Sproglig analyse > Argumentation > Argumentets opbygning
|
Et argument består af et synspunkt og en begrundelse.
Analyse: Hvad er hovedsynspunktet, og hvilke begrundelser anvendes Hierarkisk argumentationsstruktur Parallel argumentationsstruktur |
Argumentets opbygningArgumentation består helt grundlæggende af et synspunkt (påstand) og en eller flere begrundelser (belæg) for synspunktet. Et synspunkt er det, afsenderen forsøger at overbevise modtageren om. Synspunktet underbygges med en begrundelse. "Det er vigtigt at tage notater (synspunktet), fordi de er med til at sikre, at man forstår og konsumerer det, man læser (begrundelsen).".
Analyse af argumentation
At analysere argumentation handler derfor om at finde påstande (synspunkter) og belæg (begrundelser). Så en simpel argumentationsanalyse går ud på at finde tekstens overordnet påstand og derefter identificere belæggene for den overordnet påstand. “Man skal værne om ytringsfriheden, da den er en grundpille i et demokrati.” Påstand (synspunkt): Man skal værne om ytringsfriheden Belæg (begrundelse): Fordi ytringsfriheden er en grundpille i et demokrati Man kan opleve, at man nogle gange skal omskrive påstanden eller belægget med egne ord, så begrundelsen eller synspunktet står skarpere frem. “Ytringsfriheden er grundlæggende for demokratiet, da det er igennem den fri meningsudveksling, at man finder fundamentet for at kunne træffe de rette beslutninger, som gavner folket som helhed.” Påstand (synspunkt): Ytringsfriheden er helt centralt for demokratiet Belæg (begrundelse): Fordi det er igennem den frie debat, at politikere bliver bekendt med alle holdninger. Argumentationsstrukturer En argumentation kan være bygget op omkring en struktur, hvor en begrundelse underbygges af en ny begrundelse. En sådan opbygning kaldes hierarkisk struktur, idet påstanden er underbygget af et belæg, som så igen er underbygget af et andet belæg. "Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at lave restriktioner på barers åbningstider, fordi det vil mindske folks og særligt de unges mulighed for at drikke sig helt i hegnet, da der vil være mindre tid at indtage alkohol i." Påstand (synspunktet): Det er nødvendigt at lave restriktioner på, hvor længe barer må have åbent. Belæg (begrundelse): Fordi det vil få folk til at begrænse deres alkoholindtag Underordnet belæg (begrundelse): Idet folk ikke kan nå at drikke så meget Som alternativ til en hierarkisk opbygget argumentation kan man også finde en parallel struktur, hvor der er flere sidestillede belæg til samme påstand. "Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at lave restriktioner på barers åbningstider, fordi det vil mindske folks og særligt de unges mulighed for at drikke sig helt i hegnet, og desuden vil folk være mere friske på deres studie og arbejde om mandagen. Færre vil også komme i slagsmål og lave hærværk." Påstand: Det et er nødvendigt at have restriktioner på barers åbningstider Belæg: Det vil mindske alkoholindtaget Belæg: Folk vil være mindre ødelagte i weekenden og mere effektive de første arbejdsdage i den nye uge Belæg: Der vil være færre slagsmål og generelt mindre uro i nattelivet Fordelene ved en hierarkisk struktur er, at det er nemt at følge afsenderens logik og ræsonnement, og hvis modtageren derfor ikke kan betvivle belæggene, så kan modtageren kun være enig med afsenderen. På den anden side er en hierarkisk struktur sårbar, for hvis et belæg kan betvivles, så falder hele argumentationen sammen. Fordelen ved en parallel struktur er, at mange belæg for samme påstand øger overbevisningskraften, idet der så vil være flere belæg for samme påstand. Ulempen kan være, at belæggene ikke bliver underbygget af andre belæg, og derfor kan argumentationen tabe tyngde og derved overbevisningskraften. I kronikker og læserbreve vil der typisk være en hierarkisk struktur, men med en parallel struktur på 1. begrundelsesniveau og/eller 2. begrundelsesniveau. I mundtlige diskussioner er der typisk en parallel struktur. Opdateret 5. september 2020 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
php.Element.Def.Pdf_Fallback
|