Sproglig analyse > Grundbegreber til stilistisk analyse > Sproglig stilistisk

Sproglig/stilistik analyse

At arbejde med sproglig analyse eller stilistisk analyse kan være en del af det analytiske arbejde med, hvordan sproget er i en tekst. Det kunne være den sproglige udformning af en roman eller et debatindlæg. Men også dagligdags tale og chatsprog kan underkastes en sproglig eller stilistiske analyse. 

På denne side finder du en kort oversigt over nogle grundbegreber, man kan bruge til at analysere sprog med. Grundbegreberne er på den ene side slet ikke udtømmende, men på den anden side kan man med de få begreber få sagt noget væsentligt om tekstens sprog.

Som i al anden analyse skal du vælge ud i begrebsapparatet, så du kun arbejder med det, der netop er relevant for netop den tekst, du skal arbejde med. Du skal derfor sortere og kun analysere på det, der er karakteristisk - det særlige ved den enkelte tekst.

Ud over begreberne på denne side kan det være nyttigt også at kigge på denotation og konnotation, billedsprog og på retoriske virkemidler.
Denotation og konnotation
Billedsprog
Sproglige/retoriske virkemidler

​Grundbegreber til sproglig/stilistik analyse

Høj stil: Et begreb, man anvender om tekster, der er karakteriseret ved lange sætninger, lange ord, mange fremmedord, tekniske begreber og fagtermer.

Lav stil: Et begreb, man anvender om tekster, der er karakteriseret ved korte sætninger, små ord, brug af talesprog, jargon og bandeord.

Talesprog: Anvendelse af ord og fraser, der findes i talesprog. Det kan være ord som 'meget', 'han er virkelig dygtig', 'en super fed bil', 'det er swag' eller talesproglige synonymer som eksempelvis 'tan' for hudkulør.

Ordspil: At lege med ord og deres betydning, som eksempelvis 'For jeg er ligesom bowling - du ved at jeg tager kegler' (Malk De Koijn).

Ironi og sarkasme
Ironi og sarkasme opstår ved, at afsender siger noget, men mener det modsatte.
Sarkasme er en særlig form for ironi, da den typisk har til hensigt at være ironisk over for andre menneskers udsagn og på den måde udstiller den andre.

Humor
Humor kan anvendes som et sprogligt virkemiddel. Der er mange måder at skabe humor på, men ofte  opstår det humoristisk ved at sætte to ting sammen, som ellers ikke er relateret til hinanden og derfor overrasker, fx. når en ældre dame langsomt går over et fodgængerfelt og en ung mand dytter og dytter af hende, og den ældre dame så slår sin taske ind i bilen, så airbaggen udløses. Humor bygger ofte på

Parataktisk sætningsopbygning: Begrebet dækker over en sætningsstruktur, hvor sætningerne er sideordnede med hinanden. Derfor bruges hyppigt konjunktion såsom 'og' og 'men' imellem sætningerne. Oftest er en parataktisk sætningsopbygning knyttet til lavstil og talesprog. Eksempel på parataktisk sætningsopbygning: "En mand kommer kørende, og det er onsdag aften, men det er ikke særligt sent på aftenen, og nu står manden ud ad sin bil." Sætningerne er sideordnede med hinanden.

Hypotaktisk sætningsopbygning: Begreber bruges som en karakteristik af tekster, der anvender underordnende sætninger og derved anvender konjunktioner såsom 'fordi', 'at', 'der/som' osv. Oftest er den hypotaktiske sætningsbygning knyttet til høj stil, og til tekster, der anvender logos som appelform, idet man forsøger at underbygge og finde sammenhænge. Et eksempel: "En mand kom kørende, fordi han skulle hjem fra arbejde, som han havde passet omhyggeligt hele sit liv, for arbejdet var hans identitet". Her er sætningerne underordnet hinanden, så den sidste er underordnet den forudgående, som er underordnet den forudgående, som er underordnet den forudgående. Man kan stille sætningerne op i en trappe.

​Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen
​16. marts 2023