|
Typisk indgår læseren én kontrakt med en udgivelse: Fiktion eller biografi Dobbeltkontrakten - både en kontrakt om, at en udgivelse er fiktion, og en kontrakt om, at udgivelsen er biografisk Læseren skal forblive i en uafgørlig tilstand - det er ikke muligt at afgøre, om det er fiktion eller biografi Dobbeltkontrakten slører, hvor udsigelsen ligger: Hos den implicitte fortæller eller den eksplicitte forfatter Et tidsspander et væsentligt element ved dobbeltkontrakten Litteratur, der kan læses biografisk, indgår ikke nødvendigvis en dobbeltkontrakt med læseren. |
DobbeltkontraktenDobbeltkontrakten er en tendens i nyere litteratur, hvor læseren skal forblive i en usikkerhed og tvivl om, at en udgivelse er fiktion eller biografi.
I sin bog ”Dobbeltkontrakten” tager Poul Behrendt en tendens i nyere litteratur op til behandling. En litteratur, som arbejder med og udfordrer to kontrakter. Når en læser går i gang med at læse en bog, så indgår læseren i det, som Poul Behrendt kalder en kontrakt. Fiktionens kontrakt går på, at alting på de følgende sider er fiktion. En anden kontrakt, som læseren kan indgå med en bog, er, at denne bog er sand. Det er en af de to kontrakter, litteratur historiske set har indgået med deres læsere: Enten er det fiktion, eller også er det sandt. Litteratur med dobbeltkontrakt indgår begge kontrakter: En kontrakt imellem læser og den litteratære udgivelse (f.eks. roman eller digtsamling) om, at udgivelsen er fiktion, og en kontrakt imellem læser og udgivelsen om, at udgivelsen er biografisk. Det betyder, at nogle bøger spiller på at være fiktion og biografisk samtidigt. Det er Behrendts pointe, at læseren skal lade sig forblive i en læsning, der fastholder en uafgørelighed: Som læser skal man netop ikke afgøre, om det er fiktion eller biografisk/sandt. Netop denne uafgørelighed er en æstetisk nyddanelse, mener Behrendt, idet læseren får en langt mere aktiv rolle i læsningen, end set ved tidligere tiders udgivelser. Læseren skal med sin egen aktive indsats ikke kunne afgøre, om det er fiktion eller selvbiografi. Læseren skal hele tiden fastholde, at det er ingen af delene og begge dele samtidigt. Med dobbeltkontrakten etableres et spil imellem et værks implicitte fortæller og den empiriske forfatter. For hos hvem af de to ligger udsagnet henne? I gængs fiktionslitteratur vil udsigelsen ligge hos den implicitte fortæller, som er lagt ind i teksten, og med biografiske romaner er den eksplicitte fortæller netop også den eksplicitte forfatter, og det er hos denne eksplicitte forfatter, at udsigelsen ligger. Men hvad med udgivelser, der indgår en dobbeltkontrakt med læseren? Det er den eksplicitte forfatter, der er med til at skabe dobbeltkontrakten, for uden bevidstheden om den eksplicittes forfatters liv ville en bogs fiktionalitet eller biografisme aldrig blive betvivlet, men samtidig har den eksplicitte forfatter lagt en række fiktive elementer ind, som slører, at bogens udsigelse kan læses som et udsagn fra forfatteren. Erkendelsen af, at en konkret udgivelse indgår en dobbeltkontrakt med læseren, sker forskudt fra den første læsning, mener Poul Behrendt. Der er således et tidsspand fra læseren indgår en fiktionskontrakt med en udgivelse, til at læseren indser, at man også kan indgå en biografisk kontrakt med udgivelsen – eller omvendt; først biografisk kontrakt og efterfølgende en fiktionskontrakt. Dette tidsspand kan forfatteren selv styre (ved at afslører, at roman ikke er biografisk), men andre gange sker det ved et tilfælde. Dobbeltkontrakten til forskel for klassisk biografisme Hvorledes adskiller litteratur, der indgår en dobbeltkontrakt sig fra biografisk litteratur? Den biografiske litteratur bygger på, at det, der står i teksten, også har fundet sted i forfatterens eget liv, at teksten er skrevet på baggrund af forfatterens egne erfaringer. Det er det, der er tilfældet med Yahya Hassan, Maja Lee Langvad og dele af Lone Hørslevs forfatterskaber, som klart bygger på forfatternes eget liv. Her kan den biografiske læsning anvendes. Men i disse tilfælde er der ikke tale om, at digterne indgår en dobbeltkontrakt, for de vil ikke på samme tid både være fiktion og biografisk og deres digte modsætter sig ikke, at man læser dem biografisk; de må gerne læses biografisk og lægger op til at blive læst biografisk. Indgår en tekst en dobbeltkontrakt med læseren vil teksten på samme tid lægge op til at blive læst biografisk, men vil samtidig appellere til, at det skal læses som fiktion. TV-serien Klovn inddrager biografisk materiale; Det håndholdte kamera simulerer dokumentaren, Casper Christensen og Frank Hvam har produceret 'Langt fra Las Vegas', Casper Christensen har været kæreste og boet sammen med Iben Hjejle, og en række kendte danskere spiller sig selv (Jørgen Leth, Jarl Friis Mikkelsen og andre). Så 'Klovn' spiller på biografiske elementer, men til trods derfor er man ikke tvivl om, at det er fiktion: Der er for mange elementer i 'Klovn', som modsætter sig en biografisk analyse, og som klart peger på, at det er fiktion. Men noget af humoren etableres ved de biografiske elementer. Opdateret 17 november 2016 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
|