Sproglig analyse > Argumentation > Argumentets opbygning

´Påstand' er det synspunkt, den pointe, det budskab, afsenderen ønsker at overbevise modtageren om og har et belæg knyttet til sig.








​

Argumentets opbygning

 Argumentation består helt grundlæggende af en påstand og et belæg. En påstand er det, afsenderen søger at overbevise modtageren om. Påstanden underbygges med et belæg. Belægget er begrundelsen for påstanden.

Det er vigtigt at være opmærksom på ordet ‘påstand’. I daglig tale opfattes en påstand som noget, der ytres uden nogen form for belæg. Man siger: “Han påstår, at han har været ude at gå med hunden”, underforstået, at han lyver. Når vi arbejder med argumentation, skal man være opmærksom på, at påstand ikke skal forstås på samme måde som i daglig tale. I danskfaglig sammenhæng er påstand et begreb, der betegner det synspunkt, pointe eller budskab, som en afsender af en tekst ønsker at overbevise sin modtager om. Om påstanden er sandt eller falsk, er i den henseende underordnet. Desuden er det vigtigt at skelne imellem påstand og postulat. En påstand har altid et belæg knyttet til sig. Anvender afsenderen ikke et belæg, er der tale om et postulat.


                        Påstand                          Postulat
                        med belæg                     intet belæg


Analyse af argumentation
At analysere argumentation handler derfor om at finde påstand og belæg.

“Man skal værne om ytringsfriheden, da den er en grundpille i et demokrati.”
Påstand: Man skal værne om ytringsfriheden
Belæg: Fordi ytringsfriheden er en grundpille i et demokrati

Men det er ikke altid så nemt at finde påstand og belæg, for ofte står belægget ikke helt eksplicit.

“Ytringsfriheden er grundlæggende for demokratiet, da det er igennem den fri meningsudveksling, at man finder fundamentet for at kunne træffe de rette beslutninger, som gavner folket som helhed.”
Påstand: Ytringsfrihed er helt centralt for demokratiet
Belæg: Fordi det er igennem den frie debat, at politikere bliver bekendt med alle holdninger 

En argumentation kan være bygget op ved en struktur, hvor et belæg underbygges af et nyt belæg. En sådan struktur kaldes hierarkisk, idet påstanden er underbygget af et belæg, som så igen er underbygget af et andet belæg. 

"Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at lave restriktioner på barers åbningstider, fordi det vil mindske folks og særligt de unges mulighed for at drikke sig helt i hegnet, da der vil være mindre tid at indtage alkohol i."
Påstand: Det er nødvendigt at lave restriktioner på, hvor længe barer må have åbent
        Belæg: Fordi det vil få folk til at begrænse deres alkoholindtag
              Underordnet belæg: Idet folk ikke kan nå at drikke så meget

Som alternativ til en hierarkisk opbygget argumentation kan man også finde en parallel struktur, hvor der er flere sidestillede belæg til samme påstand.
"Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at lave restriktioner på barers åbningstider, fordi det vil mindske folks og særligt de unges mulighed for at drikke sig helt i hegnet, og desuden vil folk være mere friske på deres studie og arbejde om mandagen. Færre vil også komme i slagsmål og lave hærværk."
Påstand: Det et er nødvendigt at have restriktioner på barers åbningstider
Belæg: Det vil mindske alkoholindtaget
Belæg: Folk vil være mindre ødelagte i weekenden og mere effektive de første arbejdsdage i den nye uge
Belæg: Der vil være færre slagsmål og generel mindre uro i nattelivet

Fordelene ved en hierarkisk struktur er, at det er nemt at følge afsenderens logik og ræsonnement, og hvis modtageren derfor ikke kan betvivle belæggene, så kan modtageren kun være enig med afsenderen. På den anden side er en hierarkisk struktur sårbar, for hvis et belæg kan betvivles, så falder hele argumentationen sammen.

Fordelen ved en parallelstruktur er, at mange belæg for samme påstand øger overbevisningskraften, idet der så vil være flere belæg for samme påstand. Ulempen kan være, at belæggene ikke bliver underbygget af andre belæg og derfor kan tabe tyngde og derved overbevisningskraften.

I kronikker og læserbreve vil der typisk være en hierarkisk struktur, men med en parallel struktur på 1.belæg-niveau og/eller 2.belægniveau. I mundtlige diskussioner er der typisk en parallel struktur.

Opdateret 17. november 2016
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen