Sproglig analyse > Grundbegreber til stilistisk analyse > Sproglig stilistisk

Sproglig/stilistik analyse

At arbejde med sproglig analyse eller stilistisk analyse kan være en del af det analytiske arbejde med sproget i en tekst. Det kunne være den sproglige udformning af en roman eller et debatindlæg. Men også dagligdags tale og chatsprog kan underkastes en sproglig/stilistisk analyse. 

På denne side finder du en oversigt over nogle grundbegreber, man kan bruge til at analysere sprog med. Grundbegreberne er på den ene side ikke udtømmende, men på den anden side kan man med begreberne pege på noget væsentligt om tekstens sprog.

Som i al anden analyse skal du vælge ud i begrebsapparatet, så du kun arbejder med det, der er relevant for tekstens udtryk. Du skal derfor sortere og kun analysere på det, der er karakteristisk; det særlige ved den enkelte tekst.

Ud over begreberne på denne side kan det være nyttigt også at kigge på denotation og konnotation, billedsprog og på retoriske virkemidler.
Denotation og konnotation
Billedsprog
Sproglige/retoriske virkemidler

​Grundbegreber til sproglig/stilistik analyse

Høj stil: Et begreb, man anvender om tekster, der er karakteriseret ved lange sætninger med underordnede og indskudte sætningskonstruktioner, lange ord og mange fremmedord. Det kan endvidere suppleres med tekniske begreber og fagtermer.

Lav stil: Et begreb, man anvender om tekster, der er karakteriseret ved korte sætninger, små ord, brug af talesprog, jargon og bandeord. Lav stil ligger tæt på talesprog.

Talesprog: Anvendelse af ord og fraser, der findes typisk findes i det talte sprog og ikke det skrevne. Det kan være ord som 'meget', 'han er virkelig dygtig', 'en super fed bil', 'det her' eller talesproglige synonymer som eksempelvis 'tan' for hudkulør.

Ordspil: At lege med ord og deres betydning, som eksempelvis 'For jeg er ligesom bowling - du ved at jeg tager kegler' (Malk De Koijn).

Ironi og sarkasme
Ironi og sarkasme opstår ved, at afsender siger noget, men mener det modsatte.
Sarkasme er en særlig form for ironi, da den typisk har til hensigt at være ironisk over for andre menneskers udsagn, og på den måde udstiller sarkasmen andre.

Humor
Humor kan anvendes som et sprogligt virkemiddel. Der er mange måder at skabe humor på, men ofte opstår det humoristisk ved at sætte to ting sammen, som ellers ikke er relateret til hinanden og derfor overrasker, fx når en ældre dame langsomt går over et fodgængerfelt og en ung mand dytter af hende, og den ældre dame så slår sin taske ind i bilen, så airbaggen udløses. Humor opstår blandt andet, når vores forventninger brydes positivt og overraskende.

Parataktisk sætningsopbygning: Begrebet dækker over en sætningsstruktur, hvor sætningerne er sideordnede med hinanden. Derfor bruges hyppigt konjunktionerne 'og' og 'men' imellem sætningerne. Oftest er en parataktisk sætningsopbygning knyttet til lav stil og talesprog. Her er et eksempel på en parataktisk sætningsopbygning: "En mand kommer kørende, og det er onsdag aften, men det er ikke særligt sent på aftenen, og nu står manden ud ad sin bil." Sætningerne er sideordnede med hinanden.

Hypotaktisk sætningsopbygning er karakteriseret ved anvendelser af underordnende sætninger, som etableres ved at anvende konjunktionerne 'fordi', 'at', 'der/som' osv. Oftest er den hypotaktiske sætningsbygning knyttet til høj stil, og til tekster, der anvender logos som appelform, idet man forsøger at underbygge og finde sammenhænge. Et eksempel: "En mand kom kørende, fordi han skulle hjem fra arbejde, som han havde passet omhyggeligt hele sit liv, for arbejdet var hans identitet". Her er sætningerne underordnet hinanden, så den sidste er underordnet den forudgående, som er underordnet den forudgående, som er underordnet den forudgående. Man kan stille sætningen op i en trappe og på den måde få overblik over, hvordan den er struktureret.

​Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen
​16. marts 2023

php.Element.Def.Pdf_Fallback