Borgerjournalistik og aktivisme

​Borgerjournalistik er nyhedsindhold, der er produceret af borgere og ikke af uddannede, professionelle journalister. Det vil typisk være borgere, der optager demonstrationer, protester eller begivenheder, som de fx selv deltager i eller observere. Og her spiller udbredelsen af smartphones og sociale medier en væsentlig rolle. De har forandret borgeres muligheder for selv at optage og redigere i optagelser og lægge dem ud på sociale medier som Twitter, Facebook, TikTok, Telegram.

Hvor en journalist på et klassisk nyhedsmedie som JP/Politiken, Berlingske eller TV2 altid skal undersøge validiteten af eksempelvis optagelser og undersøger validiteten, så forholder det sig anderledes på de sociale medier. De sociale medier er ikke styret af redaktører eller på anden måde styret af organer eller redaktioner, der sikrer kvalitet og validitet. Det er op til modtageren at vurdere , om det er sandt. På sociale medier kan der være nogle grænser for ytringsfriheden ved fx pornografisk indhold eller opfordring til vold, men de sociale medier forholder sig generelt passiv til langt de fleste opslag.  Det er udfordrende for brugeren af de sociale medier, for som bruger – og derfor modtager – skal man selv forholde sig til kvaliteten og validiteten.

Under skyderiet i Fields sommeren 2022 florerede videooptagelser af gerningsmanden på sociale medier. Optagelser, som borgere selv havde foretaget og delt på sociale medier og vinklet til fortællinger om, at gerningsmanden var racist eller var en muslim. Intet af det viste sig at være sandt. Det viste, hvor hurtigt borgerjournalister kan udbrede sin vinkel på virkeligheden på baggrund af optagelser og billedskrift (captions).

Ofte vil videooptagelser eller billeder indgå i et opslag med en caption; en billedtekst. Det betyder, at der er tale om en multimodal tekst, hvor man som modtager både skal analysere videoen, men også den billedtekst, der supplerer videoen. Typisk er det i billedteksten, at man kan identificere afsenderens vinkel.

 Man kan skelne mellem tre typer af borgerjournalistik, og mediet er afgørende for, hvilken type journalistik der er tale om

1. Borgeren som er vidne til en begivenhed, som borgeren optager med sin telefon eller kamera og deler optagelserne på sociale medier. Her er der dels en afsender (borgeren) og et medie (sociale medier).
2. Oppositionsborgerjournalistik, hvor borgeren deler sin optagelse på et medie, der i høj grad er holdningspræget og ikke tilstræber en objektivitet (medier som denkorteavis.dk, 24nyt.dk og lignende holdningspræget medier).
3. Borgeren som videreformidler (også kaldet ’kurator’). Her fungerer borgeren som et bindeled mellem journalisten og filmoptagelser fra en begivenhed. Det betyder, at borgeren ikke selv har lavet filmoptagelser, men har set andre borgeres optagelser, og formidler dem videre til en journalist fra de klassiske medier. I krigen i Ukraine har journalister formidlet videooptagelser og billeder fra et bestemt, som borgere i området har samlet ind. Borgeren har altså udvalgt, hvilke videoer og historier, som de professionelle journalister så formidler på klassiske journalistiske medier som dr.dk, tv2.dk eller JP/Politiken, Berlingske Tidende og lignende etablerede mediehuse.

Borgerjournalistik er knyttet til aktivisme, men det er ikke helt det samme, selvom der er klare overlap mellem de to begreber. Aktivisme er borgere, der forsøger at skabe sociale og politiske forandringer gennem demonstrationer, events og andet, som de optager og lægger på særligt sociale medier. De sociale medier giver mulighed for, at aktivistiske grupper kan gøre opmærksom på sig selv og gøre sig selv mere synlige. Det så man blandt andet under corona-nedlukningen, hvor protestbevægelsen ”Men in black” organiserede protester mod regeringens og politikernes nedlukning af Danmark, og her blev optagelser fra demonstrationerne delt over de sociale medier, særligt Facebook.
Borgerjournalistikken forsøger at opretholde en form for objektivitet, og derved adskiller den sig fra aktivisme. Men der er overlap, da aktivisme benytter sig af journalistiske greb i deres formidling.
 
Deling af optagelser fra protester og demonstrationer er blevet en integreret del af protesterne og er en måde, hvorpå arrangørerne og organisationer bag protester når ud til et endnu større publikum. Og her kan journalistiske greb som nyhedstrekanten, interviews og dokumentariske optagelser være nyttige. 

I dag kan det være svært at skelne mellem borgerjournalist og borgervidne. Borgerjournalisten er amatørjournalister (de har ikke journalistuddannelse eller lever af at være journalist), som rapporterer fra en begivenhed og selv vinkler begivenheden og formidlingen. Et borgervidne er typisk optagelse fra en begivenhed, som en professionel journalist så formidler videre. Særligt borgervidner er blevet en almindelig del af de traditionelle massemedier som tv-kanaler, fx TV2 news og det etablerede mediehuse som fx JP/Politiken og Berlingske Tidende.

​Kilde: Julie Uldam og Max Hänska-Ahy: "Online aktivisme og borgerjournalistik." i Mikkel Fugl Eskjær og Mette Mortensen (red.) Klassiske og moderne medierteori, Hans Reitzels forlag 2021

Opdateret: 26. januar 2023