NyhedstrekantenJournalistiske nyhedstekster er typisk struktureret omkring nyhedstrekanten. Begrebet kan derfor anvendes som et væsentligt perspektiv i en kompositionsanalyse af nyhedsartikler.
Det centrale ved en nyhedstrekant er, at det vigtigste står først. Ved at læse nyhedsartiklens rubrik (overskrift) får læseren allerede en klar opfattelse af, hvad nyhedsartiklen handler om. Underrubrikken udfolder rubrikken, så informationen i rubrikken, bliver præciseret yderligere. I rubrik og underrubrik bliver læseren klogere på hvem, hvad, hvor og hvornår. Alle de vigtigste spørgsmål bliver derfor besvaret i rubrikken og underrubrikken. Og det er nyhedsartiklens klare ærinde: Den skal give læseren et hurtigt overblik over, hvad der er sket, hvem der har handlet eller er ofret, hvor det er sket, og hvornår det er sket. I brødteksten bliver hele historien udfoldet og præciseret yderligere. Det vigtigste står altså først, og den gode nyhedsartikel giver læseren svar på alle de vigtige spørgsmål i rubrikken og underrubrikken, så man grundlæggende ikke behøver at læse nyhedsartiklen færdig. Men uddybningen i brødteksten er alligevel vigtig. Her forklares ’hvordan’ og ’hvorfor’ ofte. Og også konsekvenser kan man finde i brødteksten - og andres perspektiver på sagen. Man kan læse rubrikken og underrubrikken som påstande, som selve brødteksten så er belæg for. I særlig netbaseret journalistik på nyhedsapps og nyhedssites er der en tendens til, at rubrikken skal lokke læseren til at klikke sig ind på nyheden ved ikke at give den væsentlige information om hvad eller hvem. Man tirrer læserens interesse, så de klikker ind på nyheden. Det kalder man click-baitoverskrifter. 
Opdateret 9. august 2022
Copyright: Jan Aasbjerg Petersen |
Klik her for at redigere.
|