Debatterende artikelHvad er din holdning til danskfaglige emner som læsning af litteratur, dialekternes forsvunden eller brugen af fiktionaliseringer i nyhedsartikler? Den debatterende artikel tager danskfaglige emner op til debat, og her skal din holdning brænde igennem. Har du ikke en holdning, så skal du undgå at skrive den debatterende artikel. Har du en holdning, men er du ikke i stand til at argumentere stærkt for den, så skal du også overveje at finde en anden genre at skrive i.
Hvad er formålet? Den debatterende artikel skal vise, at du kan argumenterer for din holdning til et danskfagligt emne. Med genren viser du derfor, at du selvstændigt og personligt kan anvende din danskfaglige viden til at diskutere et emne, der er relateret til danskfaget. Og du viser også, at du gennem analyser af argumentation og gennem skriveøvelser har udviklet en kompetence i at argumentere overbevisende. Det betyder, at læseren klart skal kunne identificere dit synspunkt og blive mødt af gode, solide argumenter, der kan overbevise, og som viser en forståelse af omverden og kan trække på en danskfaglig viden. Hvad skal jeg gøre i en debatterende artikel? I det følgende præsenteres genren ud fra Ciceros pentagram med særligt fokus på, hvad emnet, modtageren og genren betyder for, hvordan argumentationen skal tage sig ud. Du skal skrive med en bevidsthed om, hvem din modtager er. Modtageren er alment kulturelt og kunstnerisk interesseret, så vedkommende følger med i litteratur, film og medier generelt. Modtageren er mellem 27 og 60 og kan komme fra Thy eller Hellerup. Desuden er den bekendt med danskfaglige begreber og dansk litteraturhistorie og kunne derfor være en læser af Politiken eller Weekendavisen og ser gerne debat og kultur på DR2 og DRK. Generelt er det ret tæt på at være en dansklærer, men det er også andre end dansklærere. Modtageren har en betydning for dit sprog og for, hvordan du kan argumentere overbevisende. Argumentationen Argumentationen skal være stærk og solid. Din modtagergruppe gør, at patos nok ikke vil være den mest overbevisende appelform. Logos fungerer bedre. Så hav argumenter, der holder. Vær klogere end de tekster, du bliver bedt om at anvende. Tænk i principper, tænk i konsekvenser – tænk på den store kultur og vaner. I den debatterende artikel skal du kunne forholde dig til nogle danskfaglige spørgsmål på et overordnet niveau. Derfor skal du have belæg for din argumentation: Sandhedspostulater er der ikke pondus i. Argumentér med belæg for din påstand. Og gerne med argumenttyper, der appellerer til logos: årsagsargument, tegnargument, klassifikations- og generaliseringsargumenter. Desuden kan du med fordel anvende gendrivelsen som et retorisk kneb. At tage højde for modargumenterne til dit synspunkt vil styrke din argumentation. Sproget Fordi din modtager læser litteratur og er alment interesseret i kunst og medier, så skal dit sprog være overbevisende. Dit sprog skal have præg af en personlig stemme: Sproget skal have et personligt præg. Du skal bruge nogle sproglige billeder eller retoriske virkemidler, så det er tydeligt, at du har sat et præg på din tekst med en personlig stemme. Sproget skal derfor ikke være gennemført nøgternt, objektiv gengivende og tømt for værdiladninger. Tværtimod. Du skal brænde igennem, turde skrive med billedsprog og anvende andre sproglige, men også retoriske virkemidler Dit sprog skal være varieret: Du skal mestre dine sproglige virkemidler. Det betyder, at du skal kunne veksle mellem høj og lav stil og netop anvende de to stilarter, hvor det har en klar effekt og giver mening. Du skal kunne veksle mellem det kontante, nøgterne og objektive sprog, og så det mere sprudlende sprog - styret af en skrivelyst og kreativitet. Dit sprog skal være flydende: Det skal være sammenhængende, og overgangen fra det ene til det andet skal være naturligt. Et spørgsmål kan føre dig videre. En problematisering af dit eget synspunkt kan lede frem til et forsvar af synspunktet. Dit sprog skal være klart og korrekt: Det skal være tydeligt, hvad du mener, og ikke usikkerhed om, hvad du mener. Desuden skal alle sproglige fejl undgås, da de ødelægger dit etos. Selv opgaven – hvad skal man? Det danskfaglige emne er i fokus, så det er det emne, du skal forholde dig til og have en holdning til. Men der er nogle tekster, du skal inddrage og forholde dig til. De tekster peger ind i emnet og har en relevans for emnet, så de skal indgå i opgaven og du skal forholde dig til dem. Særligt den ene tekst skal du klart forholde dig til, idet du typisk skal diskutere dens synspunkter. De andre tekster i tekstforlægget skal du inddrage. De kan inddrages ved, at du diskuterer, hvad de siger, men det kan også være tekster, der i sig selv er udtryk for nogle tendenser eller problemer, der er relateret til emnet. Teksterne forholder sig derfor ikke nødvendigvis til emnet, men kan give nogle vinkler på emnet. Læs altid opgavebeskrivelsen grundigt igennem, så du ved, hvad du skal med de enkelte tekster. Strukturen Først er en indledning, der fører læseren ind i emnet. Her skal du introducere til emnet og gerne pege ind i debattens kerne. Fordi du sikkert ikke ved, hvad debattens kerne er, når du starter på din opgave, er det fornuftigt først at skrive din indledning som det sidste, fordi du så ved, hvad der er på spil i din opgave. Herefter er der forskellige dele, der skal være i opgaven. - en gennemgang af en teksts synspunkter (redegørelse) - en debat af tekstens synspunkter - en diskussion og en debat af andre synspunkter - en afslutning, hvor du klart markerer dit eget synspunkt Hvordan de forskellige komponenter indgår er ikke afgørende. Bare de er med. Her følger tre bud på forskellige strukturer |
|
|
Struktur 1 Indledning Diskussion af emne Redegørelse for synspunkter Debat af synspunkt Debat af emne Diskussion af emne Afslutning med synspunkt |
Struktur 2 Indledning Redegørelse for synspunkter Debat af synspunkter Diskussion Debat af emne Afslutning med synspunkt |
Struktur 3 Indledning Debat af emne Redegørelse for synspunkter Debat af synspunkter Diskussion Debat af emne Afslutning med synspunkt |
|
Diskussion og debat - hvad er forskellen? I en diskussion sætter du forskellige synspunkter op over for hinanden uden at markere din egen holdning. Her sammenstiller du blot synspunkterne og peger eventuelt på, hvad synspunkterne overser eller har af konsekvenser. Det kan være nyttigt, at du skitserer forskellige holdninger til emnet og deres perspektiver, inden du selv markerer dit synspunkt med en debat. I debatten argumenterer du selv for dit synspunkt om emnet. Og det er helt centralt for en debatterende artikel, at du markerer dit eget synspunkt. Her skal du argumentere grundigt og overbevisende. SKRIVEPROCESSEN
Idéfasen
SYNSPUNKTMATRIXEN
Skrivefasen
Redigering
Andet... Du må gerne anvende 'jeg', men lad det ikke være al for gennemgående. Brug også 'man' - og undlad nogle gang helt at anvende personlige pronominer i dine sætninger. Opdateret 10. juni 2021 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |