|
Klik her for at redigere.
|
Hvordan skriver jeg en analyserende artikel om litteratur?VIGTIG - advarsel
Det følgende er i høj grad skematisk og noget instrumentelt. Det kan bruges de første par gange, du skal lave en analyserende artikel, så du får hul på, hvordan det skal gøres. Men det instrumentelle gør, at det bliver meget skematisk og ikke særligt flydende. Så når du har fået teknikken til at skrive den analyserende artikel, har forstået sammenhængen mellem udsagn og de enkelte pointer og har forstået, hvad et godt analyseafsnit indeholder, så skal du slippe dig fri af denne model. Step 1 - find udsagnet
Når du skal i gang med den analyserende artikel, er det en god idé at få sig en retning på analysen. Her er det nyttigt at fastlægge, hvad tekstens tematik og dens udsagn er: Hvilken tematik kredser teksten om, og hvilket perspektiv har teksten på temaet. Herved har du udsagnet. Et udsagn kunne være: "Digtet behandler, hvordan digterjeget er fortvivlet over sit liv, og at han ikke kan finde ud, hvilket valg han skal træffe. Han står derfor i et dilemma mellem at rejse videre eller at slå sig ned. Desuden ser han negativt på sit liv og den situation, han står i". Det er nyttigt at have fastlagt udsagnet, inden du skal i gang med at skrive. Men du skal være klar over, at du undervejs i din skriveproces måske bliver noget klogere på teksten, og derfor er dit udsagn kun en fortolkningshypotese, som du nok kommer til at ændre det undervejs i dit arbejde med din artikel. Step 2 - Fra udsagn til disposition Efter at have fastlagt tematikken og udsagnet skal du have fat i, hvordan din analyserende artikel skal bygges op. Din analyserende artikel skal danne en form for dokumentation for, hvad tekstens udsagn er. Derfor skal du have udsagnet dokumenteret. Én måde at gøre det på, er at lave afsnit til hver af dine pointer i udsagnet. Så du skal fastlægge, hvilke pointer dit udsagn indeholder. Disse pointer skal du have dokumenteret i et afsnit pr. pointe. Det er hensigtsmæssigt at formulere dine pointer i Peter Plys overskrifter: "I dette afsnit vil jeg analysere mig frem til, at digterjeget er fortvivlet". Det næste afsnit kan så hedde: "I dette afsnit vil jeg analysere mig frem til, at digterjeget står i et dilemma". Udsagnet er nu delt ud på nogle Peter Plys-overskrifter, og hver Peter Plys overskrift bliver til et afsnit. Step 3 - Fra disposition til analyseafsnit Efter at have omformet udsagnet til to, tre eller fire Peter Plys-overskrifter skal de enkelte afsnit nu skrives. Med Peter Plys-overskriften har du strukturen for opgaven, så nu skal de enkelte afsnit 'bare' skrives. I den tekst, du skal analysere, finder du nu citater, som passer til de enkelte Peter Plys-overskrifter. Du grupperer altså citater ud fra, hvilken pointe de peger på. Det kan komme til at se sådan ud: I dette afsnit vil jeg analysere mig frem til, at digterjeget er fortvivlet "slået af en klam Virkelighed" "Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her" " Lyset siver glædesløst / ind over dette vaade Fængsel " Hvor Verden er døv og uflyttelig, / hvor Skaberen er talentløs!" Nu har du den pointe, du vil frem til, og du har de citater, du skal bruge som dokumentation for din pointe. Nu skal du analysere citaterne, så de peger på pointen. Her skal du gribe til PEEL-modellen. Først citatet Analyse af citatet med inddragelse af begreber Så gerne et link til næste citat. Andet citat Analyse af citat med inddragelse af begreber Nøglesætning Det kan se sådan ud: I dette afsnit vil jeg analysere mig frem til, at digterjeget er fortvivlet. Digterjeget bliver vækket af en drøm og bliver "slået af en klam Virkelighed". Det negative ord 'klam' viser, at digterjeget ser negativt på virkeligheden, som også bliver besjælet, så den lige frem slår digterjeget. Digterjeget opfatter virkeligheden som brutal og negativ. Senere skriver digterjeget "Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her?", og her ser vi, hvordan digterjeget i en besjæling af sin skæbne stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor skæbnen er endt lige præcis her. Han er således noget fortvivlet over sit liv og den virkelighed, han er i. I afsnittet er kun to af citaterne bliver analyseret, men nu har eleven dokumenteret en central pointe, som også er den del af det endelige udsagn. Herefter kan eleven skrive videre på samme afsnit eller gå videre til næste afsnit. Step 4 - Omskrivning af det samlede udsagn Efter at have lavet afsnit til alle Peter Plys-overskrifterne, er eleven færdig med det endelige analysearbejde. Nu skal det udsagnet formuleres endeligt. Det kan være, at du er blevet lidt klogere og skarpere på, hvad udsagnet er, når du har analyseret teksten så grundigt. Derfor skal det genskrives. Det er vigtigt, at det bygger på de pointer, du har skrevet frem til, så tjek din opgave igennem for pointer, og sikre dig herefter, at de vigtigste kommer med i det endelige udsagn. Step 5 - Perspektiveringen Som forberedelse af en perspektivering skal du altid læse opgaveformuleringen, for den stiller rammer op for, hvad du kan perspektivere til. Er det til genren? Er det til andre tekster? Er det til litteraturhistorien? Opregn derefter forskelle og ligheder mellem den tekst, du har analyseret, og det, du perspektiverer til. Hvis det er til digtet som genre, så find elementer i digtet, der gør, at digtet lever op til genredefinitionen, og elementer, der ikke gør. Det er vigtigt, at en perspektivering ikke bliver en redegørelse for en genre, en anden tekst eller en litteraturhistorisk periode, men at den sætter teksten i spil, så du får nogle nye sider frem af teksten, som du ikke fik behandlet så meget i din analyse. Step 6 - Skriv indledningen og omskriv Peter Plys-overskrifter Opgaven er tæt på færdig, og nu skal der skrives en indledning, og Peter Plys-overskrifterne skal fjernes. Det ser ikke godt ud i en tekst, at der står Peter Plys-overskrifter. Derfor skal de omformuleres til en afsnitsindleder. Den ske således: Fra "I dette afsnit vil jeg analysere mig frem til, at digterjeget er fortvivlet." Til "Digterjeget har en negativ opfattelse af virkeligheden." Her er Peter Plys-overskriften ændret til en afsnitsindleder. Forskellen er, at afsnitsindlederen ikke indeholder den pointe, afsnittet kommer fra til, men indeholder den tematik, som afsnit vil forholde sig til. Pointen er ikke til at læse ud af afsnitsindlederen, men læseren kan læse, hvad afsnittet kommer til at handle om. Endelig er der indledningen. Hvordan kan tekstens udsagn kobles til den virkelighed, som du og læseren kender til? Er der noget oppe i tiden, som er knyttet til samme udsagn? Hvilken relevans har teksten for i dag? En god indledning griber læseren og overrasker læseren. Og en god indledning viser, at du har forstået teksten og kan sætte den i spil i forhold til den virkelighed, vi alle færdes i. Så læg indledningen ud med at få beskrevet noget i virkeligheden, der kan kobles til tekstens udsagn. Derefter snævrer du ind og fastlægger, at samme problemstilling eller forestilling også præger den tekst, du skal analysere, og endelig præsenterer du teksten. Her er et eksempel:
|
Har du svært ved at fastlægge udsagnet eller tematikken, så prøv en simpel metode En måde at skrive udsagnet på er at starte med at se på, hvad temaet i teksten er. Et tema kan være kærlighed, det gode mod det onde, storbyen, ungdomsliv. Temaet er ofte nævnt i opgaveformuleringen, så læs gerne i den. Herefter skal du finde, hvordan teksten forholder sig til temaet. Hvad siger teksten om temaet? Hvad er tekstens perspektiv på temaet? Skriv først tre ord, der er centrale for teksten. Udvid det gerne til fem. Udvid de tre til fem ord til hele sætninger. Læs mere om PEEL på siden om den analyserende artikel Bemærk, hvordan eleven hiver ord ud fra citatet og på den måde gør analysen tekstnær Bemærk, at begreberne skrives ind i teksten. |
Copyright: Jan Aasbjerg Haugaard Petersen