At analysere litteraturAt analysere og fortolke litteratur handler grundlæggende om at nedbryde teksten i mindre dele, identificere mønstre i blandt andet personer og handlinger og samle disse dele og mønstre i nogle helheder, der tillægges betydninger. Med analyse og fortolkning etablerer læseren en betydning i teksten, så man ikke umiddelbart opdager i første omgang, når man har læst en tekst.
At analysere handler derfor netop ikke om at give et referat af teksten, men om at analysere sig frem til, hvilken tematik teksten forholder sig til, og hvilket perspektiv teksten har på verden. Man kan tale om budskabet, men på gymdansk.dk anvender jeg ordet 'udsagn'. Ikke alle tekster har et budskab, men alle tekster har et udsagn om verden. Analyse og fortolkning er at arbejde sig frem mod at finde ud af, hvad teksten siger, men også hvordan den siger det. Kort sagt: analyse og fortolkning handler om, at finde ud af, hvad teksten handler om, og hvordan dette hvad etableres. Tekster er naturligvis ikke ens - hverken i det, de siger, eller måden de siger det på. Mange tekster kredser om de samme temaer, der nærmest kan blive klichéer: mislykkedes kærlighed, ængstelse over eksistensen, håbet om en bedre verden, forbitrelse over tilværelsen, ensomhed, begejstring over livets kaos. Mulighederne er mange, og de samme tematikker kan også beskrives i andet end litteratur. Det er i måden, litteraturen etablerer disse klichéer på, at det æstetiske og forunderlige i litteratur ligger: ved brugen af sproget og ved det rum, de fiktive personers handler i. Det er her litteraturens fascinationskraft ligger. Det er det, der kan gribe os som læsere. Men det er også det, der gør litteratur så svær tilgængelig. Selvom to tekster tematiserer det samme, så gør de det på forskellig vis. Eksempelvis handler 'Ringenes herre' og 'Star wars' grundlæggende om den samme kamp mellem det gode, det naturlige og menneskelige imod det onde, unaturlige og umenneskelige, men de gør det på vidt forskellige måder. Så der er nogle klare paralleller i, hvad de to film siger, men det er forskelligt, hvordan de siger det. Hvad går analyse af litteratur ud på - og hvordan gør man? I analyse og fortolkningen skal du finde sammenhænge mellem det, teksten siger, og den måde, teksten siger det på. Tekstens 'hvad' er tekstens udsagn, men for at identificere, hvordan et udsagn eller en tematik etableres i en tekst, skal vi fortolke og analysere. For at anvende en allegori så er litterære tekster som et tæppe i forskellige farver blandet mellem hinanden. Disse farver er grundlæggende forskellige tråde, der er vævet ind mellem hinanden. Den litterære analyse identificerer disse tråde og finder nogle sammenhænge og mønstre mellem dem, som er med til at skabe netop dette tæppes udseende. Så de semantiske felter i digtet er én farve tråd, brugen af metaforer er en anden farve og sammen danner disse tråde et tæppe, en helhed, som gør, at dette tæppe ser anderledes ud end andre tæpper. Analyse og fortolkning handler grundlæggende om at få disse tråde identificeret og knyttet sammen og på den måde set sammenhænge i tæppet; i teksten. 
Og her kommer en lang række danskfaglige begreber i spil. De danskfaglige begreber gør det nemmere for os at identificere nogle særlige karakteristika ved en tekst. Med dem kan vi identificere nogle tråde, men vi forholder os også til, om disse har en særlig betydning for teksten. At der anvendes en 1. personfortæller i en novelle har en betydning for, hvad vi som læsere bliver fortalt. Derved hjælper de danskfaglige begreber os til at blive opmærksomme på, hvordan teksten etablerer sit udsagn. Når vi eksempelvis kan identificere en metafor, så bliver vi bevidste om, at teksten nu gør noget særligt og forsøger at beskrive noget særligt for os på en særlig måde. Analysen af en tekst bliver således styrket af anvendelsen af danskfaglige begreber, og det er det, der gør det analytiske og fortolkende arbejde til et metodisk arbejde. Derfor handler analyse ikke om blot at identificere fortælletypen eller metaforer, men at identificere dem, fordi de har en betydning for etableringen af tekstens udsagn: Den tråds farve spiller en væsentlige rolle for tæppets udtryk. Anvendelsen af en 3. person behavioristisk fortæller i en novelle af Helle Helle er eksempelvis tæt knyttet til den sceniske fremstillingsform, og at vi ikke får et indre syn på personerne, men kun et ydre syn.
Forskel mellem analyse og fortolkning I det analytiske arbejde anvendes det danskfaglige analytisk begrebsapparat til at identificere eksempelvis fortællertype eller metaforer på baggrund af citater. I fortolkningen tillægges disse analytiske iagttagelser en betydning. Analysen arbejder således med at identificere forskellige greb, litterære virkemidler og sproglige virkemidler, og med fortolkningen tillægger du som analytiker iagttagelserne en betydning. Det er altså i fortolkningen, at pointer knyttes til tekstanalysen, og det skal gøres på baggrund af analytiske iagttagelser. Desuden forbinder man i fortolkningen pointer på tværs af teksten. Fortolkningen knytter således også nogle knuder sammen i tæppets mønster. Når du analyserer og fortolker en tekst, er nykritikkens nærlæsning den metode, du typisk vil gribe til, da det er en metode, der koncentrerer sig om teksten. Centralt for nærlæsningen er analytisk arbejde med konkrete tekstcitater: du skal helt ned i teksten og dens sproglige formuleringer, ned i detaljerne. Et redskab er at overveje, hvorfor der står netop det, der står. Hvorfor er lige præcis de ord anvendt frem for andre, lignende ord? Ud fra din nærlæsning af konkrete citater arbejder du dig frem mod nogle pointer på et mere overordnet niveau, som handler om personernes udvikling, digterjegets perspektiv på tilværelsen eller lignende. De enkelte bidder af en tekst, en sætning kan sammen med andre bidder og sproglige formuleringer i andre tekstpassager pege frem mod nogle overordnede pointer - nogle større helheder. Det er desuden væsentligt kun at arbejde med de dele, der er relevante for tekstens udsagn - helheden. Undersiden Nykritikken indeholder en præsentation af nykritikken som teori og metode. På siderne Analyse af prosa og Analyse af lyrik kan du finde modeller til at analysere prosa og lyrik, og her finder du også en præsentation af de danskfaglige begreber, du kan bruge i arbejdet med noveller, digte og romaner. Opdateret 17. august 2019 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
Overvej, hvad der gør faderen i klippet tilfreds.
Klippet er fra filmen Captain Fantastic (2016) Analysearbejdets fokus: Hvad teksten siger, og hvordan teksten siger det? Tekstens hvad er udsagn eller tematik. Man kan karakterisere det som klichéer. Litteratur bruger sproget på en særlig måde og skaber fiktive rum, hvor fiktive personer handler. Analyse og fortolkning finder helheder baseret på dele, men delene får også betydning af helheden. Analysen hjælpes på vej af identifikation af forskellige litterære og sproglige virkemidler. I fortolkningen tillægges de analytiske iagttagelser betydning - og pointer knyttes sammen. Nykritikkens nærlæsning er den væsentligste metode til at analysere litterære tekster. Den kan suppleres af andre, men vil oftest være baggrunden for al analyse. Tekstnærheden er nærlæsningens væsentligste kendetegn. Så du skal helt ned i teksten, ned i formuleringerne. Du kan læse mere om nykritikken og nærlæsningen her. |