Fremstillingsform og fortællertyper i prosaLynoversigt over fortællertyper og begreber til fremstillingsformen 1. personfortæller - Jegfortæller 3. personfortæller
Begreber til indre komposition: Kronologi, in medias res, rammefortælling, cirkelkomposition. Flashbacks Lynoversigt over begreber til fremstillingsform Synsvinkel: Indvendigt eller udvendigt syn. Medsyn eller bagudsyn Fremstilingsform Scenisk og panoramisk Tid Fortælletid: Den tid, der tager at fortælle historien Fortalt tid: Den tid, tiden i teksten spænder over Fortællertyper Fortælleren er den instans, der fortæller handlingen. Fortælleren kan afkodes ved at se, hvorfra der fortælles. 1. personfortæller eller jeg-fortæller Ved en jegfortæller eller 1. personfortæller er det et jeg, der gengiver handlingen. Vi ser altså begivenheden og historien ud fra et jegs synsvinkel, og det betyder, at handlingen er farvet af jegfortællerens oplevelse. Vi kan derfor ofte lave en personkarakteristik af jegfortælleren ved at analysere på, hvordan jegfortælleren gengiver sin oplevelse. Jegfortælleren kan være utroværdig. I nogle tekster er det centralt at jegfortællerens lyver for os - og så bliver det væsentligt for det analytiske arbejde at få afsløret fortælleren som en løgner. Når en jegfortæller bliver fanget i at være utroværdig, er det fordi en implicit fortæller afslører jegfortælleren. Den implicitte fortæller er hverken forfatteren eller tekstens eksplicitte fortæller. Men det er den stemme/holdning, der skaber det lys/den stemning, teksten læses i. Den implicitte fortæller styrer og bestemmer, hvad personerne gør og hvorfor, og den styrer også, hvad den eksplicitte fortæller skal fortælle. Filmen "Forrest Gump" har en 1.personfortæller, men det er filmens implicitte fortæller, der afslører over for seeren, at der ikke er hold i Forrest Gumps udlægning af hans egen livshistorie - dele af den er ren fantasi. Forrest Gump fortæller det os ikke selv, men filmens implicitte fortæller afslører, at nogle af Forrest Gumps gengivelse er fantasi, idet den appellerer til seeren om at sammenholde Forrest Gumps fortælling med virkeligheden og derved afslører Forrest Gump som utroværdig - men et sødt og rart menneske. 3. personfortællere Med en 3.personfortæller gengives handlingen af en fortællerinstans, som ikke selv er en del af handlingen, sådan som det ellers er tilfældet med en jegfortælleren. 3. personfortælleren kan identificeres ved, at personer gengives med 'han', 'hun', 'de' - altså i 3. person. Der findes forskellige former for 3.personfortæller, og forskellen mellem dem er, hvor meget information fortælleren giver læseren adgang til. 
Synsvinkel Fortællerens synsvinkel beskriver, hvor meget adgang fortælleren har til personernes indre tanker og fortid. Har fortælleren adgang til tanker og følelser hos personer i teksten, er der tale om, at fortælleren har et indvendigt syn. Det kan jegfortælleren, den alvidende 3. personfortæller og den personbundne 3. personfortæller have. Modsætningen er det udvendige syn, hvor fortælleren kun gengiver det, der kan ses med det blotte øje. En 3. person observerende fortæller har derfor kun et udvendigt syn. Og jegfortælleren har kun et udvendigt syn på andre, men kan have et indvendigt syn på sig selv. De forskellige typer af fortællere har også forskellige muligheder for tidsvinkler knyttet til sig. En fortæller kan anvende flashbacks for at fortælle om ting, der ligger forud for den tid, der fortælles fra. Modsat kan fortælleren også have flashforwards og kan forudgribe noget, som ikke sker i handlingens nu. Ved anvendelse af medsyn beretter fortælleren blot det, der sker, mens det sker. Når en fortæller gengiver et handlingsforløb tilbage i tid og frem til det tidspunkt, som der fortælles fra, er der tale om bagudsyn. Her fortælles der bagud i tid, og det angives ved, at verberne er i præteritum. Forskellen på at anvende bagudsyn og flashbacks er, at flashbacks er korte glimt tilbage i tiden i forhold til det nu, som der fortælles fra med medsyn, mens der er tale om bagudsyn, når hele eller store dele af fortællingen fortælles efter handlingen er afsluttet. Det er typisk for den 3.person observerende fortæller kun at anvende medsyn. Fremstillingsform Der er to overordnede kategorier til at beskrive fremstillingsformen i prosa. Den panoramiske fremstilling og den sceniske fremstilling. Afgørende for forståelse af de to typer af fremstilling er en forståelse af forholdet mellem fortalt tid og fortælletid. Fortalt tid er den tid, en handlingen i en fortælling strækker sig over. Fortælletid er den tid, der tager at fortælle handlingen. Hvis man fortæller en historie, der strækker sig over et tidsspand på fire år (fortalt tid), og det kun tager tre minutter at fortælle historien (fortælletid), så er der i teksten et højt tempo, og man når ikke ned i så mange detaljer, men får peget på nogle hovedtræk. I sådan et tilfælde er der tale om en panoramisk fremstilling. Som et kamera panorere man over et tidsforløb, og der er ikke tid til, at man dvæler ved detaljer, får beskrevet omgivelser og stemninger eller gengivet dialoger grundigt. Man får et overblik over en udvikling med nogle enkelte nedslag i forløbet, som spiller en særlig rolle. Modsat er den sceniske fremstilling præget af et lavt fortælletempo, idet den fortalte tid er nærmere fortælletiden, og man kan også komme ud for, at det tager længere tid at fortælle historien (fortælletid) end det tidsrum, som handlingen udspiller sig i (fortalt tid). Læseren møder en konkret scene som i en film eller et drama og præsenteres for beskrivelser af omgivelser, påklædning, lyde og/eller dufte, og dialogerne mellem personerne gengives, så alt kommer med. Og al det tager tid at fortælle. Komposition Kompositionen er den måde en tekst er strukturet på. Der er både en ydre komposition og en indre komposition. Den ydre komposition er tekstens konkrete struktur, hvor man klarlægger i hvilken rækkefølge begivenheder i bogen optræder. I en undersøgelse af den indre komposition ser man på. hvordan begivenhederne falder i den logiske rækkefølge i tid. Oversigt over begreber knyttet til komposition
Gengivelse af dialog
Fortællerkommentarer: Fortælleren dukker frem i fortællingen og kommer med sine egne kommentarer Morten Nøjgaard: Det litterære værk (Odense Universitetsforlag, 1995) Opdateret 19. oktober 2021
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
Synsvinkel hos fortælleren Tidsvinkler Forskel på flash back og bagudsyn Fremstillingen |