Filmiske virkemidler

Når vi analyserer film eller billeder, kan en række begreber hjælpe os til at afkode og forstå, hvordan de grundlæggende konflikter fremstilles, og vi kan få et blik for effekten og betydningen af lyden eller billedets opbygning . Begreberne, som præsenteres i det følgende, kan anvendes til analyse af film, hvad enten det er en reklamefilm, en dokumentarfilm,  vlogs eller andet filmisk. En lang række af begreberne om billedkomposition kan du også anvende til billedanalyse af opslag på instagram, pressefotografier osv.
​

Oversigt over centrale begreber

Billedbeskæring: supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær
Billedkomposition:

• Linjer (vandrette, lodrette, diagonale, kælkede)
• Lag (forgrund, baggrund, mellemgrund)
• Perspektiver (normal, fugl, frø)

Kamerabevægelser: zoom, travelling, panorering, tiltning, håndholdt
Klipning: krydsklipning, parallelklipning, kontinuitetsklipning, klippetempo
Lyd: asynkron lyd, synkron lyd
​
Begreberne er udfoldet i det følgende

​Films strukturelementer
Frame: Et frame er filmens mindste bid: Et enkelt billede. Typisk er der 24-25 frames pr. sekund.
Indstilling: Et filmstykke mellem to klipninger. Det vil sige en kameraindstilling, indtil der bliver klippet.
Scene: En række af indstillinger, hvori der foregår en samhængende handling på én lokation eller inden for ét tidsrum uden hop eller forskydninger. Hvis vi følger en politibils jagt af en forbryder gennem Odenses gader, så udgår de mange indstillinger én scene. Når vi bliver ført over i en ny lokation eller springer i tid på samme lokation, er der tale et sceneskift.
Sekvens: Et større og samlet antal scener, der udgør et samlet, isoleret handlingsforløb, som man typisk kan give en samlende overskrift. Det kan være hele Gandalfs ophold i Herredet i Ringenes Herre inden hobbitterne begiver sig af sted.
 
 
Begreber til analyse af det enkelte frame
eller screendump

Billedbeskæringen fastslår, hvordan det enkelte frame er beskåret. Jo tættere vi er på ultranær, jo tættere er vi typisk på at kunne afkode følelser. Her er vi helt inde i intimsfæren. Modsat har vi med den supertotale beskæring bevæget os langt væk og får et overblik over sted, personer og sociale miljø.
 
Supertotal – overblik over lokationen og personer til stede og det sociale miljø, de er en del af.
Total – her kan vi se personer i deres omgivelser. I forhold til supertotal er vi her tættere på personerne, så vi kan se dem lidt bedre end i supertotal. Vi kan se, hvem personerne er, og vi kan se dem i hel figur.
Halvtotal – beskæring fra hoften eller knæet og op. Nu koncentreres vores opmærksomheden på aspekter af personen. Personernes bevægelser virker mere dynamiske og kommer mere i fokus, end ved total og supertotal.
Halvnær – brystkassen og op. Her kommer vi tættere på personen. Nu kan vi kun se én person typisk, og omgivelserne er ikke så tydelige som før. Her er fokus på nogle konkrete personer, og vi kan nu karakterisere deres ansigtsudtryk. Vi er ikke der, hvor vi følelsesmæssigt skal påvirkes, men vi har koncentreret vores opmærksomhed om et lille felt. Halvnær bruges ofte i vlogs og tv-indslag.
Nær – hovedet. Baggrund og omgivelserne bliver sløret, og vi har nu kun fokus på personens ansigt. Vi kan let identificere følelser.
Ultranær – det tætteste, vi kan komme på. Vi ser kun dele af ansigtet, og det betyder, at vi nu kan karakterisere ansigtsudtryk, identificere tårer ved øjne eller en rystende hånd, og fordi vi er så tæt på, er vi inde i en intimsfære, hvor vi kan betragte følelser. Genstande, som er vigtige for handlingen, kan også filmes i ultranær, eksempelvis den scene, hvor Gandalf tager ringen i hånden for at tyde skriften.
 
Billedkomposition - linjer
I billedkompositionen arbejder man med, hvordan det enkelte frame eller screen dump er opbygget af linjer, lag og perspektiv
 
Vandrette linjer – skaber ro, balance. Det kan også betyde tilstand.
Lodrette linjer – kraftfulde, himmelstræberiske. Kan virke kraftfulde, og de signalerer styrke og magt.
Skrå linjer/diagonale linjer – linjer i billedet, der er skrå og helt eller delvist går fra hjørne til hjørne i billedet. De udstråler action, handling, kraft, ubalance, dynamik.
Kælkede/tiltede linjer – skaber bevægelse og dramatiserer. Her er der uro, skævhed og en verden ude af balance. De kan bruges til slagsmålsscener eller scener, hvor hovedpersonen er påvirket eller på anden måde ude af balance og kontrol.
 
Billedkomposition - lag
Ved en analyse af billedkompositionen afdækker vi, hvad der optræder i de forskellige lag af en indstillinge eller et billede. Særligt interessant er det, når der i den samme indstilling skiftes fokus på forskellige lag – fra mellemgrund til forgrund eller fra mellemgrund til baggrund. Ved sådanne skift bliver vi gjort opmærksomme på farer, på modsætninger eller andet, der er væsentligt for scenen. 
Forgrunden – det, der er nærmest kameraet og derfor på seeren. Nogle gange kan forgrunden være uskarp for at skabe fokus på mellemgrunden
Mellemgrunden – her den centrale handling foregår eller den væsentlige person befinder sig. Det ligger mellem baggrunden og forgrunden.
Baggrunden – det, der er placeret bagerst i billedet. Det kan være uskarpt for at skabe fokus på mellemgrunden.

Billedkompositionen - perspektiv
Kameraperspektiver er særligt interessante, når vigtige personer eller genstande filmes i andre perspektiver end normalperspektiv. Blot fordi man anvender et fugleperspektiv i en given scene, betyder det ikke nødvendigvis, at personen skildres som magtfuld. Det er kun ved væsentlige scener, hvor benyttelse af fugle- eller frøperspektiv har en klar betydning, at man skal påpege kameraperspektivet.
Normalperspektiv – vi er som seer i samme højde som personen eller genstanden, og der tillægges derfor ikke en særlig betydning til personen eller genstanden.
Fugleperspektiv – personen eller genstanden er filmet oppe fra og kigger ned. Fugleperspektivet gør personen mindre og magtesløs og fremstiller den som svag og underlagt en andens herredømme.
Frøperspektiv – personen eller genstanden er filmet nede fra og kigger op. Det giver personen et heroisk udtryk. En magtfuld, stærk eller overlegen person.
  

Kamerabevægelser til beskrivelse af indstillinger
Zoom - at ændre skarphed i den enkelte indstilling. Fokus flyttes fra noget i forgrunden til mellemgrunden – eller en person i baggrunden kommer med zoom til at være i forgrunden. Sådanne skift i den enkelte indstilling kan indeholde noget væsentligt for det analytiske arbejde.
Travelling – kameraet kører på skinner, så vi eksempelvis følger en kvinde gå gennem lufthavnen. Travelling kan også gå i modsat retning end den, personen går i. Igen vil en hurtig travelling skabe action og dynamik.
Panorering – kamerabevægelse i en horisontal bevægelse. Man kan lave en kort bevægelse, en langsom bevægelse eller en hurtig. Særligt den hurtige er med til at skabe dramatik og action.
Tiltning – kamerabevægelse i en vertikal bevægelse. Fra fødder til ansigt eksempelvis.
Håndholdt kamera – her er kameraet placeret i hånden på fotografen, hvorfor der skabes en række kælkede billeder. Det giver typisk et indtryk af autenticitet og drama – og kan bruges til hektiske scener, hvor noget dramatisk skal vises.
Kranbillede - ved et kranbilled er kameraet monteret på en kran. Herved får vi et overbliksbillede. Kranen kan komme i bevægelse, så tilskueren på den måde kan se en by højt hævet over jorden i en supertotal, og kameraet kan i en bevægelse flytte sig ned i en total og være tæt ved jordoverfladen, så vi kan følge en hovedperson.

Klipning
Beskrivelse af klip mellem indstillinger, hvor der foregår sideløbende handlinger
Krydsklip - klip mellem to sideløbende handlingsforløb, der er tæt knyttet til hinanden. Eksempelvis følger vi politimanden, der skal nå frem til toget, hvor skurken opholder sig. Ved at krydse mellem de to handlinger skabes der spænding: Mon politimanden når frem?
Parallelklip - klip mellem to eller flere sideløbende handlinger, som ikke er knyttet til hinanden i den pågældende scene. Det kan være parallelle handlinger, hvor man følger kvinden på arbejde i Singapore, mens manden er på vej til arbejde i Paris.
Kontinuitetsklipning - en klipning, man sjældent lægger mærke til, hvorfor den også kaldes usynlig klipning. Klipningen følger bevægelser, der klippes mellem forskellige personer i den samme scene, så vi ikke lægger mærke til skift i
indstillinger. Vi oplever en scene som et sammenhængende forløb.
Klippetempoet. Et højt klippetempo vil skabe en afbrudt og mere fragmenteret scene med en dramatisk og hektisk effekt til følge, mens et lavt klippetempo vil skabe en rolig scene. Typisk vil kontinuitetsklipning følge et lavt klippetempo.

Lyd
Asynkron lyd - lyd, der efterfølgende er blevet lagt på filmen. Det kan være musik eller særlig effektlyd, som forekommer at være unaturlig i situationen.
Synkron lyd - den lyd, der naturligt ville være til stede i form af dialog, effektlyd af slag i et slagsmål eller musik i en bilradio.

Opdateret 4. marts 2022
Copyright Jan Aasbjerg Petersen

​
​

Her ses en kendt indstilling fra filmens Jaws (1975), hvor en zoom og travelling bevæger sig i hver sin retning - med en dramatik til følge.