Filmiske virkemidlerFilms strukturelementer Frame: filmens mindstedel. Et enkelt billede. Typisk er der 24-25 frames pr. sekund. Indstilling: et filmstykke mellem to klipninger. Det vil sige en kameraindstilling til der bliver klippet igen. Indstilling bliver også omtalt som klip. Scene: En række af indstillinger, hvori der foregår en samhængende handling på én lokation eller inden for ét tidsrum uden hop eller forskydninger. For eksempel at følge en politibils jagtscene af en forbryder på deres vej gennem Odenses gader, så udgør mængden af indstillinger en scene. Så snart vi bliver ført over i en ny lokation eller er det samme sted på et nyt tidspunkt, så er der tale et sceneskift. Sekvens: Et større og samlet antal scener, der udgør et samlet, isoleret handlingsforløb, som man typisk kan give en samlende overskrift. Det kan være hele Gandalfs ophold i Herredet i Ringenes Herre inden hobitterne begiver sig af sted. Begreber til analyse af enkelte frame eller screen dump Billedbeskæringen fastslår, hvordan det enkelte frame er beskåret. Jo tættere vi er på ultranær, jo tættere er vi typisk på at kunne afkode følelser. Her er vi helt inde på den privatesfære. Modsat er vi med den supertotale helt derude, hvor vi blot for et overblik over sted, personer og lignende. Supertotal – overblik af location og personer til stede Total – her kan vi se personer i deres omgivelser. I forhold til supertotal er vi her zoomet ind på personer, så vi kan se dem lidt bedre end i supertotalen. Nu kan vi se, hvem personerne er. Halvtotal – Beskæring fra hofter eller knæ og op. Nu kan vi se mere af personen og omgivelserne. Vi kan få noget bevægelse med og derved skabe lidt mere dynamik og bevægelse i billedet end ved total og supertotal. Halvnær – brystkassen og op. Nu kommer vi tættere på personen. Nu kan vi kun se én person typisk og omgivelserne er ikke så tydelige som før. Her er typisk fokus på nogle konkrete personer og vi kan nu karakterisere deres ansigtsudtryk Nær – hovedet. Nu bliver baggrund og omgivelserne sløret, og vi har nu kun fokus på personen i billedet. Vi kan lettere identificere følelser Ultranær – det tætteste vi kan komme på. Her ser vi kun dele af ansigtet, og det betyder, at vi nu kan karakterisere ansigtsudtryk, identificere tårer ved øjne eller lignende, og fordi vi er så tæt på, er vi inde i en intimsfære, hvor vi kan betragte følelser. Genstande, som er vigtige for handlingen, kan også filmes i ultranær, som da Gandalf tager ringen i hånden for at tyde skriften. Billedkompositionen I billedkompositionen arbejder man med, hvordan det enkelte frame eller screen dump er komponeret med linjer og vinkler Vandrette linjer – skaber ro, balance. Det kan også betyde tilstand. Lodrette linjer – kraftfulde, himmelstræberiske. Kan virke kraftfulde og signalere styrke og magt. Skrå linjer/diagonale linjer – linjer i billedet, der er skrå og helt eller delvist går fra hjørne til hjørne i billedet. De udstråler action, kraft, ubalance, dynamik. Kælkede/tiltede linjer – skaber bevægelse og dramatisere. Her er der uro, skævhed, en verden ude af balance. De kan bruges til slagsmålsscener eller scener, hvor hovedpersonen er påvirket eller på anden måde ude af balance/kontrol. Kameraperspektiver er særligt interessante, når særligt vigtige personer eller genstande filmes i andre perspektiver end normalperspektiv. Blot fordi man anvender et fugleperspektiv i en given scene, betyder det ikke nødvendigvis, at personen skildres magtfuld. Det er kun ved særligt væsentlige scener, hvor der er en klar betydning af benyttelse af fugle- eller frøperspektiv, at man skal påpege kameraperspektivet. Normalperspektiv – vi er som seer i samme højde som personen eller genstanden, og der tillægges derfor ikke en særlig betydning til personen eller genstanden. Fugleperspektiv – personen eller genstand er filmet oppe fra og ned på. Fugleperspektivet gør også personen mindre og magtesløs. Personen kan fremstå som svag og underlagt en andens herredømme. Frøperspektiv – personen eller genstanden er filmet nedefra og op. Det giver personen et heroisk udtryk. En magtfuld, stærk eller overlegen person. Billedkomposition arbejder med at bestemme, hvad der optræder i de forskellige lag af et billede. Særligt interessant er det, når der i den samme indstilling skiftes fokus på forskellige lag af billedet – fra mellemgrund til forgrund eller fra mellemgrund til baggrund. Ved sådanne skift bliver vi gjort opmærksomme på fare, på modsætninger eller andet, der er væsentligt for scenen. Forgrunden – det, der er tættets på kameraet og derfor på seeren. Nogle gange kan forgrunden være uskarp for at skabe fokus på mellemgrunden Mellemgrunden – det mellem for- og baggrunden. Det er typisk her, den centrale handling foregår. Baggrunden – det, der er placeret bagest i billedet. Det kan være uskarpt for at skabe fokus på mellemgrunden. Kamerabevægelser til beskrivelse af indstillinger Zoom - at ændre skarphed i den enkelte indstilling. Fokus flyttes fra noget i forgrunden til mellemgrunden – eller en person i baggrunden kommer med zoom til at være i forgrunden. Sådanne skift i den enkelte indstilling kan indeholde noget væsentligt for det analytiske arbejde. Travelling – kameraet kører på skinner, så vi eksempelvis følger en kvinde gå gennem lufthavnen. Travelling kan også gå i modsat retning end den, personen går i. Igen vil en hurtig travelling skabe action og dynamik. Panorering – kamerabevægelse i en horisontal bevægelse. Man kan lave et kort bevægelse, en langsom bevægelse eller en hurtig. Særligt den hurtige er med til at skabe dramatik og action. Tiltning – kamerabevægelse vertikalt. Fra fødder til ansigt eksempelvis. Håndholdt kamera – her er kameraet placert i hånden på fotografen, hvorfor der skabes en række kælkede billeder. Det giver typisk et indtryk af autentictet og drama – og kan bruges til hektiske scener, hvor noget dramatisk skal vises. Kranbillede - ved et kranbilledet er kameraet monteret på en kran. Herved får vi et overbliksbillede. Kranen kan komme i bevægelse, så tilskueren på den måde kan se en by højt hævet over jorden i en supertotal, og kameraet kan i en bevægelse flytte sig ned i en total tæt ved jordoverfladen, så vi kan følge en hovedperson. Beskrivelse af klip mellem indstillinger, hvor der foregår sideløbende handlinger Krydsklip - klip mellem to sideløbende handlingsforløb, der er tæt knyttet til hinanden. Eksempelvis følger vi politimanden, der skal nå frem til toget, hvor skurken opholder sig, og ved at krydse mellem de to handlinger skabes der en suspense: Når politimanden frem? Parallelklip - klip mellem to eller flere sideløbende handlinger, som ikke er knyttet til hinanden i den pågældende scene. Det kan være parallelle handlinger, hvor man følger kvinden på arbejde i Singapore, mens manden er på vej til arbejde i Paris. Kontinuitetsklipning - en klipning, man sjældent lægger mærke til, hvorfor den også kaldes usynlig klipning. Klipningen følger bevægelser, der klippes mellem forskellige personer i den samme scene, så vi ikke lægger mærke til skift i indstillinger. Vi oplever en scene som en sammenhængene kontinuitet. Klippetempoet kan også beskrives. Et højt klippetempo vil skabe en afbrudt og mere fragmenteret scene med en dramatisk og hektisk effekt til følge, mens et lavt klippetempo vil skabe en rolig scene. Typisk vil kontinuitetsklipning følge et lavt klippetempo Lyd Asynkron lyd - lyd der efterfølgende er blevet lagt på filmen. Det kan være musik eller særlig effektlyd, som forekommer at være unaturlig i situationen. Synkron lyd - den lyd, der naturligt ville være til stede såsom dialog, effektlyd af slag i et slagsmål eller musik i en bilradio. Opdateret 2. marts 2017 Copyright Jan Aasbjerg Petersen |
Her ses en kendt indstilling fra filmens Jaws (1975), hvor en zoom og travelling bevæger sig i hver sin retning - med en dramatik til følge.
|