NyhedstrekantenJournalistiske nyhedstekster er typisk struktureret omkring nyhedstrekanten. Begrebet kan derfor anvendes som en væsentlig del af en kompositionsanalyse af nyhedsartikler.
Det centrale ved en nyhedstrekant er, at det vigtigste står først. Ved at læse nyhedsartiklens rubrik (overskrift) får læseren allerede en klar opfattelse af, hvad nyhedsartiklen handler om. Underrubrikken udfolder så yderligere rubrikken, så det, der står i rubrikken, bliver yderligere præciseret. I rubrik og underrubrik mødes man af hvem, hvad, hvor og hvornår. Alle de vigtigste spørgsmål bliver besvaret i rubrikken og underrubrikken. Og det er nyhedsartiklens klare ærinde: Den skal give læseren et hurtigt overblik over, hvad der er sket, hvem der har handlet eller er ofret, hvor det er sket, og hvor det er sket. I brødteksten bliver det hele udfoldet og præciseret yderligere. Det vigtigste står altså først, og den gode nyhedsartikel giver læseren svar på alle de vigtige spørgsmål i rubrikken og underrubrikken, så man grundlæggende ikke behøver at læse videre. Men uddybningen i brødteksten er alligevel vigtig. Her forklares ’hvordan’ og ’hvorfor’ ofte. Og også konsekvenser kan man finde i brødteksten - og andres perspektiver på sagen. Man kan læse rubrikken og underrubrikken som påstande, som selve brødteksten så er belæg for. I særlig netbaseret journalistik på nyhedsapps og nyhedssites er der en tendens til, at rubrikken skal lokke læseren til at klikke sig ind på nyheden ved ikke at give så den væsentlige information, men tirre læserens interesse. Det kalder man typisk click-bait. Opdateret 9. august 2022
Copyright: Jan Aasbjerg Petersen |