Model til analyse af lyrik

I mange digte - særligt fra 1800-tallet og frem - optræder et digterjeg, som giver os et indblik i, hvordan det ser verden. Det har en klar betydning for det analytiske arbejde: Typisk skal vi fokusere på, hvordan digterjeget forholder sig til det, teksten handler om; den ydre omverden og den indre verden med tanker og følelser.

Digte, som ikke indeholder et klart digterjeg, der udtrykker sig om sin plads i den ydre og indre verden, kan også analyseres med modellen. Her vil udgangspunktet for analysen være at identificere den konflikt, som typisk er i digte, og derfra udfolde, hvordan konflikten etableres af personer, miljø og tid.
​Når du analyserer og fortolker en lyrisk tekst, er nærlæsningen den metode, du som udgangspunkt skal anvende. Den sikrer, at du kommer grundigt ned i teksten. Dokumenter dine analytiske pointer ved analyser af konkrete tekstcitater med brug af begreber, og giv dem en betydning ved at fortolke. Det er væsentligt kun at arbejde med de dele, der er relevante for tekstens udsagn - helheden. Udsagnet kan forstås som det livsbillede eller det perspektiv på tematikken, digtet etablerer. Vælg de områder af modellen ud, som er væsentlige for at vise, hvad tekstens udsagn er, og hvordan det udsagn etableres.

                Analysemodel til lyrik

 
​Tekstens udsagn om verden, tekstens perspektiv på tema​
Tekstens rum:
​Digterjeget selvforståelse og forhold til omverden
​
​
Det sproglige niveau med fokus på, hvordan den ydre eller indre verden skildres
Klik her for at redigere.
Stemningen i digtet er et resultat af   de ord digterjegeteller digtets stemme anvender, men også ordene har negative eller positive konnotationer knyttet til sig.
Oftest er et digterjeg eksplicit til stede i lyrik som et 'jeg', der formidler sit indre følelsesliv, sit syn på verden. Er det ikke tilstede, taler man i stedet om digtets stemme, som kan være eksplicit til stede ved at anvende 'han', 'hun', 'den/det'.
Ordklasserne i et digt kan gøre os klogere på, om digtet formidler handlinger ved verber, et rum (eksempelvis byrum eller et naturrum) ved substantiver eller indeholder en farvelæggelse af beskrivelsen ved brug af adjektiver. Mange interjektioner kan eksempelvis vise en vrede.
Billedsproget er en særlig måde at beskrive noget på, hvor et element (realplanet) låner noget betydning fra et andet ord (billedeplan) for at skabe en stærkere betydning og forståelse. Billedsprog er eksempelvis metaforer såsom "Rynkerne (realplan) hærger (billedeplan) mit ansigt". Betydningen af 'hærger' er omfattende ødelæggelse, og metaforen udtrykker rynkernes massive ødelæggelse af et ansigt.

Læs eventuelt mere om billedsprog her:
Billedsprog - troper
Semantiske felter er ord, der hænger sammen ved, at de alle tilhører et særligt emne. 'Ko', 'gris', 'lade', 'hø' danner det semantisk felt 'bondegård'. En undersøgelse af semantiske felter afdækker, hvad teksten grundlæggende beskriver.

Læs eventuelt mere her:
Semantiske felter
Denotation er et ords grundbetydning. Konnotation er et ords positive eller negative værdiladning. Nogle ord har ingen konnotation, men kun en denotation som eksempelvis 'køleskab'. Ordet 'skrivefængsel' har både denotationen 'at skulle skrive på et bestemt tidspunkt evt. på grund af højt skriftligt fravær', men også en negativ konnotation ved 'fængsel', som har betydning af straf og begrænsning af frihed.

Ord og deres konnotationer er med til at præge digtets stemning.

Læs eventuelt mere her: Denotation og konnotation
En analyse af et digts indre komposition afdækker digtets tidsforløb: Hvornår er hvad hændt? Nogle episke digte vil have et kronologisk tidsforløb, andre ikke. Analyse af indre komposition kan også afdække de forskellige rum, et digt befinder sig i - fra en ydre beskrivelse til en indre beskrivelse.  Den indre komposition forholder sig til kompositionen på et indholdsmæssigt plan.
En undersøgelse af et digts ydre komposition giver en forståelse for opbygningen, og vi kan måske finde noget bemærkelsesværdigt i kompositionen, som har en betydning for indholdet. En cirkulær komposition fortæller os, at digtet ikke afsluttes. Et digt kan være delt i en positiv side i et antal vers, og efterfølgende vendes stemning negativt med et tilsvarende antal vers.

Er teksten inddelt i strofer med lige mange verslinjer, eller har digtet en uensartet struktur? Det kan fortælle os, om digtet er modernistisk eller er en del af et digterisk særsprog,  Sangtekster har typisk det samme antal verslinjer i sine strofer, fordi det skal passe til musik.
Nogle digte har lydmæssige forbindelser gennem forskellige typer af rim. Enderim og alliteration (bogstavsrim) er de typiske. Men lyd kan også skabes gennem assonans og rytme i en tekst. For hiphoplyrik er rytme og rim et centralt element for rapperen til at vise sine sproglige evner.

Det grafiske kan også have en central betydning, særligt for figurdigte, hvor den grafiske opsætning har en betydning for indholdet. Et digte om kærlighed kan eksempelvis have form af et hjerte.

​


​Ydre komposition: Grafisk udtryk og lyd

Hvordan ser digtet ud, og hvordan lyder det? Tekster fra før 1900-tallet er typisk skrevet på rim og også ud fra en særlig rytme (metrik). Først med modernismens frembrud omkring 1900 begynder digterne at gøre op med rim og metrik. Man finder en ny udtryksform.

Den ydre komposition
Før 1900-tallet bestod digte typisk af et antal strofer med lige mange verslinjer i hver strofe. På den måde er digtningen før 1900-tallet ofte skrevet efter en særlig struktur, som er gennemgående for teksten. Med modernismen bryder en ny form frem, som er karakteriseret ved en rodet form: Digtene får en uensartet venstremargin, fordi de enkelte verslinjer er af forskellig længde, og der er ingen fast strofestruktur. Et digt kan bestå af en enkelte strofe, og er der flere strofer, indeholder de forskellig antal verslinjer. I den klassiske før-modernistiske struktur med et antal faste verslinjer i hver strofe har selve det grafiske udtryk sjældent en indholdsmæssig pointe knyttet til sig. Anderledes bliver det med tekster, der har en uensartet struktur. Her kan der være en indholdsmæssig pointe knyttet til linjebrud eller steder i digtet, hvor ordene rent grafisk er placeret, eksempelvis ved indryk på en linje. Her skal man være opmærksom på særlige linjebrud og steder i teksten, som grafisk stikker ud.

Rim og lyd
Rimstrukturer beskrives efter, hvordan rimene er placeret i en tekst. Enderim er   rim i slutningen af hver verslinje, mens indrim er rim inden for den enkelte verslinje. Er der enderim, beskriver man enderimenes form ved at give ord, der rimer, samme bogstav.

Hesteklapren! Hesteklapren! A
Hestesko og Hestehov!               B
Denne By er fuld af Heste.         C
Jeg skal sove. Hvem der sov!    B
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921 (1927)

Det er sjældent, at rimene har nogen betydning for tekstens udsagn, så det er sjældent relevant at arbejde meget med rimene i tekst. Interessant er det ofte, hvis der sker brud på en rimstruktur. I forbindelse med raptekster har rimene dog en væsentlig betydning for, hvordan rapperen forsøger at iscenesætte sig, så her er de vigtige.
​
På samme måde forholder det sig med rytme (metrik). Rytmen i en tekst analyseres ved at identificere, hvor trykkene på ordene ligger. I Tom Kristensens digt er der tryk på HESteklapren, HESteklapren/HEStesko og HEStehov, og den rytme kan minde om lyden af en hest, der galoperer. Her er der altså en lydlig sammenhæng mellem tekstens rytme og indholdet af teksten: Et digterjeg kan ikke falde i søvn til lyden af hestene. En så stærk forbindelse mellem det rytmiske udtryk og indholdet kan man sjældent finde. Men skal man undersøge en rappere stil, og hvordan en raptekst lydligt hænger sammen, kan man kigge på tekstens rytme - og rim.

Rim er en måde at skabe lydlige sammenhænge i en tekst på. En anden måde er at anvende allitteration (bogstavrim) og assonans. Allitterationen er kendetegnet ved, at flere ord har samme begyndelsesbogstav. Ved assonans har en række ord samme vokallyd. Allitteration og assonans er en effektfuld måde at skabe lydlige sammenhænge og rytme på, og begge kan anvendes som sproglige virkemidler til at skabe fokus på indholdsmæssigt vigtige passager. Og få teksten til at lyde fed.

I det grafiske vil det være væsentligt at se på, om der anvendt særlige tegn som udråbstegn og tankestreger, som man skal hæfte sig ved, men det kan også være, at digtet indeholder versaler (store bogstaver) nogle steder, og disse skal man undersøge nærmere, for hvad er betydningen af det?

Figurdigte er digte, hvor digterne i sin grafiske fremtoning ligner noget. Det kan være et kors, en gravsten, et hjerte. Her er digtets form typisk klart koblet til digtets indhold.

Ordklasser og sætningsbygning

At identificere ordklasser i et digt er et møjsommeligt stykke arbejde, men det giver en idé om, hvad digtet kredser om. Pronominer (stedord) viser noget om, hvem digtet taler om, og i hvor høj grad, der er fokus på, hvem der handler, føler og tænker. En tekst med mange substantiver er typisk et digt med mange genstande, som digterjeget skal forholde sig til og er med til at give os en ide om omgivelserne i den ydre omverden, men det kan også være en indre verden af genstande.
Mange verber angiver et digt med meget handling. Verbernes tid angiver forholdet i tid mellem det tidspunkt, digtet foregår i, og det tidspunkt digterjeget forholder sig til det, der beskrives; ved mange verber i præsens (nutid) forholder digterjeget sig til nutiden, men ved præteritum forholder digterjeget sig til en fortid.
Adjektiver (tillægsord) angiver beskrivelser af genstande eller fænomener.

Sætningsbygningen er også væsentligt at arbejde med. Er sætningerne fuldstændige med subjekt og verballed eller er de ufuldstændige og abrupte? Er nexus placeret forrest eller det placeret længere tilbage i sætningen? Tom Kristensen digt oven for indeholder ufuldstændige sætninger i de to første vers, hvor der  kun optræder substantiver. Her er det nogle særlige genstande, der bemærkes (dyr og ting relateret til dyret), og fordi de fire første ord fremstår i  ufuldstændige sætninger som de eneste ord (med et undtagelse af et lille 'og') bliver ordene meget markante  og iøjenfaldende. De har en stærk betydning for og indflydelse på digterjeget: De står som en mur foran digterjeget, som digterjeget skal forholde sig til.

I en digtanalyse er sætningsbygningen derfor værd at beskæftige sig med analytisk, og særligt steder med brud i et digts måde at strukturere sætninger på kan ofte knyttes til en indholdspointe: Der er ofte en betydning knyttet til passager, hvor sætningsopbygningen forandres.

Knækprosa er en særlig kategori for digte, som er kendetegnet ved, at være et stykke prosa, som så rent grafisk er stillet op som et digt med linjebrud, der sjældent følger punktummer i teksten. Her er sætningerne fuldstændige, og ofte er sproget hverdagssprog med få eller intet billedsprog. Derfor er sproget nærmere en kort novelle, men den grafiske opstilling er tættere knyttet til et digt. Knækprosa kan derfor betegnes som en genrehybrid.

Ordvalget, semantiske felter og stemning

Ordvalget er afgørende for betydningen - og ord er aldrig tilfældigt valgt. Et ord er altid valgt frem for andre ord, så der er forskellige måder at arbejde med ordvalget på. Man kan undersøge, hvilke andre lignende ord (synonymer) der kunne være anvendt, men netop ikke er anvendt. Så hvorfor er det lige netop dét ord, der er valgt frem for et andet? Man kan også overveje, hvad det omvendt ord er (antonymet), særligt relevant ved adjektiver. Så når en by beskrives som sort, ville det modsatte ord være hvid. Men hvorfor er ordet 'sort' valgt - hvilken betydning og stemning kommer frem ved det ord frem for andre og modsatte ord?

Semantiske felter Et andet værktøj til analyse af ordvalget er en undersøgelse af semantiske felter. Ord er ofte knyttet til hinanden i semantiske felter. Hesteklapren, hestesko og hestehove er alle knyttet til det semantiske felt 'heste'. Havde digtet blot nævnt 'klapren', 'sko', og 'hove', kunne vi måske stadig have luret, at de dannede et semantisk felt omkring heste. En analyse af, om verber, substantiver, adjektiver eller adverbier indgår i et semantisk felt, giver en god forståelse af, hvad teksten grundlæggende handler om.

Ord indeholder en grundbetydning, som er et ords denotation. Men nogle ord har ud over en grundbetydning også konnotationer knyttet til sig. Konnotationer er medbetydninger, som enten er negative eller positive medbetydninger. Ordet 'hval' har grundbetydning af et pattedyr i havet. Bruger man ordet 'hval' som metafor for en kvinde, vil denotationen være kvinde, men konnotationen er negativ; stor og fedladen.

Ud fra ordvalget og ordenes konnotationer kan vi begynde at analysere på den stemning, et digt har og sætter sin modtager i. Er det alvorligt, kærligt, morsomt, besyngende eller begrædende? Mulighederne er mange, men de bunder blandt andet i ordvalget, konnotationer og billedsproget. 

Billedsprog

Anvendelsen af billedsprog er afgørende for analyse af lyrik. Her skal analysen fastlægge realplanet og billedplanet for at klarlægge, hvilke betydninger realplanet låner fra billedplanet. Så en grundig gennemgang af realplan og billedplan vil give en stærk forståelse af, hvad der reelt beskrives, og hvad der beskrives med. Og her kan det være nyttigt at se efter, om realplanet og billedplanet indgår i semantiske felter.

Fremgår realplanet ikke af teksten, er analysen noget besværligere, for så skal man i langt højere grad fortolke billedsproget.

Digterjeget og digtets stemme

Hvem taler i digtet? Lyrik har oftest et eksplicit jeg til stede, som er teksten digterjeg - også hvis der kun optræder et 'du' (2. person), for så er digtet skrevet af 'jeg' til et 'du', og så giver det stadig mening at tale om et digterjeg. Er der hverken et 'jeg', 'vi' eller et 'du', taler man i stedet om digtets stemme, og det vil eksempelvis gælde for digte med anvendelse af 3. person (han eller hun).

​I nogle tekster kan det ske, at der bag et eksplicit digterjeg 'gemmer sig' en implicit fortællerstemme, som ikke er identisk med digterjeget, men som ønsker at sige noget andet end det, digterjeget ytrer. Altså at digterjeget bliver modsagt eller på anden måde forholder sig til det, digterjeget ytrer. I rapperen Mund de Carlos nummer "Kan de forstå os?" (2019) er der mange eksplicitte stemmer til stede, men grundlæggende fortæller teksten os, at vi alle ser ned på andre, og at vi har svært ved at forholde os til og forstå andre måder at forstå verden på. Og den pointe er ikke placeret hos en enkelt af de mange stemmer, der optræder i teksten, men er netop en pointe, som er placeret hos en fortællerstemme uden for de enkelte stemmer.

Digtets titel og dets forholdet til digterjeget
Et digts titel er nogle gange i forlængelse af digterjeget og kan derfor være digterjegets egen titel til digtet. Men det modsatte kan også være tilfældet, og så er digtets titel ikke i forlængelse af digterjeget, men er skrevet af 'en anden' end digterjeget - den implicitte stemme. I eksemplet med "Nat i Berlin" kan titlen forstås som en beskrivelse af et digterjegs nat i Berlin og derfor være i forlængelse af digterjegets egen gengivelse af natten. Men det kan også være placeret uden for digterjeget, i en implicit digterstemme, og så bliver digterjegets nat i Berlin blot én enkelt persons oplevelse af en nat i Berlin. Der er mange andre, der også har nætter i Berlin samtidig med digterjeget. Havde digtet heddet "Min nat i Berlin", var titlen entydigt lagt i forlængelse af digterjeget, men med "En Nat i Berlin" kan titlen tolkes som blot én af mange nætter i Berlin, og digterjegets oplevelse er kun én blandt mange oplevelser.

Et andet eksempel er Rudolf Broby-Johansens digt "Stridsmænd for det vi elsker". En positiv ladet titel på et digt. Men digtet handler om soldaters seksuelle udnyttelse og skamfering af et lig, og digtet indeholder en negativ stemning, der står i kontrast til den positive titel. Digtets positive titel bliver derfor ironisk, fordi digtet er så negativt: Disse soldater kæmper ikke for det, vi elsker, man er liderlige og umoralske nekrofilister. Den pointe står hverken i selve digtet eller i titlen, men opstår netop i det kontrastfulde møde mellem selve digtet og dets titel.
​

Udsagn og tematik

Udsagnet er tekstens overordnede pointe; det teksten vil sige til os. Et udsagn forholder sig klart til en tematik. En tematik kan være overordnede områder som kærlighed, krig, fortvivlelse, kampen mellem det gode og det onde, og ofte kan tematikken placeres som et modsætningsforhold. Udsagnet er et udtryk for, hvordan tekstens forholder sig til tematikken; at kærlighed er som selvmord, at det gode har magt over det onde, at krig er ødelæggende. Så temaet er det emne, teksten forholder sig til, og udsagnet er den vinkel eller perspektiv teksten har på tematikken.

Opdateret 12. august 2022
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen


























































































Nexus er betegnelsen for subjekt og verballed




























































Læs mere om semantiske felter her

​​






​
 Læs mere om denotation og konnotation her.



​













Læs mere om billedsprog her.
© COPYRIGHT Jan Aasbjerg Petersen 2022. ALL RIGHTS RESERVED.