Debatterende artikel

Hvad er din holdning til danskfaglige emner som læsning af litteratur, dialekternes forsvinden eller brugen af fiktionaliseringer i nyhedsartikler? Den debatterende artikel tager danskfaglige emner op til debat, og her skal din holdning brænde igennem. Har du ikke en holdning, så skal du undgå at skrive den debatterende artikel. Har du en holdning, men er du ikke i stand til at argumentere stærkt for den, så skal du også overveje at finde en anden genre at skrive i.
 
Den debatterende artikel som genre
Den debatterende artikel er kendetegnet ved en stærk og solid argumentation for et synspunkt om et danskfagligt emne, skrevet i et personligt sprog. Det betyder, at læseren klart skal kunne identificere dit synspunkt og blive mødt af gode, solide argumenter, der kan overbevise, og som viser en forståelse af omverden og kan trække på en danskfaglig viden.
 
I det følgende præsenteres genren ud fra Ciceros pentagram med særligt fokus på, hvad emnet, modtageren og genren betyder for, hvordan argumentationen skal tage sig ud. Du skal skrive med en bevidsthed om, hvem din modtager er. Modtageren er alment kulturelt og kunstnerisk interesseret, så vedkommende følger med i litteratur, film og medier generelt. Modtageren er mellem 27 og 60 og kan komme fra Thy eller Hellerup. Desuden er den bekendt med danskfaglige begreber og dansk litteraturhistorie og kunne derfor være en læser af Politiken eller Weekendavisen og ser gerne debat og kultur på DR2 og DRK. Generelt er det ret tæt på at være en dansklærer, men det er også andre end dansklærere. Modtageren har en betydning for dit sprog og for, hvordan du kan argumentere overbevisende.
 
Argumentationen
Argumentationen skal være stærk og solid. Din modtagergruppe gør, at patos nok ikke vil være den mest overbevisende appelform. Logos fungerer bedre. Så hav argumenter, der holder. Vær klogere end de tekster, du bliver bedt om at anvende. Tænk i principper, tænk i konsekvenser – tænk på den store kultur og vaner. I den debatterende artikel skal du kunne forholde dig til nogle danskfaglige spørgsmål på et overordnet niveau. Derfor skal du have belæg for din argumentation: Sandhedspostulater er der ikke pondus i. Argumenter med belæg. Og gerne med argumenttyper, der appellerer til logos: årsagsargument, tegnargument, klassifikations- og generaliseringsargumenter.
 
Sproget
Fordi din modtager læser litteratur og er alment interesseret i kunst og medier, så skal dit sprog være overbevisende.
Dit sprog skal have præg af en personlig stemme: Sproget skal have et personligt præg. Du skal bruge nogle sproglige billeder eller retoriske virkemidler, så det er tydeligt, at du har sat et præg på din tekst med en personlig stemme. Sproget skal derfor ikke være  gennemført nøgternt, objektiv gengivende og tømt for værdiladninger. Tværtimod. Du skal brænde igennem, turde skrive med billedsprog og anvende andre sproglige, men også retoriske virkemidler
Dit sprog skal være varieret: Du skal mestre dine sproglige virkemidler. Det betyder, at du skal kunne veksle mellem høj og lav stil og netop anvende de to stilarter, hvor det har en klar effekt og giver mening. Du skal kunne veksle mellem det kontante, nøgterne og objektive sprog, og så det mere sprudlende sprog - styret af en skrivelyst og kreativitet.
Dit sprog skal være flydende: Det skal være sammenhængende, og overgangen fra det ene til det andet skal være naturligt. Et spørgsmål kan føre dig videre. En problematisering af dit eget synspunkt kan lede frem til et forsvar af synspunktet.
Dit sprog skal være klart og korrekt: Det skal være tydeligt, hvad du mener, og ikke usikkerhed om, hvad du mener. Desuden skal alle sproglige fejl undgås, da de ødelægger dit etos.
 
 
Selv opgaven – hvad skal man?
Det danskfaglige emne er i fokus, så det er det emne, du skal forholde dig til og have en holdning til. Men der er nogle tekster, du skal inddrage og forholde dig til. De tekster peger ind i emnet og har en relevans for emnet, så de skal indgå i opgaven og du skal forholde dig til dem. Særligt den ene tekst skal du klart forholde dig til, idet du typisk skal diskutere dens synspunkter.

De andre tekster i tekstforlægget skal du inddrage. De kan indrages ved, at du diskutere hvad de siger, men det kan også være tekster der  i sig selv er udtryk for nogle tendenser eller problemer, der er relateret til emnet. Teksterne forholder sig derfor ikke nødvendigvis til emnet, men kan give nogle vinkler på emnet. Læs altid opgavebeskrivelsen grundigt igennem, så du ved, hvad du skal med de enkelte tekster.
 
Strukturen
Først er en indledning, der fører læseren ind i emnet. Her skal du introducere til emnet og gerne pege ind i debattens kerne. Fordi du sikkert ikke ved, hvad debattens kerne er, når du starter på din opgave, er det fornuftigt først at skrive din indledning som det sidste, fordi du så ved, hvad der er på spil  i din opgave.

Start skriveprocessen med forholde dig til synspunkterne i den første tekst (hvis det er den tekst, opgaveformuleringen beder dig om at inddrage hovedsynspunkter og andre argumenter fra). Her skal du således diskutere en andens teksts synspunkter.

Herefter kommer du længere ud i emnet og inddrager den anden/de andre tekster - og andet. Forlad den første tekst, som du skrev om i det første afsnit. Nuancer dit synspunkt. Peg på problemer ved dit synspunkt, men forsvar det alligevel.

Afrund opgaven med at samle op på dit hovedsynspunkt, så det står klart til sidst i din opgave som en form for opsamling.

Hvordan begynder jeg min opgave?
Idéfasen:
Brainstorm på emnet inden du læser de tekster, der knyttet til opgaven. Få så mange vinkler på emnet frem; tænk i konsekvenser for samfundet, for vores kultur, for menneskeheden. Tænk i paradokser, dilemmaer - problemer og løsninger. Tænk i kontraster: magt vs. frihed, frihed vs. hensynstagen til andre, individ-fællesskab. Man kan ikke anvende en formel til alle opgaveemner, så du skal gøre arbejdet med at tænke i muligheder, konsekvenser, paradokser.

I brainstormingen skal du også forholde dig til, hvad din holdning til emnet er.

Læs og kig materialet igennem Hvilke vinkler giver de på emnet?

Redegør for den ene teksts synspunkter med hovedsynspunktet først. Så kommer du så småt i gang og er klar til at skrive din opgave.

Skrivefasen:
Start med at skrive afsnittet, hvor du forholder dig til synspunkterne i den tekst, du i opgaveformulering er blevet bedt om at forholde dig til. Diskuter synspunkterne ved, at du argumenterer.

Diskuter emnet bredere. Brug idéer fra din idéfase. Inddrag det øvrige tekstmateriale. Forhold dig nuanceret og personligt til emnet ved inddragelse af teksterne.

Redigering
Lav korrekturlæsning
Er der en rød tråd igennem opgaven? Er dit synspunkt klar - og velargumenteret?
Kan sproget skærpes og gøres mere levende og personligt? Variation i sætningslængder? Er der passager, der kan få lidt mere pondus ved anvendelse af sproglige og retoriske virkemidler?
Peg selv på de tre/fire passsager, der for alvor er gode. Kan du ikke finde dem, kan de læser heller ikke, så skriv nogle af passagerne om, så de brænder igennem.

Andet...
Du må gerne anvende 'jeg', men lad det ikke være al for gennemgående. Brug også 'man' eller skriv det personlige pronominer ud af teksten.
 

Opdateret 18. februar 2019
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen