Sproglig analyse > Argumentation > Argumentets opbygning
|
Et argument består af et synspunkt og en begrundelse.
Nogle steder kan man møde 'påstand' og 'belæg' som begreber. De svarer til 'synspunkt' og 'begrundelse'. Analyse: Hvad er hovedsynspunktet, og hvilke begrundelser anvendes Hierarkisk argumentationsstruktur Parallel argumentationsstruktur |
Argumentets opbygningArgumentation består helt grundlæggende af et synspunkt (påstand) og en begrundelse (belæg) for synspunktet. Et synspunkt er det, afsenderen søger at overbevise modtageren om. Synspunktet underbygges med en begrundelse. "Det er vigtigt at tage notater (synspunktet), fordi de er med til at sikre, at man forstår og konsumerer det, man læser (begrundelsen)".
Faktaboks
I mange grundbøger vil du møde udtrykket påstand og belæg. Påstand er synspunktet og belæg er begrundelsen. Men på dette site har jeg valgt at bruge synspunkt og begrundelse som begreber for påstand og belæg, da begreberne giver mere mening og er nemmere at anvende. Analyse af argumentation At analysere argumentation handler derfor om at finde synspunkter og begrundelser. Så en simpel argumentationsanalyse går ud på at finde tekstens overordnet synspunkt og derefter identificere begrundelserne for det overordnet synspunkt. “Man skal værne om ytringsfriheden, da den er en grundpille i et demokrati.” Synspunkt: Man skal værne om ytringsfriheden Begrundelse: Fordi ytringsfriheden er en grundpille i et demokrati Man kan nemt opleve, at man nogle gange skal omskrive synspunktet eller begrundelsen, så det står klarere frem, hvad begrundelsen eller synspunktet egentligt er. “Ytringsfriheden er grundlæggende for demokratiet, da det er igennem den fri meningsudveksling, at man finder fundamentet for at kunne træffe de rette beslutninger, som gavner folket som helhed.” Synspunkt: Ytringsfrihed er helt centralt for demokratiet Begrundelse: Fordi det er igennem den frie debat, at politikere bliver bekendt med alle holdninger Argumentationsstrukturer En argumentation kan være bygget op ved en struktur, hvor en begrundelse underbygges af en ny begrundelse. En sådan struktur kaldes hierarkisk, idet synspunktet er underbygget af en begrundelse, som så igen er underbygget af en anden begrundelse. "Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at lave restriktioner på barers åbningstider, fordi det vil mindske folks og særligt de unges mulighed for at drikke sig helt i hegnet, da der vil være mindre tid at indtage alkohol i." Synspunktet: Det er nødvendigt at lave restriktioner på, hvor længe barer må have åbent Begrundelse: Fordi det vil få folk til at begrænse deres alkoholindtag Underordnet begrundelse: Idet folk ikke kan nå at drikke så meget Som alternativ til en hierarkisk opbygget argumentation kan man også finde en parallel struktur, hvor der er flere sidestillede begrundelser til samme synspunkt. "Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at lave restriktioner på barers åbningstider, fordi det vil mindske folks og særligt de unges mulighed for at drikke sig helt i hegnet, og desuden vil folk være mere friske på deres studie og arbejde om mandagen. Færre vil også komme i slagsmål og lave hærværk." Synspunktet: Det et er nødvendigt at have restriktioner på barers åbningstider Begrundelse: Det vil mindske alkoholindtaget Begrundelse: Folk vil være mindre ødelagte i weekenden og mere effektive de første arbejdsdage i den nye uge Begrundelse: Der vil være færre slagsmål og generel mindre uro i nattelivet Fordelene ved en hierarkisk struktur er, at det er nemt at følge afsenderens logik og ræsonnement, og hvis modtageren derfor ikke kan betvivle belæggene, så kan modtageren kun være enig med afsenderen. På den anden side er en hierarkisk struktur sårbar, for hvis et belæg kan betvivles, så falder hele argumentationen sammen. Fordelen ved en parallelstruktur er, at mange belæg for samme påstand øger overbevisningskraften, idet der så vil være flere belæg for samme påstand. Ulempen kan være, at belæggene ikke bliver underbygget af andre belæg, og derfor kan argumentationen tabe tyngde og derved overbevisningskraften. I kronikker og læserbreve vil der typisk være en hierarkisk struktur, men med en parallel struktur på 1.begrundelsesniveau og/eller 2.begrundelsesniveau. I mundtlige diskussioner er der typisk en parallel struktur. Opdateret 21. november 2019 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |