|
|
Autenticitetsmarkører - fakta- og fiktionskoder
I danskfaget arbejder vi altid med tekster, som er kendetegnet ved meget sjældent at være en uredigeret gengivelse af virkeligheden 1 til 1. De tekster, vi arbejder med i dansk, er bearbejdet fremstillinger af virkeligheden, og kun det uredigeret pressefoto eller det bizarre digt, der gengiver køreplanen for linje 13 mellem Skive og Herning, kan siges at være uredigeret. For at få et blik for, hvordan virkeligheden er bearbejdet i et Instagrampost, en reportage eller i en dokumentarfilm, kan vi nogle danskfaglige begreber få et blik for, hvad der er i redigeret og iscenesat, og hvad der er virkelighed.
Lynoversigt over begreberBemærk: Oftest anvender man faktakoder og fiktionskoder som et sæt begreber, der er i modsætning til hinanden, og man kan påpege, at en del af en tekst anvender faktakode og en anden anvender fiktionskoder. Autenticitetsmarkører og fiktionalisering bruges ikke som et begrebspar, men anvendes til påvise et sted i en tekst, der anvender en autenticetsmarkøer eller et sted, hvor en fiktionalisering finder sted. Autenticitetsmarkører: Markører i en tekst, som gør teksten autentisk, virkelig (uden, at den behøver at være det). Det kan være brugen af forfatterens eget navn i en roman, gengivelse af historiske fakta, uredigeret post på et socialt medie). Faktakoder: På samme måde som autenticitetsmarkører er det markeringer af noget faktuelt. Fiktionskoder: Forskellige virkemidler, der skaber fikt Autenticitetsmarkører
Autenticitetsmarkører anvendes som begreb til at påpege, når en afsender ønsker at etablere en autenticitet i en tekst. Det kan være i en vlog, hvor youtuberen filmer sit eget værelse og prøver at undgå at klippe i sin vlog. Eller ved at fortælle om sit eget liv. Det betyder ikke, at det nødvendigvis også er autentisk, men afsenderen forsøger at markere, at det er autentisk. En autenticitetsmarkør kan også være at bruge sit eget navn i en roman, så den virker autentisk. Autenticitetsmarkør som begreb har den fordel, at det kan anvendes til tekster, som vi godt ved, ikke er sandfærdige, men som forsøger at ligne, at de er sandfærdige. Det bruges altså som betegnelser for greb, hvor afsenderen forsøger at markere en autenticitet. FiktionaliseringBegrebet fiktionalisering bruges til at betegne, når noget i en tekst er fiktionaliseret. Fiktionaliseringer er, at skrive noget frem, som ikke er sket, men som måske kan være sket, eller at overdrive på en måde, så modtageren ved, at der er tale om en overdrivelse.
Der er en klar forskel mellem at lyve og fiktionalisere. Når man lyver, forsøger man at bilde modtageren ind, at dette virkelig skete. Ved fiktionaliseringen ved modtageren godt, at det ikke er sket. Mange film og litterære værker er derfor grundlæggende fikionaliseringer, fordi vi godt ved, at det ikke er fundet sted og ikke er rigtigt. Fakta- og fiktionskoderI det følgende vil faktakoder og fiktionskoder præsenteres adskilt, men pointen er, at de to greb blandes i en lang række tekster.
Faktakoder er steder i en tekst, som er realistisk og virkelig sket i virkeligheden. I en reportage eller en nyhedsartikel består det i interviews og konkret fakta. I dokumentarfilm kan det være indstillinger, der åbenlyst er realistiske. Vi kan fx. høre intervieweren stille spørgsmål, som den interviewede besvarer, eller på Snapchat ser vi en hovedperson, der taler og kigger ind i kameraet i mobilen , som personen selv holder. Altså klip og virkemidler, der ikke er ændret i eller som tydeligt foregiver at være autentiske. Synkron lyd, det normale perspektiv og halvtotal, halvnær er typiske neutrale billedbeskæringer. Det kan være instruktøren eller journalisten, der træder som sig selv foran kameraet som fortæller og interviewer. Det håndholdte kamera kan i nogle film også være en faktakode, der skal vise virkeligheden under en flugt eller under skjulte optagelser. Faktakoderne har til formål at overbevise os om, at noget er ægte og rigtigt for at skabe en autenticitet Fiktionskoder møder vi i høj grad i fiktioner som spillefilm. Det er indstillinger og filmiske virkemidler, der ikke er autentiske, men som tydeligvis er fiktive, idet de f.eks. er blevet lagt på i en efterbehandling af filmen, såsom asynkron lyd i form af underlægningsmusik, kryds- og parallelklip, nær og ultranær billedbeskæringer, hvor der zoomes ind, bevidst arbejde med lys, urealistiske fænomener eller begivenheder. Under selve optagelsen kan instruktøren, videobloggeren eller andet gøre brug af fugle- og frøperspektiv, travelling kamerabevægelse, som oplagt er fiktionskoder. Man skal dog vurdere om de filmiske virkemidler er fakta- fiktionskoder ud fra hele filmen i sin helhed. Håndholdt kamera kan således i nogle film være en fiktionskode og i andre film en faktakode. I det følgende er en noget skematisk opstilling af indstillinger og filmiske virkemidler knyttet an til fakta- og fiktionskoder. Vær hele tiden opmærksom på, hvilken rolle det spiller i den enkelte film: Skemaet er knyttet til tendenser og det, der er typisk. Derfor skal man være kritisk over for opstillingen, men den kan være med til at gøre én opmærksom på, hvordan forskellige filmiske virkemidler er med til at kode vores opfattelse af, om noget virker som fakta eller fiktivt. Når man arbejder med fakta- og fiktionskoder, er det som med al anden analytisk begrebsapparat ikke nok at påpege fakta- og fiktionskoder, men pege på effekten af dem, betydningen af dem. Hvilken funktion har faktakoden? Om fakta- og fiktionskoder Det er vigtigt at se på konteksten for at afgøre, om det er en faktakode eller en fiktionskode. Man kan fx se et klip, der er optaget med frøperspektiv. Normal ville et frøperspektiv blive betegnet som en fiktionskode, da det viser virkeligheden fra en særlig vinkel, men er der tale om et skjult kamera, der ligger i en taske og derfor filmer op ad i et frøperspektiv, så er der i høj grad tale om en faktakode. Så man skal altid se på konteksten og vurdere, om der er tale om, at virkemidlet skal agere fakta eller fiktion. |
|
En oversigt over fakta- og fiktionskoder i film |
|
Faktakoder
Indstillinger Hovedperson kigger i og taler direkte til kameraet, hovedpersonen er sig selv. Naturligt miljø – hjemme hos hovedpersonenerne selv. Interviewer viser sig/lader sig høre Mikrofoner, kameramænd, instruktør lader sig vise Billedbeskæring Halvtotal, total, supertotal Billedkomposition Vandrette og lodrette linjer Kameraperspektiv Normalperspektiv Kamerabevægelser Håndholdt kamera, tydelig zoom for at gøre en uskarpt indstilling skarpt. Klipning Kontinuitetsklipning Lyd Synkron lyd |
Fiktionskoder
Indstillinger Skuespillere, der spiller rolle. Kulisser/'stage settings' Billedbeskæringer Ultranær og nær Billedkomposition Diagonale og kælkede linjer Kameraperspektiv Frø- og fugleperspektiv Kamerabevægelser Travelling, kranbilleder Klipning Kryds- og parallelklipning Lyd Asynkron lyd |
|
Opdateret 9. august 2022 Copyright Jan Aasbjerg Petersen |