Debatterende artikelHvad er din holdning til danskfaglige emner som læsning af litteratur, dialekternes forsvinden eller brugen af fiktionaliseringer i nyhedsartikler? Den debatterende artikel tager danskfaglige emner op til debat, og her skal din holdning brænde igennem. Har du ikke en holdning, så skal du undgå at skrive den debatterende artikel. Har du en holdning, men er du ikke i stand til at argumentere stærkt for den, så skal du også overveje at finde en anden genre at skrive i.
Den debatterende artikel som genre Den debatterende artikel er kendetegnet ved at være en stærk og solid argumentation for et synspunkt om et danskfagligt emne, skrevet i et personligt sprog. Det betyder, at læseren klart skal kunne identificere dit synspunkt og blive mødt af gode, solide argumenter, der kan overbevise, og som viser en forståelse af omverden og kan trække på en danskfaglig viden. I det følgende præsenteres genren ud fra Ciceros pentagram med særligt fokus på, hvad emnet, modtageren og genren betyder for, hvordan argumentationen skal tage sig ud. Du skal skrive med en bevidsthed om, hvem din modtager er. Modtageren er alment kulturelt og kunstnerisk interesseret, så vedkommende følger med i litteratur, film og medier generelt. Modtageren er mellem 27 og 60 og kan komme fra Thy eller Hellerup. Desuden er den bekendt med danskfaglige begreber og dansk litteraturhistorie og kunne derfor være en læser af Politiken eller Weekendavisen. Generelt er det ret tæt på at være en dansklærer, men det er også andre end dansklærere. Det har en betydning for dit sprog og for, hvordan du kan argumentere overbevisende. Argumentationen Argumentationen skal være stærk og solid. Din modtagergruppe gør, at patos nok ikke vil være den mest overbevisende appelform. Logos fungerer bedre. Så hav argumenter, der holder. Vær klogere end de tekster, du bliver bedt om at anvende. Tænk i principper, tænk i konsekvenser – tænk på den store kultur og vaner. Det handler om at kunne tænke ud over sit eget perspektiv og kunne forholde sig til nogle danskfaglige spørgsmål på et overordnet niveau. Derfor skal der belæg for din argumentation: Sandhedspostulater er der ikke pondus i. Argumenter med belæg. Og gerne med argumenttyper, der appellerer til logos: årsagsargument, tegnargument, klassifikations- og generaliserings argumenter. Sproget Fordi din modtager læser litteratur og er alment interesseret i kunst og medier, så skal dit sprog være overbevisende. Dit sprog skal have præg af en personlig stemme: Sproget skal have et personligt præg. Du skal bruge nogle sproglige billeder eller retoriske virkemidler, så det er tydeligt, at du har sat et præg på din tekst med en personlig stemme. Sproget skal derfor ikke være gennemførtnøgternt, objektiv gengivende og tømt for værdiladninger. Tværtimod. Du skal brænde igennem, turde skrive med billedsprog og anvende andre sproglige, men også retoriske virkemidler Dit sprog skal være varieret: Du skal mestre dine sproglige virkemidler. Det betyder, at du skal kunne veksle mellem høj og lav stil og netop anvende de to stilarter, hvor det har en klar effekt og giver mening. Du skal kunne veksle mellem det kontante, nøgterne og objektive sprog, og så det mere sprudlende sprog - styret af en skrivelyst og kreativitet. Dit sprog skal være flydende: Det skal være sammenhængende, og overgangen fra det ene til det andet skal være naturligt. Et spørgsmål kan føre dig videre. En problematisering af dit eget synspunkt kan lede frem til et forsvar af synspunktet. Dit sprog skal være klart og korrekt: Det skal være tydeligt, hvad du mener, og der skal ikke være usikkerhed om, hvad du mener. Desuden skal alle sproglige fejl undgås, da de ødelægger dit etos. Selv opgaven – hvad skal man? Strukturen Hvordan begynder jeg min opgave? Og hvad skal jeg ellers være opmærksom på? Opdateret 23. november 2016 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
|