Fortællende journalistik |
Fortællende journalistik – eller narrativ journalistik – er en betegnelse for journalistiske tekster, der er opbygget og formidlet som en fortælling. Den fortællende journalistik blander fakta- og fiktionskoder, og det er derfor karakteritisk for genren, at den låner en række litterære virkemidler til at beskrive virkeligheden med. Den fortællende artikel fortælles oftest af en 3.personbunden fortæller, og hvor læseren får indblik i hovedpersonens oplevelser, tanker og følelser.
Faktakoder er forskellige markører af, at dette virkelig er foregået. Det kan være dialoger, data i form af tal, eller at journalisten bryder ud af fortællingen for at skrive, at interviews eller andet er blevet bekræftet af andre kilder. Fiktionskoder er koder lånt fra fiktionen, fra litteraturen. Strukturen er en fiktionskode, når en fortælling er struktureret over berettermodellen. Anvendelsen af billedsprog og fortællertypen er også fiktionskoder. Den fortællende journalistik forholder sig til en eller få personer, der har været involveret i en sag, og læseren følger dels handlinger, men også hvad personerne har tænkt og følt, og hvad de har oplevet. Den kan også forklare, hvorfor nogle personer har gjort, som de har gjort. Formålet med den fortællende journalistik er altså at give læseren oplevelser og indblik – og at skabe en refleksion hos læseren ved at give et indblik i personers oplevelse, tanker og følelser. Den fortællende journalistik giver et indblik i, hvordan det har været at være fængslet af IS, eller hvordan forskellige mennesker har oplevet den samme begivenhed – et røveri på en s-togs station eksempelvis. Den fortællende journalistik anvender primært en scenisk fremstillingsform, da den netop giver indlevelse og kan beskrive. Hovedpersonen introduceres hurtigt – og gerne ved medias res, så læseren indfanges i historien. Der kan veksles mellem bagudsyn og medsyn, og den sceniske fremstillingsform kan også skiftes ud med en panoramisk fremstillingform eller en passage med fakta. Hovedpersonen eller hovedpersonerne har oftest et projekt, som de skal have løst, og først til sidst får læseren at vide, om projektet løses. Derfor er mange fortællende artikler skrevet over en dramaturgisk model såsom berettermodellen med et 1) anslag og præsentation af personer og deres projekt, hvorefter læseren introduceres til en konflikt, som optrappes. I optrapningen kan der være et point of no return, hvor hovedpersonen ikke har nogen mulighed for at vende om og opgive sit projekt, men er nødt til at komme i mål og få det løst. I klimakset løses konflikten, og teksten toner ud. At strukturere sin fortælling over en sådan model er en måde at skabe en fiktion over virkelige begivenheder. Den fortællende journalistik adskiller sig markant fra reportagen ved, at det ikke er journalisten, der rapporterer fra et miljø eller en begivenhed, men at læseren i stedet følger en person eller få personer, der har været i det miljø eller var ved den begivenhed. Journalisten er på den måde skrevet ud af den fortællende journalistik. Desuden er anvendelsen af litterære virkemidler stærkere i din fortællende journalistik Feature er en andet begreb for fortællende journalistik, og genren har meget tilfælles med new journalism, men new journalism er oftets mere eksperimenterende i sin sproglige form. Opdateret 18. december 2017 |