ARGUMENTTYPER

Når vi forsøger at overbevise en modtager om vores synspunkt, så gør vi det med argumenter. Argumenter er måder, hvorpå vi forsøger at føre bevis for, at vores synspunkt er sandt. Men der er forskellige typer af argumenter, og ved at identificere argumenttyperne kan vi undersøge, hvordan en afsender fører bevis for sit synspunkt, og derved hvordan afsenderen med sin argumentation forsøger at overbevise sin modtager.

 Vi finder argumentation alle steder. Et sted, hvor argumentation er særlig tydelig, og hvor bevisførelsen er vigtig, er i retssale, hvor man forsøger at bevise, at en person er skyldig eller uskyldig. Men det analyserer vi sjældent i dansk. Vi finder også argumentation i fx journalistiske artikler, taler, reklamer og dokumentarfilm, som vi kender fra danskfaget. Og når vi argumenterer, gør vi det ved at bruge nogle argumenttyper. Nogle af disse argumenttyper appellerer til logos, andre til etos og atter andre til patos.
​

 Oversigt over argumenttyper

Årsagsargument: Et fænomen er årsag til noget. Logosappel
​Tegnargument: Et fænomen er tegn på noget. Logosappel
Klassifikationsargument: Det, der gælder for en større gruppe, gælder også for den enkelte. Logosappel
Generaliseringsargument: Det, der gælder for den enkelte, gælder for en gruppe. Logosappel
Sammenligningsargument: Når det gælder i en sammenhæng, gælder det også i en anden. Logosappel
Autoritetsargument

• Ekspertargument: En ekspert udtaler sig. Etosappel
• Erfaringsargument: En med erfaring udtaler sig. Etosappel
• Udbredelsesargument: Når mange mener det. Etosappel
• Sandhedspostulat: Det er sandt, fordi jeg siger det. Etosappel

Motivationsargument: Forsøg på at få modtageren til at gøre noget. Patosappel
Ordvalgsargument: At vælge bestemte ord, der skal overbevise. Patosappel
Stråmandsargument: At angribe en modparts argument, ved at overdrive det - eller at opfinde en modstanders argument for derefter at argumentere imod. ​Etosappel/patosappel

​HVORDAN ANALYSERER MAN ARGUMENTATION?

I en længere tekst vil afsenderen typisk anvende forskellige typer af argumenter. I en analyse af argumentationen vil det ikke være interessant at finde alle typer af argumenter i en tekst, men fokusere på at identificere de argumenttyper, der er gennemgående for teksten eller anvendes ved de centrale synspunkter. Derved får vi fokus på, hvilke argumenttyper der er karakteristiske for den pågældende tekst. Desuden skal vi vurdere effekten eller betydningen af de valgte argumenttyper.

I kortere tekster som fx reklametekster vil der hyppigst være anvendt ganske få typer af argumenter, og her vil analysen typisk afdække alle argumenttyperne.​
​

Skal du lave en analyse af argumentationen?
Her kan du finde en model til analyse af argumentation

I det følgende vil en række argumenttyper blive gennemgået. Man kan også finde andre typer, men de følgende argumenttyper er blandt de mest anvendte.

Årsagsargument - x er årsag til y
Afsenderen bygger sit argument op med, at noget er årsag til noget andet. Det er en argumenttype, som fremsætter en stærk kausalitet mellem to fænomener, så det ene er årsag til det andet. Typisk anvendes ord som 'fordi', 'på grund af', 'derfor'.

Eksempel: Isen på Nordpolen svinder år for år på grund af den globale opvarmning.

Årsagsargumentet appellerer til logos, fordi der påstås en logisk sammenhæng mellem årsag og virkning.

Tegnargumentet - x er tegn på y
Her fremsætter afsenderen, at noget er tegn på noget andet. Der er altså en sammenhæng mellem to fænomener, men kausaliteten er svagere end ved årsagsargumentet. Typisk anvendes ord som 'udtryk for', 'tegn på', 'viser'.

Eksempel: At isen på Nordpolen svinder år for år, er et udtryk for (er et tegn på) den globale opvarmning.

Argumenttypen bygger på, at der er en sammenhæng mellem to fænomener, men kausaliteten er ikke lige så stærk som i årsagsargumentet.
​
Tegnargumentet skal typisk appellere til logos, da der fremstilles en logisk sammenhæng.

Klassifikationsargument - hvad der gælder for 10x (mængden), gælder også for x (en)
Afsenderen fremsætter en påstand om, at hvad der gælder den største del af en mængde, gælder også for hele mængden. Her kan mængden være forskellige dele af befolkningen, en type produkter eller lignende. Der sluttes således fra helheden (mængden) til delen (den enkelte).

Eksempel: Unge gymnasieelever har alt for meget fritid, så se dog at få lavet dine lektier.

Argumenttypen postulerer en sammenhæng mellem, at mange gymnasieelver har meget fritid, og derfor må den enkelte også have det, og derfor skal fritiden indskrænkes ved at læse lektier.

Klassifikationsargumentet er det modsatte af generaliseringsargumentet og skal typisk overbevise ved at appellere til logos.

Generaliseringsargument - når det gælder for x (en), gælder det også for 10x (mængden)
Generaliseringsargumentet er det omvendte af klassifikationsargumentet. Hvad der gælder for den enkelte, gælder også alle andre. Her sluttes der altså fra den enkelte til helheden.

Eksempel: Igen er toget forsinket, og det er bare typisk DSB. Togene kommer aldrig til tiden,

Generaliseringsargumentet er det modsatte af klassifikationsargumentet og er også knyttet til appelformen logos, da den forsøger at overbevise ved en vis form for logik.

Sammenligningsargument - når det gælder for x, gælder det også for y
Når afsenderen sammenligner ét med noget andet, er der tale om et sammenligningsargument. Når det gælder for et fænomen, må det også gælde for et andet fænomen. 

Eksempel: Selvfølgelig vil det styrke velfærdssamfundet at fyre sygeplejersker. Da vi fyrede skolelærere, betød det, at vi faktisk fik bedre velfærd.

Sammenligningsargumentet bygger på en antagelse om, at man kan sammenligne to fænomener, som ikke nødvendigvis kan sammenlignes. Sammenligningsargumentet kan ligne generaliseringsargumentet og klassifikationsargumentet, men i sammenligningsargumentet sammenligner man et enkelt fænomen med et andet, hvor man i generalisering gør det enkelte gældende for flere, og i klassifikationen gøres det, der gælder for flere, gældende for den enkelte.


Autoritetsargument - x er sandt, fordi y siger det
Argumentet bygger på, at afsenderen henviser til andre som et belæg for, at påstanden er sand, eller anvender sin egen erfaring som et argument. Der er forskellige former for autoritetsargumenter, men fælles for dem er, at de skal appellere til, at modtageren tillægger afsenderen etos; troværdighed. Afsenderen kan henvise til forskellige typer af autoriteter: 

• Ekspertargumentet henviser til bestemte personer, som er en autoritet på et område på grund af deres uddannelse. Så når en læge udtaler sig om noget lægefagligt, er der tale om et ekspertargument. For at ekspertargumentet skal fungere efter hensigten, skal modtageren være enig i, at den person, afsenderen henviser til, er en autoritet. Under coronapandemien var en gruppe danskere skeptiske over for lægestaben, fordi de mente, at lægestaben var betalt af medicinalindustrien. Over for en sådan modtagergruppe vil det ikke have en positiv effekt at bruge en læge som ekspert.

              Eksempel på ekspertargument: Thomas Bigum, ekspert i Facebook, mener ikke, at Facebook er ødelæggende for den måde, unge mennesker kommunikerer.

I reklamer skal man være opmærksom på, at eksperter kan være iscenesatte, hvilket vil sige, at de egentligt ikke er eksperter, men iscenesættes som eksperter. Det ses fx i reklamer for tandpasta, hvor en skuespiller er iklædt en hvid kittel og udgiver sig for at være ekspert. Men modtageren præsenteres ikke for et navn eller en titel, som gør det tydeligt, at der er tale om en ekspert.

• Erfaringsargument er et argument, man kan møde i journalistik, hvor en journalist interviewer en person, der har oplevet en begivenhed på tæt hold, eller som har haft erfaring med noget. Man kan også møde tekster, hvor en afsender anvender sin egen erfaring som argument. Erfaringsargumentet adskiller sig fra ekspertargumentet ved, at argumentet henviser til en, der har erfaring på området, men som ikke er ekspert. Når en frisør udtaler sig om trends inden for frisure, så betragtes han som ekspert, fordi det er hans profession, men når han udtaler sig om børneopdragelse, har han erfaring med det. 

• Udbredelsesargument henviser til, at mange andre er enige i dette argument. Det betyder, at fordi andre mener, at det forholder sig sådan, så må det også være sandt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det adskiller sig fra klassifikationsargumentet. Klassifikationsargumentet går på, at hvad der gælder for de fleste, også gælder for den enkelte. Men udbredelsesargumentet er et udtryk for en autoritet. Fordi de fleste mener, dette er sandt, så er det sandt.

Eksempler:
Som de fleste jo ved, så er det usundt at spise slik.

Eller: Det er en udbredt opfattelse, at det mest effektive våben mod sygdom er en vaccine.

• Sandhedspostulatet henviser til, at det er sandt, fordi afsenderen siger, at det er sandt. Læg mærke til, at denne argumenttype hedder et sandhedspostulat, fordi afsenderen postulerer at have ret, og det gøres rent sprogligt. Der henvises ikke til nogen autoritet uden for afsenderen selv, men sprogligt er det tydeligt, at afsenderen fastslår, at noget er sandt.

Eksempel: Det er jo klart, at du skal køre med cykelhjelm.
 Eller: Det er åbenlyst for alle, at man skal køre med cykelhjelm.

Motivationsargument - du får det bedre med dig selv af at gøre x, eller også skal du holde dig fra det
Med motivationsargumentet rækker afsenderen ud efter modtageren og forsøger at påvirke modtageren til at handle eller blive ansporet til at gøre noget eller mene noget. Afsenderen forsøger at vække modtagerens sympati, etiske værdisæt, behov for tryghed eller retfærdighed, frygt eller forsøg på at skille sig ud fra andre - der er mange muligheder. Man kan fx appellere til, at modtageren ønsker at se ung ud, som man ser det i reklamer for fugtighedscremer. Motivationsargumentet kan også anvendes til at skræmme sin modtager, så modtageren motiveres til fx at tage afstand fra et fænomen eller at flytte sig politisk. Afsenderen appellerer til modtagerens følelser og forsøger derved at overbevise modtageren eller at få modtageren til at tilslutte sig afsenderens påstand. Argumenttypen forsøger at appellere til modtagerens patos.

Ordvalgsargument
Ordvalgsargumentet er ikke et egentligt argument, men er udtryk for, at afsenderen anvender et særligt ord eller begreb i sin argumentation, så afsenderen (lettere) kan overbevise modtageren. At kalde en fyringsrunde for 'omstrukturering' eller 'tilpasning af organisationen' er ordvalgsargumenter. Det handler om at anvende ord, der har nogenlunde samme denotation, men har forskellige konnotationer - som kan være positive, negative eller neutrale. Der er langt hen ad vejen tale om sproglig manipulation, idet afsenderen forsøger at undgå at kalde 'en spade for en spade' for derved lettere at overbevise modtageren. Ordvalgsargumentet kan anvendes for at appellere til modtagerens patos.

Stråmandsargument
En afsender anvender et stråmandsargument, når afsenderen opdigter et modsat synspunkt og taler imod synspunktet for at styrke sit eget synspunkt. Billedligt talt skaber afsenderen en mand af strå (stråmanden) for bagefter at ødelægge stråmanden med sin egen argumentation. Det bruges typisk i politiske debatter ved at tillægge sin politiske modstander et synspunkt, som modstanderen i virkeligheden ikke mener. Fx kan afsenderen bruge en hyperbel (overdrivelse) til at overdrive modstanderens synspunkt for derefter at argumentere imod. I det følgende eksempel overdriver Grete det synspunkt, Peter har.

Peter: Jeg mener, at vi skal lade små, nyfødte grise leve, og så må det betyde, at der er noget mere CO2-udledning ved den enkelte gris, indtil den bliver slagtet.
Grete: Du er bare interesseret i at have en høj CO2-udledning, fordi det giver penge i kassen - også selvom det koster menneskeliv. Jeg mener, at vi helt skal stoppe med at opdrætte grise i Danmark. Det er den eneste rigtige måde at undgå drab på nyfødte grise og give klimaet en tiltrængt hånd.

Peter argumenterer for, at man ikke skal slå nyfødte grise ihjel. Grete skaber et stråmandsargument ved at lave en hyperbel, hvor Peters synspunkt overdrives, så han ikke længere tænker på dyrevelværd, men kun tænker på en høj CO2-udledning og på penge. Ovenikøbet tænker Peter heller ikke på menneskeliv. Grete får det til at lyde, som om Peter tænker mere på grises liv end på menneskeliv. Derefter kommer Grete med sit synspunkt, som taler imod stråmanden.

Opdateret 5. juli 2022
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

php.Element.Def.Pdf_Fallback

En pdf af siden til download

​









​Du kan læse mere om appeformerne på siden
​Appelformer