Sproglig analyse > Argumentation > Argumenttyper

Argumenttyper

I det følgende vil du blive præsenteret for forskellige typer af argumenter. Disse argumenttyper kan du finde i argumentationen i sms'er, journalistiske artikler, kronikker, daglig tale, reklamer etc.. Argumenttyperne bruges af en afsender med det formål at overbevise eller overtale modtageren, og det er derfor væsentligt at afgøre, hvilken form for argument afsenderen anvender. Nogle af disse argumenttyper appellerer til logos, andre etos og atter andre til patos.

I en længere tekst vil afsenderen typisk anvende forskellige typer af argumenter. Det er derfor ikke så interessant at se på alle typer af argumenter, afsenderen anvender, men mere at se på, hvilke argumenttyper der er gennemgående eller hyppigst anvendes af afsenderen, da det fortæller noget om, hvad der er karakteristisk for den pågældende tekst. Desuden skal du vurdere effekten eller betydningen af de valgte argumenttyper.

I kortere tekster, som eksempel reklametekster, vil der hyppigst være anvendt ganske få typer af argumenter.


Tegnargumentet - x er tegn på y
Argumentationen bygger sin argumentation op omkring den forudsætning, at noget er tegn på noget andet.
Eksempel: At isen på Nordpolen svinder år for år er et udtryk for (er et tegn på) den globale opvarming.

Årsagsargument - x er årsag til y
Afsenderen bygger sit argument op med, at noget er årsag til noget andet. 
Eksempel: Det var fordi, at træneren skiftede Bendtner ind ved stillingen 1-1, at vi vandt kampen 2-1.

Klassifikationsargument - hvad der gælder for 10x (mængden), gælder også for x (den enkelte)
Afsenderen mener, at når det gælder for den største del af en mængde, så gælder det for hele mængden. Her kan mængden være forskellige dele af befolkningen, en type produkter eller lignende. Der sluttes således fra helheden (mængden) til delen (den enkelte)
Eksempel: Unge gymnasieelever har alt for meget fritid (underforstået, det har den enkelte gymnasieelev også)
eller: 8 ud af 10 forbruger taber 5 kg den første uge (underforstået: så det gør du også).

Generaliseringsargument - når det gælder for x (den enkelte), gælder det også for 10x (mængden)
Argumenttypen er det omvendte af klassifikationsargumentet, idet det her er sådan, at hvad der gælder for den enkelte også gælder for alle andre. Her sluttes der altså fra den enkelte til helheden.

Eksempel: Jeg har selv prøvet at løbe en marathon, og det var ikke synderligt hårdt (så det vil det heller ikke være for andre).

Sammenligningsargument - når det gælder for x, gælder det også
for y
Afsenderen sammenligner en ting, fænomen, begivenhed eller andet, man forsøger at overbevise om, med en anden, som afsenderen derved påstår er tilsvarende. Hvad der gælder for den ene, må også være gældende for det andet. Forskellen imellem sammenligningsargumentet og generaliseringsargumentet/klassifikationsargumentet er, at man i sammenligningsargumentet kun sammenligner med et enkelt tilfælde, hvor man i generalisering gør det enkelte gældende for flere, og i klassifikationen gør flere gældende for det enkelte.

Eksempel: Selvfølgelig bliver det sjovt, Peter. Kan du ikke huske, hvor sjovt det var sidste år?

Autoritetsargument - x er sandt, fordi y siger det
Argumentet bygger på, at afsender henviser til andre som et belæg for, at påstanden er sand. Afsenderen kan henvise til forskellige typer af autoriteter: 

• Ekspertargumentet henviser til bestemte personer, som er en autoritet på området. For at argumentet skal være godt, så skal modtageren gerne være enig i, at den person, afsenderen henviser til, er en autoritet. Man skal have for øje, at nogle eksperter er iscenesatte eksperter, hvilket vil sige, at de egentligt ikke er eksperter, men iscenesættes som eksperter. Det ses typisk i reklamer, hvor en skuespiller får en hvid kittel på og skal fungere som ekspert, men modtageren præsenteres ikke for den pågældende person og dennes ekspertiseområde, og det fremstår ikke tydeligt, at denne person har et job, hvor personen arbejder med det område, som han eller hun udtaler sig om.

        Eksempel: Thomas Bigum, ekspert i facebook, mener ikke, at
        facebook er ødelæggende for den måde, unge mennesker
        kommunikerer.

• Udbredelsesargument henviser til, at mange andre er enige i dette argument. Det betyder, at fordi andre mener, at det forholder sig sådan, så må det også være sandt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det adskiller sig fra klassifikationsargumentet. Klassifikationsargumentet går på, at hvad der gælder for de fleste også gælder for den enkelte. Men udbredelsesargumentet er et udtryk for en autoritet. Fordi de fleste mener, dette er sandt, så er det sandt.

       Eksempel: Som de fleste jo ved, så er det usundt at spise slik.
       Eller: Mange andre i din alder ville aldrig kunne finde på sådan
       noget.

• Sandhedspostulatet henviser til, at det er sandt, fordi afsenderen siger, det er sandt. Læg mærke til, at denne form for argument hedder et sandhedspostulat, fordi afsenderen postulerer at have ret, og det gøres rent sprogligt. Der henvises ikke til nogen autoritet uden for afsenderen selv, men sprogligt er det tydeligt, at afsenderen fastslår, at x er sandt. 

       Eksempel: Det er jo klart, at du skal køre med cykelhjelm.
       Eller: Det er åbenlyst for alle, at man skal køre med cykelhjelm.

• Erfaringsargument er et argument, man kan møde i journalistik, hvor en journalist interviewer en person, der har oplevet en begivenhed på tæt hold, eller som har haft erfaring med noget. Erfaringsargumentet adskiller sig fra Ekspertargumentet ved, at argumentet henviser til en, der har erfaring på området, men som ikke er ekspert.

Motivationsargument - du får det bedre med dig selv af at gøre x
Afsenderen appellerer til modtagerens følelser og forsøger derved at overbevise modtageren eller at få modtageren til at tilslutte sig afsenderens påstand. Afsenderen forsøger at vække modtagerens sympati, etiske værdisæt, behov for tryghed eller retfærdighed, frygt eller forsøg på at skille sig ud fra andre - der er mange muligheder. Man kan skræmme: "Hvis vi har al for mange venner, så dør baby". Eller man kan appellere til, at modtageren ønsker at se ung ud, som man eksempelvis ser det i mange reklamer for fugtighedscremer.

Ordvalgsargument er ikke et egentligt argument, men er udtryk for, at afsenderen anvender et særligt ord eller begreb i sin argumentation, så afsenderen (lettere) kan overbevise modtageren. At kalde en fyringsrunde for 'omstrukturering' er et ordvalgsargument. 'Udlændingeservice' i stedet for 'udlændingestyrelsen' er også et ordvalgsargument. Det handler om at anvende ord, der har nogenlunde samme denotation, men i realiteten har forskellige konnotationer - som kan være positiv, negativ eller neutral. Der er langt hen ad vejen tale om sproglig manipulation, idet afsenderen forsøger at undgå at kalde 'en spade for en spade' for derved lettere at overbevise modtageren.

Opdateret 17. november 2016
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

​

Hvis du skal bruge en model til at analysere en argumentation, kan du finde en her.