveau 2 vurdere, i hvor høj grad argumenttyper, retoriske virkemidler og argumentstrukturen er velvalgt for det medie.

Vurderingen undersøger også, om valget af argumenttyper, appelformer, retoriske virkemidler, argumentstrukturen og medie er hensigtsmæssigt for målgruppen. Er det nogle hensigtsmæssige valg, afsenderen har truffet? I forbindelse med vurderingen kan du også se på firewall'en. Kommer afsenderen igennem modtagerenes firewall'en i kraft af sine valg?

​Opdateret den 24. november 2019
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen