​

Analyse af, hvad teksten siger, og hvordan teksten siger det.




Tekstens hvad er udsagn eller tematik. Man kan karakterisere det som klichéer.



























Analyse og fortolkning finder helheder baseret på dele, men delene får også betydning af helheden.
























Analysen hjælpes på ved af identifikation af forskellige litterære og sproglige virkemidler.

















​
I fortolkningen tillægges de analytiske iagttagelser betydning - og pointer knyttes sammen.

​

At analysere litteratur

 At analysere og fortolke litteratur handler grundlæggende om at nedbryde teksten i mindre dele og samle disse dele til nogle nye helheder. Med analyse og fortolkning etablerer læseren en betydning i teksten, end man kan se i første omgang, når man har læst en tekst.
At analyserer handler derfor netop ikke om at give et referat af teksten og identificere tekstens eller hvad den handler om på et refererende niveau, men om at se, hvad teksten arbejder med af tematik og udsagn om verden.

Analyse og fortolkning er at arbejde sig frem mod at finde ud af, hvad teksten siger, men også hvordan den siger det. Kort sagt: analyse og fortolkning handler om, at finde ud af, hvad teksten handler om, og hvordan dette hvad etableres.

Tekster er naturligvis ikke ens - hverken i det, de siger, eller måden de siger det på. Mange tekster kredser om de samme temaer, der nærmest kan blive klichéer: mislykkedes kærlighed, ængstelse over eksistensen, håbet om en bedre verden, forbitrelse over tilværelsen, ensomhed, begejstring over livets kaos. Mulighederne er mange. Men det er i forskellene på, hvordan disse klichéer etableres, at det æstetiske og forunderlige i litteraturen ligger. Det er i måden, tematikken etableres på, der skaber litteraturens fascinationskraft. Det er det, der kan gribe os som læsere.

Selvom to tekster tematiserer det samme, så gør de det på forskellig vis. Eksempelvis handler 'Ringenes herre' og 'Star wars' grundlæggende om den samme kamp imellem det gode, det naturlige og menneskelige imod det onde, unaturlige og umenneskelige, men de gør det på vidt forskellige måder. Så der er nogle klare paralleller i, hvad de to film siger, men det er forskelligt, hvordan de siger det.

Hvad går analyse af litteratur ud på - og hvordan gør man?
I analyse og fortolkningen skal du finde sammenhænge mellem det, teksten siger, og den måde, teksten siger det på. Tekstens 'hvad' er oftest tekstens tematik eller udsagn, men til at analysere, hvordan et udsagn eller en tematik etableres i en tekst, skal vi fortolke og analysere.

For at anvende en allegori så er litterære tekster som et tæppe i forskellige farver blandet mellem hinanden. Disse farver er grundlæggende forskellige tråde, der er vævet ind mellem hinanden. Den litterære analyse identificerer disse tråde og finder nogle sammenhænge og mønstre mellem dem, som er med til at skabe netop dette tæppes udseende. Så de semantiske felter i digtet er én farve tråd, brugen af metaforer er en anden farve og sammen danner disse tråde et tæppe, en helhed, som anderledes ud end andre tæpper. Analyse og fortolkning handler grundlæggende om at få disse tråde identificeret og knyttet sammen og på den måde set sammenhænge i tæppet; i teksten.

Og her kommer en lang række danskfaglige begreber i spil. De danskfaglige begreber gør det nemmere for os at identificere nogle særlige karakteristika ved en tekst. Med dem kan vi identificere nogle tråde, men vi også se, at disse har en særlig betydning for teksten. At der anvendes en 1. personfortæller i en novelle har en betydning for, hvad vi som læsere bliver fortalt. Derved hjælper de danskfaglige begreber os til at blive opmærksomme på, hvordan teksten etablerer sit udsagn. Når vi eksempelvis kan identificere en metafor, så bliver vi bevidste om, at teksten nu gør noget særligt og forsøger at beskrive noget særligt for os på en særlig måde. Analysen af en tekst bliver således styrket af anvendelsen af danskfaglige begreber, og det er det, der gør det analytiske og fortolkende arbejde til et metodisk arbejde. Derfor handler analyse ikke om at identificere fortælletypen eller metaforer, men at identificerer dem, fordi de har en betydning for etableringen af tekstens udsagn: Den farve tråd spiller en væsentlige rolle for tæppets udtryk. Anvendelsen af en 3. person behavioristisk fortæller i en novelle af Helle Helle er eksempelvis tæt knyttet til den sceniske fremstillingsform, og at vi ikke får et indre syn på personerne, men kun et ydre syn.

Forskel mellem analyse og fortolkning
I det analytiske arbejde anvendes det danskfaglige analytisk begrebsapparat til at identificere eksempelvis fortællertype eller metaforer på baggrund af citater. I fortolkningen tillægges disse analytiske iagttagelser en betydning. Analysen arbejder således med at identificere forskellige greb, litterære virkemidler og sproglige virkemidler, og med fortolkningen gives de iagttagelser en betydning. Det er altså i fortolkningen, at pointer knyttes til tekstanalysen, og det skal gøres på baggrund af analytiske iagttagelser. Desuden forbinder man i fortolkningen pointer på tværs af teksten. Fortolkningen knytter således også nogle knuder sammen i tæppets mønstre.

Undersiderne til At analysere litteratur indeholder en præsentation af nykritikken som teori og metode. Desuden er der en præsentation af de danskfaglige begreber, der kan bruges i arbejdet med noveller, digte og romaner, og du vil også kunne finde gengivelser af andre litteraturteoritiske begreber og tendenser, som løbende vil blive opdateret.

Opdateret 1. marts 2018
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

Overvej, hvad der gør faderen i klippet tilfreds.
Klippet er fra filmen Captain Fantastic (2016)






























​