Fremstillingsform i prosaSynsvinkel
Fortællerens synsvinkel beskriver, hvor meget adgang fortælleren har til personernes indre tanker og fortid. Har fortælleren adgang til tanker og følelser hos personer i teksten, er der tale om, at fortælleren har et indvendigt syn. Det kan jegfortælleren, 3. person alvidende og 3.person personbundne fortæller have. Modsætning er det udvendige syn, hvor fortælleren kun gengiver det, der kan ses med det blotte øje. En 3.person observerende fortæller har derfor kun et udvendigt syn. Og jegfortælleren har kun et udvendigt syn på andre, men kan have et indre syn på sig selv. De forskellige typer af fortællere har også forskellige muligheder for tidsvinkler knyttet til sig. En fortæller kan anvende flash backs for at fortælle om ting, der lægger forud for den tid, der fortælles fra. Modsat kan fortælleren også have flash forwards og kan forudgribe noget, som ikke sker i handlingens nu. Ved anvendelse af medsyn beretter fortælleren blot det, der sker, mens det sker. Når en fortæller gengiver et handlingsforløb tilbage i tid og frem til det tidspunkt, som der fortælles fra, er der tale om bagudsyn. Her fortælles der bagud i tid, og det angives ved, at verberne er i præteritum. Forskellen på at anvende bagudsyn og flash backs er, at flash backs er korte glimt tilbage i tiden i forhold til det nu, som der fortælles fra med medsyn, mens der er tale om bagudsyn, når hele eller store dele af fortællingen fortælles efter handlingen er afsluttet. Det er typisk for den 3.person observerende fortæller kun at anvende medsyn. Der gives to overordnede kategorier til en karakteristik af fremstillingen. Den panoramiske fremstilling og den sceniske fremstilling. Afgørende for forståelse af de to typer af fremstilling er en forståelse af forholdet mellem fortalt tid og fortælletid. Fortalt tid er den tid, en handlingen i en fortælling strækker sig over. Fortælletid er den tid, der tager at fortælle handlingen. Hvis man fortæller en historie, der strækker sig over et tidsspand på fire år (fortalt tid), og det kun tager tre minutter at fortælle historien (fortælletid), så er der i teksten et højt tempo, og man når ikke ned i så mange detaljer, men får peget på nogle hovedtræk. I sådan et tilfælde er der tale om en panoramisk fremstilling. Som et kamera panorere man over et tidsforløb, og der er ikke tid til, at man dvæler ved detaljer, får beskrevet omgivelser og stemninger eller gengivet dialoger grundigt. Man får et overblik over en udvikling med nogle enkelte nedslag i forløbet, som spiller en særlig rolle.
Modsat er den sceniske fremstilling præget af et lavt fortælletempo, idet den fortalte tid er nærmere fortælletiden, og man kan også komme ud for, at det tager længere tid at fortælle historien (fortælletid) end det tidsrum, som handlingen udspiller sig i (fortalt tid). Læseren møder en konkret scene som i en film eller et drama og præsenteres for beskrivelser af omgivelser, påklædning, lyde og/eller dufte, og dialogerne mellem personerne gengives, så alt kommer med. Og al det tager tid at fortælle. Gengivelse af dialog
Fortællerkommentarer: Fortælleren dukker frem i fortællingen og kommer med sine egne kommentarer Morten Nøjgaard: Det litterære værk (Odense Universitetsforlag, 1995) Opdateret 19. oktober 2021
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
Synsvinkel hos fortælleren Tidsvinkler Forskel på flash back og bagudsyn Fremstillingen |