Klik her for at redigere.

SOCIOLINGVISTIK

​ 
Dit sprog afslører, hvilke identiteter du besidder. Dit sprog afslører, hvor du bor, dit køn, din alder og også din sociale baggrund – dine forældres uddannelsesniveau og indkomst. At disse identitetsmarkører er indlejret i sproget er centralt for sociolingvistikken. Sociolingvistikken undersøger altså, hvordan vi med sproget kommunikerer i forskellige fællesskaber. Når man ser fodboldkamp med sine gamle venner fra folkeskolen, taler man på én måde. Herefter tager man hjem, og her er morfar og mormor på besøg, og så ændre man lidt sprog igen.
 
Når man integrerer sig i et nyt fællesskab, integrerer man sig også i et særlig sprogligt fællesskab, som man forsøger at indgå i. Ser man Kristine Sloths første vlogs på YouTube, taler hun langt mere jysk, end hun gør på sine senere videoer, hvor hun er flyttet til Købehavn. Kristine Sloth har forladt et fællesskab og træder ind i et nyt. Desuden er Kristine Sloths følgere blevet en større gruppe, og hun skal derfor også appellere til en større gruppe, og derfor taler hun også et sprog, som færre har en holdning til.
 
Hermed er vi inde på, hvad man kan anvende en sociolingvistisk perspektiv på sprog. Vi kan undersøge de sociale fællesskaber, som er indlejret i afsenderens sprog. Men vi kan også vende blikket mod modtageren og undersøge, hvilke holdninger modtagere har til en afsenders sprog.
 
Inden jeg præsenterer de to perspektiver, præsenteres du for forskellige sproglige manifestationer af sociale fællesskaber.
 
Køn: Køn er et af de største sproglige identitetsmarkører. Mænd taler typisk højere, anvender flere bandeord og slang. Med sit sprog kan man altså performe køn.
 
Sociolekt: Sprog, der afslører sociale klasse.
 
Dialekt: Geografiske sprogområder. Danskere taler forskelligt alt efter, hvor man er vokset op, og hvilken dialekt ens forældre har. Københavnsk og områder vest, syd og nord for København betegnes som rigsdansk, og er det sprog man typisk møder på forskellige medier, og derfor opfattes det af mange som det gængse dansk: rigsdansk.
 
Kronolekt: Alderen afgør også, hvordan man taler.
 
Etnolekt: Mennesker, der har ét modersmål, som de har lært fra de var børn, og som skal tale et andet sprog, har rester af sit modersmål i sit andet sprog. Når danskere taler engelsk, er der en tydelig etnolekt. Man kan også opleve det hos mennesker med anden etnisk herkomst end dansk, som taler dansk på en måde, hvor.
 
De forskellige typer af lekter kan blandes. Mennesker med lav social klasse har en stærkere dialekt end mennesker med højere sociale klasser. Desuden kan en etnisk danskere med dansk som modersmål tilegne sig etnolektiske træk. Det kan markere en sociolekt, men kan også være en jargon.
 
Jargon: Særlige sproglige formuleringer knyttet til et mindre fællesskab: Sætningen ”Der er gode buler, logo-høje. Nok fint med 4.2’er så man kan holde højde” beskriver vejrforhold for en windsurfer. Buler er bølger, og logo-høje indikerer bølgernes højde, og endelig er 4.2’er en sejlstørrelse (4.2’er er et sejl på 4,2 m2).
 
Slang: Når man anvender uformelle formuleringer i stedet for almindelige, er der tale om slang. Det kan være at bruge ordet ’gejsere’ eller ’spir’ i stedet for ’penge’ eller at omskrive at noget er godt med, at det er ’varmt’: ”Hans rap er varm” i stedet for ”Hans rap holder” eller ”Hans rap er virkelig god”. Slang er knyttet til en kreativ brug af sproget og er typisk for ungdomssprog, og har en underholdende værdi. Med omskrivelser med slang får man skabt fokus på sproget og slang, og der kan være tale om metaforer.
 
 
Analyse af afsender
Ved en sociolingvistisk perspektiv på sprog kan vi identificere de sproglige fællesskaber, som afsenderen kommunikerer. Det kan være interessant i en novelle-analyse, hvor en person med sociologiske særtræk er en markør for personens identitet.
Også i arbejdet med politikere og influencere kan man kigge på, hvilke identitetsmarkører afsenderen har indlejret i sit sprog. En politiker vælges i en valgkreds, og derfor kan det være nyttigt for politikeren at anvende den dialekt, som er kendetegnende for valgkredsen.
 
Analyse af sprogholdning – modtagerens perspektiv
Med sociolingvistikken kan vi også undersøge, hvordan modtagere opfatter forskellige typer af lekter. Her taler man om en bevidst sprogholdning og en ubevidst sprogholdning. Den bevidste sprogholdning er den holdning man selv ytrer om andres lekter. Her vil langt de fleste danskere mene, at en københavnsk dialekt er den mest eftertragtede og er knyttet til rigsdansk og status. Men også folks egen dialekt vil de placere højt, hvis man spørger folk direkte.
 
Men en undersøgelse af, hvilke værdier folk tillægger folk, der taler deres dialekt, giver et lidt andet bilede. Her undersøger man så danskeres ubevidste sprogholdning. Sprogholdninger, man ikke er sig bevidst, men som viser, hvordan folk opfatter folk, der taler dialekt.  Her har det vist sig, at folk med dialekt uden for København, nedvurderer deres egen dialekt.

Redigeret: 11. december 2019
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

Klik her for at redigere.