Litterær analyse > Analyse af lyrik > Semantiske felter

Ord indgår typisk i semantiske sammenhænge, og derved bliver kommunikationen meningsfuld.







At afdække semantiske sammenhænge er central for digtanalysen

Semantiske felter

Når man kommer ind midt i en samtale mellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge mellem de ord, der bliver brugt, så man kan finde ud af, hvad der bliver talt om. I al god kommunikation opstår en sammenhængende betydning, fordi vi som afsender og modtager knytter ordene til hinanden. Når vi hører ordene ’gris’, ’ged’, ’får’, ’ko’, ’høste’, ’bondemand’, opfatter vi straks, at de danner en betydningsmæssig sammenhæng; ordene kan alle kategoriseres under feltet eller scenariet  ’landbrug’ eller ’bondeliv. Hvis ord ikke kan grupperes i semantiske felter, så får man en tekst, der er temmelig umulig at finde rundt i.

At kigge på semantiske felter er en grundlæggende del af digtanalysen i særdeleshed, for herigennem får vi en klar vished om, hvad digtet omtaler – og omhandler. Men det kan selvsagt også bruges i arbejdet med prosa og ikke-litterære tekster. Rapgruppen Suspekt indleder deres debutalbum således

       Yo, jeg er som det projektil dit navn står på
       Splatter din hjerne ud på det fortov, hvor du går på
       Skærer hovedet af dit torso
       Efterlader scenen i et blodbad efter vores show
       SU på korstog så blæs til angreb. Mit mandskab
       lider af en sygelig form for galskab
       og du bliver fyret fra dit pladeselskab på grund af salgstab

Her viser der sig tydeligt to felter eller scenerier, som er markeret med blåt og rødt. Det røde markerer et voldsfelt, mens det blå markerer et musikfelt. Alt i alt peger tekstsstykket på, at rappen bliver anvendt som våben imod andre i musikbranchen.

En analyse af de semantiske felter giver os således et overblik over, hvilke felter eller scenarier teksten bygger op om, og derved hvad teksten grundlæggende handler om/tematiserer, og det kan bruges videre i vores dybere forståelse af teksten.


Senest opdateret 1. august 2017
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen