Sproglig analyse > Diskursanalyse

Diskurs er en sprogligt konstrueret verdensforståelse






Mennesket konstruerer diskurser om fænomener, begreber og begivenheder.





Diskurser bygges op af alle mulige former for kommunikation.



Der er flere diskurser om det samme - og diskurserne slås om at vinde.









Vores forståelse er konstant i forandring.



Diskurser udvikles i mødet med andre diskurser - og ved indtryk for virkeligheden.




Diskursanalysen afdækker en teksts diskurs, og hvordan diskursen etableres.

Diskursanalyse

Diskurs er et begreb, der betegner den måde, vi taler om og forstår verden på. Det vil sige, at vores verdensforståelse er opbygget af sprog og ’fortællinger’, og derfor er vores verdensforståelse konstrueret ved diskurser - konstrueret af sprog. Diskurser, der er konstrueret igennem en social interaktion; igennem samtaler, diskussioner, tv-udsendelse, youtubeklip og avisartikler.

Diskurs kan anvendes i mange betydninger, men på denne side anvendes diskurs i forlængelse af den sociologiske forståelse, hvor diskurs er et udtryk for, at mennesket sprogligt konstruerer forståelser og opfattelser af fænomener og begivenheder. Der findes således diskurser om skattepolitikken, det danske fodboldlandshold, om det at gå i gymnasiet – og selv en hyggelig sammenkomst imellem nogle veninder kan der være diskurser om. Diskurser skal forstås som et tankesæt eller italesat forståelse af et fænomen, et begreb eller en begivenhed.

En diskurs opbygges af alle typer af kommunikation, i alle former for medier. Den enkelte tekst indeholder i sig selv en diskurs, men den skriver sig typisk ind i en generel diskurs sammen med andre tekster. Den overordnede diskurs ligger uden for teksten, men den enkelte tekst låner fra og underbygger samtidig en diskurs.

Oftest vil der være flere diskurser om det samme fænomen eller begivenhed, og disse diskurser slås om at blive den herskende diskurs, den herskende verdensopfattelse. Anders Breivik – den norske terrorist, der i juli 2011 først foretog et terrorangreb imod regeringsbygninger i Oslo og derefter tog ud til Utøya og skød 69 unge socialdemokrater – havde sammen med andre ligesindede bygget en diskurs op om, at det norske socialdemokrati var skyld i indvandringen i Norge, og at begå en så voldsom terrorhandling forbandt han med en modstandskamp for fædrelandet Norge. Han lånte værdier og tankesæt fra en diskurs – og var med sit manifest med til at opbygge selvsamme diskurs. Heldigvis kan langt de fleste udmærket se, at hans verdensopfattelse og verdensforståelse var forkert, og det skyldes, at der også eksisterer andre diskurser. Men diskurserne slås, og det betyder, at den måde vi opfatter verden på, ikke er givet på forhånd, men i teorien til en hver tid er til diskussion, og til en hver tid er under forandring.

Diskurser er således ikke evige, faste størrelser, men er konstant i bevægelse, og det er de i kraft af mødet med andre, modstridende diskurser, men selvfølgelig også begivenheder i den virkelige verden. Det er således svært at fastholde en diskurs om, at cykelsporten efterhånden er fri fra doping, når cykelryttere på række enten indrømmer eller bliver taget i at have taget doping.

I danskfaget kan vi undersøge en teksts diskurs, og hvordan diskursen etableres. Det er nemlig helt centralt for diskursteorien, at diskurs er et sprogligt og medieret fænomen forstået på den måde, at det ikke nødvendigvis altid er ord i en tekst eller en samtale, men dokumentarfilm eller youtubeklip med anvendelse af eksempelvis filmiske virkemidler, der opbygger, henter betydning fra og underbygger en diskurs.

Opdateret den 30. august 2016
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen