Litterær analyse > Litterær analyse - model og grundbegreber > Billedsprog - troper

Billedsprog er et andet ord for troper


Sproglige billeder opstår ved, at ord anvendes i en sammenhæng, de normalt ikke optræder i













Sammenligninger og metaforer er, når noget låner
betydning fra et andet ord.














Realplanet låner typisk kun dele af billedplanets betydning.




























Besjæling: Konkrete ting, man kan se og røre, får menneskelige egenskaber

Personifikation: Begreber og fænomener (man ikke kan se og røre) får menneskelige egenskaber




























Symboler er genstande eller personer, der både har en konkret betydning i en tekst, men også har en overført betydning.








​



En symbolanalyse kræver, at man har analyseret sin tekst grundigt først.

Billedsprog - troper

Billedsprog er en fællesbetegnelse for sproglige billeder - også kaldt troper. Ved brugen af billedsprog farves teksten; der lægges en stemning ind. En sanselighed skabes. Sproglige billeder opstår typisk ved, at ord anvendes i en sammenhæng, de normalt ikke er knyttet til. En hel del af disse sproglige billeder er blevet en så indlejret del af vores sprog, at vi slet ikke opdager dem. Det gælder eksempelvis "at være langt ude". Rent bogstaveligt betyder det, at man er langt væk, men det bruges om en person, der ikke har styr på sit liv, eller kan bruges til at beskrive et argument, som ikke er holdbart. Disse sproglige billeder, der er blevet en så naturlig del af vores sprog, at vi slet ikke opfatter dem som sproglige billeder, kalder man også for "kognitive metaforer". I dette afsnit kan du læse om sproglige billeder, som typisk ikke er blevet en så naturlig del af sproget - og som særligt digte, men også sagprosa anvender.

Sammenligninger og metaforer
De to centrale begreber inden for billedsprog er sammenligningen og metaforen. Fælles for de to begreber er, at de beskriver sproglige fænomener, hvor et realplan låner betydning fra et billedplan, eller sagt på en anden måde; et målområde låner betydning fra et kildeområde: Der er noget, som skal beskrives (realplanet eller målområdet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet eller kildeområdet). Forskellen imellem en sammenligning og en metafor er ordet 'som'. En sammenligning indeholder ordet 'som' (eller end), og det gør en metafor ikke.

I de to eksempler har afsenderen et ønske om at beskrive et 'du' og har fundet at 'rose' er det ord, der bedst beskriver 'du'et'. 'Du' er jo i virkeligheden ikke en rose, men bliver karakteriseret som en rose i overført betydning ved anvendelse af billedsprog. Men hvilken del af rosen er det, der skal beskrive du'et? Er det tornene, er det farven på de røde blade, er det det skrøbelige, men flotte hoved eller blot rosens skøndhed? Det er ikke til at læse ud af billedet, men en rose har oftest en positiv konnotation knyttet til sig. Det er derfor typisk ved billedsprog, at realplanet kun låner betydning fra dele af billedplanet.

I digte er billedsproget ofte voldsomt mere komplekst end eksemplet ovenfor. Her skal man for alvor holde tungen lige i munden og finde ud af, hvad der er realplan, og hvad der er billedplan:
                 "Liig en drøm, min Foraarsblomst er svunden"
Sådan indledes digtet Den unge Digters Klage af Schack von Staffeldt. Her er billedsproget en smule mere komplekst. Realplanet er her 'forårsblomsten', og den er forsvundet, ligesom en drøm forsvinder, når man vågner. Drømmen er således billedplanet. Til ordet 'drøm' er der knyttet positive, men også negative konnotationer. Drømme er typisk positive og noget behageligt, men samtidig er drømme netop en drøm, og ikke noget der (endnu) har manifesteret sig i verden; den er flygtig og forsvinder igen, hvilket knyttes til noget negativt.
      Senere i digtet viser det sig, at ´forårsblomsten´ også skal forstås i overført betydning og altså ikke som en konkret forårsblomst. Forårsblomsten viser sig at være er en metafor for det lyriske jegs ungdomidealer og -forestilinger. Derfor giver det god mening, at billedplanet er 'drøm', for drømme indgår i samme semantiske felt som 'forestilling' og 'idealer'.
     I selve verset indgår det realplan, som 'forårsblomst' er billedplan til, ikke, og det kan man først tolke frem, når man kommer længere frem i digtet.

