Borgerjournalistik og aktivismeBorgerjournalistik er nyhedsindhold, der er produceret af borgere, som ikke er uddannet, professionelle journalister. Det vil typisk være borgere, der optager demonstrationer, protester eller begivenheder, som de fx selv deltager i eller observere. Og her spiller udbredelsen af smartphones og sociale medier en væsentlig rolle. De har forandret borgeres muligheder for selv at optage og redigere i optagelser og lægge dem ud på sociale medier som Twitter, Facebook, TikTok, Telegram. Men de kan også indgå i mediehistorier på de etablerede og klassiske nyhedsmedier som JP/Politiken, Berlingske eller TV2. Hvem sikrer validiteten? Nogle borgerjournalistiske optagelser finder vej til de etablerede mediers nyhedsredaktioner på TV2, JP/politikkens hus eller Berlingske, hvor uddannede journalister er ansat. Her vil redaktioner afgøre, om optagelser og billeder produceret af borgere, kan valideres som ægte. Anderledes er det på sociale medier. De sociale medier er ikke styret af redaktører eller på anden måde styret af organer eller redaktioner, der sikrer kvalitet og validitet. Det er op til modtageren selv at vurdere , om det er sandt. På sociale medier kan der være nogle grænser for ytringsfriheden ved fx pornografisk indhold eller opfordring til vold, men de sociale medier forholder sig generelt passiv til langt de fleste opslag. Det betyder, at borgeren som bruger af de sociale medier selv skal afgøre om en optagelse er ægte eller er falsk. På sociale medier vil videooptagelser eller billeder typisk indgå i et opslag med en caption; en billedtekst. Det betyder, at der er tale om en multimodal tekst, hvor man som modtager både skal analysere videoen, men også den billedtekst, der supplerer videoen. Typisk er det i billedteksten, at man kan identificere afsenderens vinkel og her kan aktivismen etablere sig. Under skyderiet i Fields sommeren 2022 florerede videooptagelser af gerningsmanden på sociale medier. Optagelser, som borgere selv havde foretaget og delt på sociale medier og vinklet til fortællinger om, at gerningsmanden var racist eller var en muslim. Intet af det viste sig at være sandt. Det viste, hvor hurtigt borgerjournalister kan udbrede sin vinkel på virkeligheden på baggrund af optagelser og billedskrift (captions). Typer af borgerjournalistik Man kan skelne mellem forskellige typer af borgerjournalistik 1. Borgeren som tilfældigt vidne. Her optager en borger spontant en begivenhed, som borgeren mere eller mindre tilfældigt er en del af. Disse optagelser kan nemt indgå i de etablerede mediers dækning af begivenheden. 2. Borgeren som journalist. Borgeren går målrettet efter at opsøge en begivenhed med det formål at optage fra den. Her nærmer vi os borgerjournalistik som aktivisme. Disse optagelser kan indgå i etablerede mediers dækning, men redaktionerne vil være mere kritiske end ved optagelser, hvor en borger er et tilfældigt vidne. 3. Borgeren som videreformidler (også kaldet ’kurator’). Her fungerer borgeren som et bindeled mellem journalisten og filmoptagelser fra en begivenhed. Det betyder, at borgeren ikke selv har lavet filmoptagelser, men har set andre borgeres optagelser, og formidler dem videre til en journalist fra de klassiske medier. I krigen i Ukraine har journalister formidlet videooptagelser og billeder fra et bestemt, som borgere i området har samlet ind. Borgeren har altså udvalgt, hvilke videoer og historier, som de professionelle journalister så formidler på klassiske journalistiske medier som dr.dk, tv2.dk eller JP/Politiken, Berlingske Tidende og lignende etablerede mediehuse. 4. Oppositionsborgerjournalistik. Her deler borgeren sine optagelser med alternative medier, ofte hjemmesider eller i særlige fora på sociale medier. Disse oppostionsborgerjournalistiske optagelser vil sjældent indgå i etablerede medier. Her kan vi også finde aktivistiske tendenser. Aktivisme Som det kan ses på de fire typer af borgerjournalistik, kan den nogle gange knyttes til aktivisme, men borgerjournalistik er nødvendigvis ikke altid udtryk for aktivisme, selvom der kan klare overlap mellem de to begreber. Aktivisme er borgere, der forsøger at skabe sociale og politiske forandringer gennem deres optagelser af demonstrationer, events og andet, som de optager og lægger på sociale medier. Det centrale er altså her, at aktivister har en sag, de kæmper for, og som styrer deres måde at filme og beskrive optagelserne på, fx i deres caption (billedtekst). Man kan skelne mellem borgerjournalistik og aktivisme ved, at borgerjournalistikken forsøger at tilstræbe en form for objektivitet, mens aktivisme primært er subjektiv og vil forandre verden. Men der er overlap, da aktivismen netop benytter sig af journalistiske greb i deres formidling ved at lave optagelser og lægge dem på blandt andet sociale medier. De sociale medier giver mulighed for, at aktivistiske grupper kan gøre opmærksom på sig selv og gøre sig selv mere synlige. Det så man blandt andet under corona-nedlukningen, hvor protestbevægelsen ”Men in black” organiserede protester mod regeringens og politikernes nedlukning af Danmark, og her blev optagelser fra demonstrationerne delt over de sociale medier, særligt Facebook. Deling af optagelser fra protester og demonstrationer er blevet en integreret del af protesterne og er en måde, hvorpå arrangørerne og organisationer bag protester når ud til et endnu større publikum. Og her kan journalistiske greb som nyhedstrekanten, interviews og dokumentariske optagelser være nyttige for at skabe en velfungerende formidling. Når man har hæftet sin opmærksomhed ved aktivistisk borgerjournalistik på sociale medier, kan der ske det, at algoritmen på det sociale medie påvirkes til at vise flere videoer med lignende aktivistiske agenda om at skabe forandringer. Kilde: Julie Uldam og Max Hänska-Ahy: "Online aktivisme og borgerjournalistik." i Mikkel Fugl Eskjær og Mette Mortensen (red.) Klassiske og moderne medierteori, Hans Reitzels forlag 2021 Opdateret: 24. november 2023 |