|
|
Autenticitetsmarkører - fakta- og fiktionskoder
I danskfaget arbejder vi altid med tekster, og typisk er det bearbejdet fremstillinger af virkeligheden, som ikke viser virkeligheden 1:1. En uredigeret tekst kunne være pressefoto eller et digt, der gengiver køreplanen for linje 13 mellem Skive og Herning. Med nogle danskfaglige begreber kan vi få et blik på, hvordan virkeligheden er bearbejdet i et Instagramopslag, en reportage eller i en dokumentarfilm, så vi kan identificere, hvad der fremstår som redigeret og iscenesat, og hvad der fremstår som virkelighed.
Lynoversigt over begreberBemærk: Oftest anvender man faktakoder og fiktionskoder som et sæt begreber, der er i modsætning til hinanden, og man kan pege på, at en del af en tekst anvender faktakode og en anden anvender fiktionskoder. Autenticitetsmarkører og fiktionalisering bruges ikke som et begrebspar, men anvendes til påvise et sted i en tekst, der anvender en autenticetsmarkøer eller et sted, hvor en fiktionalisering finder sted. Autenticitetsmarkører: Markører i en tekst, som gør teksten autentisk, virkelig (uden, at den behøver at være det). Det kan være brugen af forfatterens eget navn i en roman, gengivelse af historiske fakta, uredigeret post på et socialt medie). Fiktionalisering: Fiktionaliseringer ser vi overalt i danskfaget. Her farvelægger afsenderen virkeligheden ved fx at forstærker stemningen eller styrke en iscenesættelse ved at anvende filmiske, sproglige eller litterære virkemidler. Fiktionaliseringer er på den måde en kunstnerisk bearbejdelse af virkeligheden. Faktakoder: På samme måde som autenticitetsmarkører er faktakoder markeringer af, at noget er faktuelt og virkeligt. Fiktionskoder: Forskellige virkemidler, der peger på, at teksten er fiktion. Autenticitetsmarkører
Autenticitetsmarkører anvendes som begreb til at påpege, når en afsender ønsker at etablere en autenticitet i en tekst. Det kan være i en vlog, hvor youtuberen filmer sit eget værelse og prøver at undgå at klippe i sin vlog. Eller ved at fortælle om sit eget liv. Det betyder ikke, at det nødvendigvis også er autentisk, men afsenderen forsøger at markere, at det er autentisk. En autenticitetsmarkør kan også være, at en forfatter bruger sit eget navn i en roman, så den virker autentisk. Autenticitetsmarkør som begreb har den fordel, at det kan anvendes til tekster, som vi godt ved, ikke er sandfærdige, men som forsøger at ligne, at de er sandfærdige. Det bruges altså som betegnelser for greb, hvor afsenderen forsøger at markere en autenticitet. FiktionaliseringBegrebet fiktionalisering bruges til at betegne, når noget i en tekst er fiktionaliseret. Fiktionaliseringer er, at skrive noget frem, som ikke er sket, men som måske kan være sket, eller at overdrive på en måde, så modtageren ved, at der er tale om en overdrivelse.
Der er en klar forskel mellem at lyve og fiktionalisere. Når man lyver, forsøger man at bilde modtageren ind, at noget er sket eller ikke sket. Afsenderen forsøger at narre modtageren. Ved anvendelse af fiktionalisering forsøger afsenderen ikke at narre modtageren, men at bearbejde virkeligheden. Modtageren kan godt gennemskue, at der er tale om en bearbejdelse af virkeligheden eller tale om en fiktion, som ikke skal ligne virkeligheden. Fakta- og fiktionskoderI det følgende vil faktakoder og fiktionskoder præsenteres adskilt, men pointen er, at de to greb blandes i en lang række tekster.
Faktakoder beskriver greb, hvor en journalist eller filminstruktør fremviser en ubearbejdet virkelighed. I en reportage kan en faktakode være et interview og konkrete data. I dokumentarfilm kan faktakoder være indstillinger, der åbenlyst er realistiske. Vi kan fx høre intervieweren stille spørgsmål, som den interviewede besvarer, eller på Snapchat ser vi en hovedperson, der taler og kigger ind i kameraet i mobilen, som personen selv holder. Det kan også være dokumenter fra en sag, som bliver filmet i en dokumentarfilm. Altså klip og virkemidler, der fremstår uredigerede, eller som tydeligt foregiver at være autentiske fx i form af synkron lyd, et normalt kameraperspektiv eller en neutral billedbeskæring. En faktakode kan også være instruktøren eller journalisten, der træder frem som sig selv foran kameraet og viser, at hun er fortæller og interviewer. Eller børnebilleder fra et fotoalbum. Det håndholdte kamera kan i nogle film også være en faktakode, der skal vise virkeligheden under fx skjulte optagelser. Men det håndholdte kamera kan også være en fiktionskode, hvis det bruges til at skabe drama og uro. Faktakoderne har til formål at overbevise os om, at noget er sandfærdigt og virkeligt for at skabe en autenticitet Fiktionskoder møder vi i høj grad i fiktive værker som romaner, spillefilm og reklamer. Det er indstillinger og filmiske virkemidler, der ikke er autentiske, men som tydeligvis er fiktive i en bearbejdelse af virkeligheden. Det kan fx være anvendelsen af asynkron lyd i form af underlægningsmusik i en film. Det kan også være kryds- og parallelklip i en tiktok-video eller anvendelsen af dramatiserende sprog. Når man anvender filtrer på sit instagramopsalg, er der også tale om en fiktionskode. Man skal dog, om fx filmiske virkemidler er fakta- og fiktionskoder ud fra filmen i sin helhed. Håndholdt kamera kan således i nogle film være en fiktionskode - og i andre film være en faktakode. I det følgende er en noget skematisk opstilling af indstillinger og filmiske virkemidler knyttet an til fakta- og fiktionskoder. Vær opmærksom på, hvilken rolle virkemidlet spiller i den enkelte film eller podcast: Skemaet er knyttet til tendenser og det, der er karakteristisk for en tekst. Derfor skal man være kritisk over for opstillingen, men den kan være med til at gøre én opmærksom på, hvordan forskellige virkemidler er med til at kode vores opfattelse af, om noget virker som fakta eller som fiktivt. Når man arbejder med fakta- og fiktionskoder, er det som med alt anden analytisk begrebsapparat ikke nok at påpege anvendelsen af fakta- og fiktionskoder, men pege på effekten af dem, betydningen af dem. Hvilken funktion har faktakoden? Om fakta- og fiktionskoder Det er vigtigt at se på konteksten for at afgøre, om det er en faktakode eller en fiktionskode. Man kan fx se et klip, der er optaget med frøperspektiv. Normal ville et frøperspektiv blive betegnet som en fiktionskode, da det viser virkeligheden fra en særlig vinkel, men er der tale om et skjult kamera, der ligger i en taske og derfor filmer op ad i et frøperspektiv, så er der i høj grad tale om en faktakode. Så man skal altid se på konteksten og vurdere, om der er tale om, at virkemidlet skal agere fakta eller fiktion. |
|
En oversigt over fakta- og fiktionskoder i film
|
|
Faktakoder
Indstillinger Hovedperson kigger i og taler direkte til kameraet, hovedpersonen er sig selv. Naturligt miljø – hjemme hos hovedpersonenerne selv. Interviewer viser sig/lader sig høre Mikrofoner, kameramænd, instruktør lader sig vise Billedbeskæring Halvtotal, total, supertotal Billedkomposition Vandrette og lodrette linjer Kameraperspektiv Normalperspektiv Kamerabevægelser Håndholdt kamera, tydelig zoom for at gøre en uskarpt indstilling skarpt. Klipning Kontinuitetsklipning Lyd Synkron lyd |
Fiktionskoder
Indstillinger Skuespillere, der spiller rolle. Kulisser/'stage settings' Billedbeskæringer Ultranær og nær Billedkomposition Diagonale og kælkede linjer Kameraperspektiv Frø- og fugleperspektiv Kamerabevægelser Travelling, kranbilleder Klipning Kryds- og parallelklipning Lyd Asynkron lyd |
|
Opdateret 14. maj 2025 Copyright Jan Aasbjerg Petersen |