Besjæling og personifikation
Under kategorien 'metafor' findes der to særlige typer metaforer: besjæling og personifikation. Fælles for dem er, at billedplanet er menneskelige egenskaber eller legemesdele, men realplanet er for besjælings vedkommende konkrete genstande, man kan se og røre, mens realplanet i personifikationen er ukonkrete fænomener og begreber, såsom kærlighed, død, liv, drømme og idealer. Så i en personifikation får kærlighed og lignende begreber menneskelige egenskaber, mens det i besjælingen er konkrete ting, der får menneskelige egenskaber. Her er et par eksempler:

Besjæling
    Træets skeletfingre banker på vinduet
    realplan         billedplan

    Solens morgensmil oplyser den grønne eng
    realplan         billedplan

Personifikation
     Dødens skygge kaster mørke over mit liv
     realplan  billedplan        

     Han blev grebet af kærlighedens favntag
                                    realplan         billedplan

Symbol
Symbolet er en særlig type billedsprog. Symboler som sproglige troper er kendetegnet ved, at symboler er konkrete genstande, som både har en konkret, ikke-symbolsk betydning, men også har en symbolsk betydning. Symboler kan således være svære at finde i en tekst, for man opdager dem ikke umiddelbart, men først senere i tekstanalysen kan man opfatte en konkret genstand eller et fænomen som et symbol. Et eksempel er ringen i bogen og filmen Ringenes Herre. Ringen er konkret en ring, som skal tilintetgøres i Mordor, og man kan opfatte ringen som konkret og kun konkret. Men ud over at være en konkret ring, så har den også en symbolsk betydning, idet den symboliserer det onde og magt. En ondskab, som mennesket er tiltrukket af, men som Frodo og Sam ikke lader sig anfægte af.
    Så symboler er altså genstande (typisk) eller personer, der har en konkret betydning, men de kan også tillægges en symbolsk og overført betydning; en symbolsk betydning.

Symbolanalysen er derfor typisk temmelig fortolkende, da tekster ikke nødvendigvis eksplicit/direkte peger på, at en genstand eller person har en symbolsk betydning. Derfor er man nødt til at tolke. Og en sådan symbolanalytisk fortolkning kræver, at man har analyseret sin tekst grundigt inden, så symbolanalysen ligger i forlængelse af det, man allerede har analyseret sig frem til (i tilfældet med Ringenes Herre skal man have analyseret sig frem til kampen imellem det gode og det onde forud for symbolanalysen af ringen).


Metonymi
Metonymi er at nævne en lille del, der henviser til en større sammenhæng, eller en lille del, der er forbundet med noget større. Hvor metaforen bygger på, at billedplanet/kildeområdet ligger uden for realplanet/målområdet og overfører betydning til realplanet, så er metonymien et kneb, hvor der er fokus på en del af det realplan, man egentligt forsøger at beskrive, eller anvender en større helhed  til at beskrive en mindre del af realplanet: Delen står for helheden, eller helheden står for delen.

Eksempel, hvor en større helhed beskriver en mindre del af realplanet:  “Danmark er et land, der tager sig af de svageste i samfundet” (det er jo ikke landet Danmark, der gør det, men de folk, der beboer landet. Danmark (helheden) står for delen (danskerne).

Eksempel, hvor en lille del skal beskrive hele realplanet: "Hun blev mødt af øjets kærlighedsblik" (øjet, delen, peger på helheden: Han er forelsket i hende. Det er ikke kun øjet, der er forelsket, men hele ham).

Allegori
Allegori er et udtryk for, at der er skabt en kæde af symboler. Det betyder, at der er flere symboler, som er knyttet til hinanden, så flere elementer skal forstås som et udtryk for noget andet.

Senest redigeret 17. november 2016
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen