DHO - formaliakravDEN FULDE STRUKTUR
LAYOUT DHO 'en skal skrives med 1½ linjeafstand og bred venstremargin (2,5–3 cm). Anvend gerne en klassisk skrifttype som Times New Roman eller Arial med en skriftstørrelse 12. OVERSKRIFTER Desuden skal opgaven stilles op med overskrifter. Der er overskrifter til hvert hovedafsnit som redegørelse, analyse og diskussion, og der kan også være underoverskrifter inden for hovedafsnittene, hvis de bliver lange (over 1½ - 2 sider) INDHOLDSFORTEGNELSE DHO'en skal også have en indholdsfortegnelse, som giver et overblik over opgavens hovedafsnit. Word og google doc kan selv skabe indholdsfortegnelsen, men det kræver, at man markerer sine overskrifter i typografien. I indholdsfortegnelsen skal man også markere sidetalene for afsnittene. HENVISNINGER OG FODNOTER I redegørelsen parafrasere man typisk afsnit og pointer fra andre tekster. Parafrasere betyder, at man omskriver med egne ord, men at indholdet er nogenlunde det samme. Fordi man her henter en viden ind i sin opgave, som læseren skal vide, hvor kommer fra, så skal man lave henvisninger. Henvisningerne er med for at vise, hvor du henter din viden fra, og det er afgørende for at styrke din videnskabelige troværdighed. Hvis din viden ikke er hentet fra folk, der ved noget om emnet, så er din viden ikke særlig valid (troværdig og holdbar). I analysen skal du også have fodnoter til de mange tekstnedslag, du foretager, for at dokumentere dit analytiske arbejde. Der er mange forskellige systemer for, hvordan man laver fodnoter og henvisninger. I bogen Sådan skriver du SRP af Karsten Kristensen Back m.fl. foreslår de systemet APA. Det kan sagtens fungere, og det er bare vigtigt, at man holder sig til ét system og anvender det gennemført. Her på siden præsenterer jeg det system, som kaldes Chicago B og MLA. I Chicago B skriver man henvisningen i selve teksten lige efter man har parafraseret viden fra en bog eller anden tekst. Her skriver man forfatterefternavn, årstal for udgivelse og sidetal (Blaksteen 1991, s. 9). Her fungerer henvisningen som en reference til litteraturlisten, hvor man finder resten af de data, man skal bruge for at identificere den bog eller tekst, der parafraseres fra. Chicago B er typisk brugt i science-fag. Man kan også vælge at lave fodnoter i bunden af siden og her anvende MLA. Den er særligt anvendt i humanistiske fag og samfundsfag. I fodnoten skriver man forfatterens fulde navn, årstal for udgivelse, forlag og den by, bogen er trykt i, og sideangivelse, f.eks. Rifbjerg, K. Den kroniske uskyld, Gyldendal, 1958, s.9 Eksempler på fodnoter med MLA Til en bog med en forfatter
Til en bog med to forfatter
Til en bog med fire eller flere forfattere
Til et kapitel i en onlinebog
Til en artikel fra en avis eller tidsskrift
Til et website med én forfatter på hele sitet
Til en artikel med forfatter, som ligger på et site, hvor websitet ikke har en klar afsender
Til en artikel uden forfatter og et website uden forfatter (her skal du være kritisk over for den information, du får. Hvor valid er den, hvis ingen vil stå som afsender?)
Socialt medie med tydelig afsender
Socialt medie med avatar-navn som eneste navnangivelse
LITTERATURLISTE Opgaven afsluttes med en litteraturliste, som dels afspejler, hvor man har sin viden fra, men som også er knyttet til de de fodnoter, man har indført undervejs i sin opgave. Litteraturlisten sættes op i alfabetisk rækkefølge ved at have efternavne først, og man behøver ikke at dele sin litteraturliste op i medietyper (bøger, internetsider, artikler). Eksempler på litteraturliste Til en bog med en forfatter
Til en bog med to forfatter
Til en bog med fire eller flere forfattere
Til en onlinebog
Til en artikel fra en avis eller tidsskrift
Til et website med én forfatter på hele sitet
Til en artikel med forfatter, som ligger på et site, hvor websitet ikke har en klar afsender
Til en artikel uden forfatter og et website uden forfatter (her skal du være kritisk over for den information, du får. Hvor valid er den, hvis ingen vil stå som afsender?)
Socialt medie med tydelig afsender og evt med profilnavn
Socialt medie med profilnavn som eneste angivelse af afsender
Jan Aasbjerg Haugaard Petersen Publiceret 5. maj 2021 |
Klik her for at redigere.
|