|
Klik her for at redigere.
|
|
Den klassiske reportageReportagen er en journalistisk nyhedsgenre, du kan finde i aviser og på netaviser. Genren skal give læseren en oplevelse af, hvordan det er at være i et miljø som den almindelige dansker ellers ikke færdes i eller har adgang til; et bandemiljø, at stå midt i en naturkatastrofe, eller hvordan det er at være flygtning og komme til Danmarks grænse. Man kan også lave en reportage fra en begivenhed, fx en demonstration. Gennem reportagen giver journalisten sin version af, hvordan det fremmede miljø eller begivenheden ser ud for sin læser. Journalisten er læserens øjne, ører og næse: Hvordan ser der ud, hvilke lyde er der, hvad sker der?
Ofte indeholder reportagen også interviews med folk i miljøet eller til begivenheden. Interviewsene skal styrke læserens oplevelse af at være til stede og forstå det fremmede miljø. Reportagens styrke er derfor, at den giver læseren et indblik i, hvordan det fremmede miljø opleves for dem, der er i det. Reportager kan derfor følge en ældre på et plejehjem, en politiker midt i en shitstorm eller en gymnasieelev, der er til demonstration mod racisme. Læseren får derfor en oplevelse af, hvordan det er at være lige præcis dér. Reportagen giver indlevelse og oplevelse. Forholdet mellem indefra og udefra - forholdet mellem afsender og modtager Det er væsentligt at gøre sig klart, hvilket medie reportagen er udgivet i. Det har en betydning for, hvordan journalisten beskriver det miljø, journalisten besøger. Fordi journalisten er læserens øjne og ører i et miljø, læseren ikke normalt har adgang til, bliver miljøet beskrevet på en måde, så modtageren - læseren - kan få et indblik i miljøet. Journalisten og modtageren deler typisk samme kultur, oftest en majoritetskultur. Derfor er det på majoritetskulturens præmisser, en minoritetskultur skildres. Besøger journalisten et hooligan-miljø og skriver til Politikens læser, vil beskrivelsen af hooligan-miljøet være farvet af den majoritetskultur, som journalisten og læseren af Politiken deler. Man kan spørge sig selv, hvilke konsekvenser det har? Ved reportagen er fremstillingsformen særligt karakteristisk og gør, at reportagen adskiller sig markant fra nyhedsartiklen. Journalisten kan være eksplicit til stede i form af et ’jeg’ i teksten. Det betyder altså, at journalisten kan træde frem for læseren. Sansninger fra miljøet er med, så læseren får en forståelse af, hvordan der ser ud, og hvad der sker, mens det sker. Man kan sige, at reportagen danner en form for filmisk optagelse af, hvad der sker i det miljø, journalisten befinder sig i. Således anvender journalisten en scenisk fremstillingsform med fokus på at skildre, hvordan miljøet ser ud. Derfor anvender journalisten et malerisk sprog, som indeholder en lang række ord med konnotationer, der skal gøre det muligt for læseren at leve sig ind i, hvordan det er at være i miljøet. Sproglige billeder og sproglige virkemidler er en helt central del af en analyse af en reportage. Det er vigtigt for reportagen, at journalisten er tekstens jegfortæller, og hun beretter kun om det, hun kan se og høre - også selvom der ikke optræder et eksplicit 'jeg'. Journalisten fungerer som et kamera, der optager det fremmede miljø og filmer interviews med ord. Det er ikke folk i miljøet, der fører kameraet og giver os et indblik i miljøet ud fra deres perspektiv, men journalisten. Derfor anvender en klassisk reportage ikke et indvendigt syn på folk i miljøet: Journalisten kryber ikke ind i hovedet på dem, der er i miljøet, og fortæller om miljøet derindefra, men holder sig hele tiden som den udefrakommende, der er på besøg. Ønsker journalisten at vise følelserne hos dem i miljøet, kan journalisten skrive dem frem efter devisen "Show it - don't tell it". Dette genretræk kan man dog finde brud på, fordi det er med til at skabe indlevelse - og identifikation. Fordi journalisten er som et kamera, betyder det også, at vi ikke får adgang til journalistens tanker og følelser. Gennem journalisten får vi altså et ydre syn på miljøet eller begivenheden og ikke et indre syn på journalisten. Oftest indeholder reportagen interviews af mennesker i miljøet. Disse interviews kan suppleres med forskellige fakta, der er relateret til miljøet: mængden af deltagere ved en demonstration, hvem der organiserer demonstrationen, eller hvor mange hooligans FCK har. At skrive en reportage betyder ikke, at nyhedskriterierne er sat ud af kraft, for det er de bestemt ikke. I forsøget på at række ud, så læseren får et indblik i det fremmede miljø eller begivenheden, kan journalisten forsøge at skabe identifikation, men journalisten kan med sin artikel også give et indblik i, hvordan London ser ud dagen efter en aktuel begivenhed som et terrorangreb (aktualitet), eller beskrive, hvordan samfundsgrupper, der normalt ikke er en del af den offentlige debat, ser på verden (væsentlighed). Normalsider: 1,8 Opdateret 27. april 2023 |
php.Element.Def.Pdf_Fallback
|