Litterær analyse > At analysere noveller og prosa

At analysere noveller og anden prosa

Analyse af noveller og prosa har typisk til hensigt at undersøge nogle elementer på det niveau, som nykritikken vil betegne som storelementernes lag. Her finder man personkarakteristik, miljøkarakteristik og konflikter og kontraster. Det er selvfølge væsentligt, at man kun analysere på de dele af storelementernes lag, der giver mening og har en betydning for tekstens udsagn. Spiller miljøet ikke en væsentlig rolle for tekstens udsagn, er der ingen grund til at arbejde med det.

Når du analyserer og fortolker en tekst, er nærlæsningen central. Dokumenter dine analytiske pointer ved analyser af konkrete tekstcitater og giv dem en betydning ved at fortolke. Det er væsentligt kun at arbejde med de dele, der er relevante for tekstens udsagn - helheden. Udsagnet kan forstås som det livsbillede eller den tematik, teksten etablerer. Vælg de områder af modellen ud, som er væsentlige for at vise, hvad der er tekstens udsagn, og hvordan det udsagn etableres.

Under modellen bliver de vigtigste elementer forklaret nærmere.

​

​

Fortællerforhold



Typer af 3.personfortællere






Den implicitte fortæller














Synsvinkel hos fortælleren





Synsvinkel i fortællingen





Fremstillingsformer

Fremstillingsform - begreber

Fortæller - noveller

1. personfortæller. Jeg-fortæller. Troværdig eller utroværdig - en utroværdig fortæller bliver afsløret af tekstens implicitte fortæller.
3. personfortæller. Her er der forskellige typer:

• observerende 3. personfortæller (udefra syn - objektiv gengivelse af begivenheder)
• alvidende 3. personfortæller (indre syn og ydre syn - kan dog have en begrænset vinkel)
• personbunden 3. personfortæller (synsvinklen er begrænset til én eller ganske få hovedpersoner), der kan skiftes imellem de forskellige fortællertyper

implicitte fortæller: Den implicitte fortæller er hverken forfatteren eller tekstens eksplicitte fortæller. Men det er den stemme/holdning, der skaber det lys/den stemning, teksten læses i. Den implicitte fortæller styrer og bestemmer, hvad personerne gør og hvorfor, og den styrer også, hvad den eksplicitte fortæller skal fortælle. I filmen "Forrest Gump" er der en 1.personfortæller, men det er filmens implicitte fortæller, der afslører over for seeren, at der ikke er hold i Forrest Gumps udlægning af hans egen livshistorie - dele af den er ren fantasi. Forrest Gump fortæller det os ikke selv, men filmen fortæller os, at det er fantasi, idet den appellerer til seeren om at sammenholde Forrest Gumps fortælling med virkeligheden og derved afslører Forrest Gump som utroværdig (men et sødt og rart menneske).





Synsvinkel

• fortællerens synsvinkel på personer
  • Indvendigt syn: Fortælleren beskriver tanker og følelser (alvidende og personbunden fortæller)
  • Udvendigt syn: Fortælleren beskriver kun handlinger (observerende fortæller)
• fortællingens tidsvinkler (tid)
  • Flash back: fortælleren beretter om ting, der ligger forud for den tid, der fortælles fra
  • Medsyn: fortælleren beretter om begivenhederne, imens de sker
  • Flash forward: fortælleren beretter om begivenheder, der ligger foran den tid, som fortælleren fortæller fra
• fortællingens fremstillingsform (tidsrum)
  • Panoramisk fremstillingsform: langt begivenhedsforløb fortælles i korte træk eller mange forskellige samtidige begivenheder skildres (fortælletiden er oftest lang kortere end fortalt tid).
  • Scenisk fremstillingsform: begivenhederne fortælles, som de foregår foran fortælleren (hvis fortalt tid og fortælletid er nogenlunde identiske, er der tale om en scenisk fremstillingsform. Men man kan også have en fortælletid, der er  længere end den fortalte tid, ved at mange små detaljer i miljøebeskrivelsen er taget med i betratning. Så er den også scenisk).

Tid

• fortalt tid: Den tid, fortællingen strækker sig over
• fortælletid: Den tid, det tager at fortælle historien

Komposition

• indre komposition: Logisk (tids-)rækkefølge - først skete dit, så skete dat
• ydre komposition: Tekstens rækkefølge - den rækkefølge begivenhederne optræder i i teksten
• Kronologisk opbygning: fortællingens begivenheder kommer i samme rækkefølge, som de er foregået tidsmæssigt (ydre komposition passer til den indre komposition) 
• In medias res: vi springer lige ind i handlingen
• Cirkulær opbygning: fortællingen slutter det samme sted, som fortællingen startede
• Rammefortælling: En overordnet fortælling, der skitserer, at der eksempelvis sidder nogle mennesker og skal til at fortælle forskellige historier. Det er således en fortælling, hvor en eller flere andre fortællinger indgår i på et underordnet niveau, hvor rammefortællingen er det overordnede niveau.

Gengivelse af dialog

• Direkte tale: Her gengives dialogerne direkte: “Hvad er klokken?”. Her anvendes citationstegn.
• Indirekte tale: Her gengives dialogerne indirekte: Han spurgte om, hvad klokken var. Her anvendes ikke citationstegn, men det angives, at én siger noget.
• Dækket direkte tale: Der anvendes ikke citationstegn eller en angivelse af, at nogen siger noget. Her gengives altså noget en har sagt temmelig skjult, men det kan igennem ordvalget ses, at det er noget, én har sagt. Her er den første del af citatet dækket direkte tale: "Hvor havde han dog været? Hun forstod det ikke helt."
• Indre monolog: Vi er inde i hovedet på en person og følger denne persons tanker, som om det var en monolog.

Fortællerkommentarer: Fortælleren dukker frem i fortællingen og kommer med sine egne kommentarer

Opdateret 13. december 2018
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen