DHO'en - en introduktionDHO står for Dansk og Historie Opgave og er en opgave, der skal skrives i dansk og historie sammen. Det er på den måde en tværfaglig opgave, og formålet er blandt andet at give mulighed for en refleksion over fagenes forskelligheder, og hvordan de to fag arbejder videnskabeligt.
Et andet formål er at træne en akademisk opgave, og DHO’en er første gang du måder krav til formalia, som svarer til de krav, der er til videnskabelige artikler, specialer på universitetet og ph.D.-afhandlinger. DHO handler altså også om at overholde nogle krav til videnskabelig behandling af et emne. DHO’en er typisk bygget op efter følgende struktur
Det er en struktur, som også vil gå igen i SRO og SRP’en, selvom der selvfølgelig kan være variationer, og så afhænger det også af fagene. Men hvis danskfaget er involveret er det typisk den struktur, du vil møde. I det følgende vil strukturen ovenfor blive udfoldet nærmere og være knyttet til DHO’en. Indledning Her indledes til emnet. Her har du mulighed for selvstændigt at give en indledende vinkel på emnet. Det kan være, hvorfor emnet er aktuelt og relevant også i dag, eller hvad der er særligt interessant ved emnet. En interessant konflikt for eksempel. Indledningen lægger ofte ud med noget aktuelt eller interessant, som kan kobles til emnet. Skal man skrive DHO om 2. verdenskrig, kan man lægge ud med, at vi om aftenen den 4. maj tænder lys i vinduerne. Eller at Dronning Margrethe netop har haft fødselsdag, og at hun faktisk er født i samme uge, som Danmark blev besat af Tyskland. Indledningen skal sætte en krog i læseren og hive læseren ind i din opgave, så der skal være noget interessant ved din indledning, som gør det vedkommende for læseren at læse din opgave. I indledningen skal du således ikke være faglig endnu. Du skal ikke redegøre eller på anden måde nødvendigvis forholde dig til en faglig viden, men du skal gøre læseren interesseret. Du skal altså skabe noget opmærksomhed. Indledningen afsluttes med, at du med egne ord gengiver din opgaveformulering. ”I denne opgave vil jeg først redegøre for…. Herefter vil jeg analysere…. for at kunne forholde mig til…. Endelig vil jeg diskutere, hvorfor….” Redegørelsen I redegørelsen skal du objektivt forholde dig til den viden om emnet, som allerede er etableret i bøger, tidsskrifter, onlinemagasiner eller andet. En redegørelse bygger derfor typisk på flere forskellige fremstillinger om emnet, som du så skal forholde dig til. Og ud fra de forskellige fremstillinger skal du lave en samlet redegørelse. En redegørelse er objektiv, og det betyder, at du skal udelade din egen subjektive mening om emnet og udelade vurderinger af, om den enkelte fremstilling forklarer emnet bedre end andre. Der er derfor ikke noget ’jeg’ i din redegørelse. Du skal lægge en vinkel ind i din redegørelse, idet du skal redegøre for noget særligt. Det betyder, at du skal samle en viden om emnet sammen. En redegørelse er oftest knyttet til historiefaget, men den kan også indeholde baggrundsviden fra danskfaget. Typisk er en redegørelse i en DHO 1 til 1½ side, men spørg din lærer. Den gode redegørelse er karakteriseret ved - at være vinklet - at hente viden fra forskellige fremstillinger - at gengive andre fremstillinger objektivt Analyse og fortolkning Med analyse og fortolkning kommer danskfaget oftest for alvor i gang. Her skal du vise, at du mestrer den danskfaglige analyse på skrift. Analyse og fortolkningen er din skriftlige dokumentation af det analytiske og metodiske arbejde, du har foretaget frem mod en fastlæggelse af tekstens udsagn. Og en tekst kan både være en tale, et digt, en reklame eller andet. Teksten er altså helt centralefor din analyse og fortolkning. Du skal overbevise din læser om, at din analyse og fortolkning er rigtig, og derfor undgår i det så høj grad som muligt at anvende ’jeg’ i din analyse. Det er teksten selv, der etablerer udsagnet, og du skal ikke forholde dig til, om det er rigtigt eller om reklamen har ret. I analyse og fortolkningen forholder du dig videnskabeligt metodisk til teksten og udelader dine subjektive holdninger om teksten. Til at dokumentere dit arbejde frem mod udsagnet er det vigtigt, at du anvender citater og analyser af citaterne. Det er nemlig den grundige metodiske gennemgang af en tekst helt ned i dens sproglige detaljer, der er kendetegnet for meget af det danskfaglige analytiske arbejde. Og det er det, du skal vise i din opgave. Analyseafsnittet i den danskfaglige del af DHO’en er typisk strukturet efter følgende overordnede skabelon:
Det enkelte analyseafsnit er typisk strukturet om en CAP-model. Det betyder, at hvert afsnit indeholder.
Citatet sikrer, at du holder dig tekstnært til teksten. Analysen er din faglige behandling af citatet, og her knytter du gerne begreber på dit analytiske arbejde med citatet og identificerer nogle mønstre. Pointen er den tolkning, som din analyse peger i retning af. Og flere citater og analyse skal gerne pege på den sammen pointe, for det er derved, at vi kan identificere som en central pointe for teksten: Jo mere, der understreger pointen, jo bede understøttet er pointen. Du skal ikke tage alle de citater med, som kan understøtte pointen, men de citater der bedst udfolder pointen. Det enkelte analyseafsnit har typisk følgende struktur. Her med inddragelse af tre citater. Man kan forestille sig både færre og flere citater.
Det gode analyseafsnit - Analyserne peger frem mod den endelige tolkning af teksten: tekstens udsagn - Indeholder en række citater (kan være screen dumps, hvis det er film), som behandles med analyse, hvor danskfaglige begreber inddrages i det analytiske arbejde - er ikke strukturet efter tekstens kronologi eller tager udgangspunkt i begreber, men tager udgangspunkt i at dokumentere pointer Diskussionen I en diskussion sætter du forskellige vinkler eller opfattelser op mod hinanden, og der kan være plads til, at du gør det klart, hvilken vinkel eller opfattelse, der er mest sandsynlig eller er bedst til at forklare emnet. Igen tager du udgangspunkt i noget fagligt på en måde, så det ikke er dig selv, der diskutere. På den måde er diskussionen netop ikke en debat. Som med redegørelsen tager du fat i andres opfattelser og fremstillinger, men i modsætning til redegørelsen skal du i diskussionen forholde dig til, om de forklarer det, der er emnet for diskussionen. I modsætning til redegørelsen hæver du dig så at sige over fremstillingerne og trækker det ud af dem, så kan bruges til diskussionen, men du forholder dig også til, om de kan forklare emnet, som du skal udfolde i diskussionen. Du vurderer dem, hvilket du netop ikke eksplicit gør med analysen. Konklusionen Her skriver du de centrale pointer fra din redegørelse, din analyse (for den danskfaglige analyse er det udsagnet) og fra diskussionen sammen til en konklusion. Har din opgaveformulering et overordnet spørgsmål, er det i konklusionen, at de besvarer det. Den gode konklusion
|
Her kan du se et eksempel på, hvordan den danskfaglige analysedel af en DHO kan struktureres. 
| |||