Performativ biografismeI sin artikel "Hullet i nullerne" bragt i tidsskriftet Passage i 2010 behandler Jon Helt Haarder en form for biografisme, som han mener er særlig for litteraturen efter årtusindeskiftet; den performative biografisme. Den performative biografisme er biografisk i den forstand, at forfatteren bruger sig selv og andre virkelige personer i en kunstnerisk form, så forfatteren bevidst indtænker og leger med læserens og offentlighedens reaktion.
Den performative biografisme bruger referencer til virkeligheden, biografiske træk, som et litterært greb, hvorved den netop peger på, at det biografiske blot er et greb og derfor netop ikke er 100% procent pålideligt biografisk. På den måde anvender den performative biografisme biografiske referencer, men opretholder også en fiktionalitet, hvorved det biografiske ikke kan læses som biografisk. Den performative biografismens leg består i, at teksterne ved brug af navne og referencer til forfatternes eller andre virkelige personers liv appellerer til, at læseren og offentlighedens skal forstå disse tekster som biografiske. Men samtidig er der tale om en stærkt fiktionaliseret virkelighed, så det også er klart, at ikke alt er virkelighed. Biografismens bliver performet: teksterne udgiver sig for at være biografiske, men der er dele af biografien, der er klar fiktion, og derfor er det svært at afgøre, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er? Et eksempel er tv-serien 'Klovn'. Der er klare biografiske elementer: Casper og Frank er gode venner, samarbejspartnere, og Casper var under filmningen af dele af serien sammen med Iben Hjejle. De spillede i overbevisende grad rollerne Casper og Frank, og de spillede sig selv i en sådan grad, at det tv-episoderne gav forestillinger om, at Casper og Frank måtte opføre sig således i virkeligheden. Her er der klare biografiske træk. Men samtidig er der så mange elementer i serien, som klart var fiktion. Ved inddragelse af det fiktive bliver det klart, at det biografiske blot bliver greb - det er ikke selvbiografisk. Samtidig kalder den performative biografisme på en reaktion fra offentligheden. Netop spillet imellem, hvad der er virkeligt hændt, og hvad der er fiktion kan sætte den offentlige debat i gang. Et eksempel, som Jon Helt Haarder også drager frem, er Jørgen Leth, som i den biografiske roman "Det uperfekte menneske" skriver om en erotisk eskapade med en ung kvinde, som offentligheden blev voldsomt forarget over, fordi det lignede. Ganske få havde bemærket, at afsnittet med den unge kvinde var skrevet i præsens, hvor stort set resten af bogen er skrevet i præteritum. Det kunne læses som, at beskrivelsen af det erotiske samkvem med den unge kvinde foregik i fortællerens fantasi, mens fortællingen bliver fortalt. Derved legede Jørgen Leth med, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed, og offentligheden kunne ikke forstå dette og opfattede alt som værende biografi, virkelige hændelser, som Jørgen Leth havde været igennem. Begrebet 'performativ' låner Jon Helt Haarder fra sprogvidenskaben, hvor det betyder at gøre noget ved at ytre sig. Oftest bruger vi sproget deskriptivt til at beskrive, hvad der sker eller er sket, men sprog kan også bruges performativt. Det klassiske eksempel, som Jon Helt Haarder også inddrager, er, når to siger Ja til hinanden i kirken. I det ’ja ’beskriver de to ikke noget, men de handler med deres ord: De gifter sig i kraft af deres ja. Ordene handler, så at sige. At skrive en bog med dens fiktive personer osv. er en handling med sproget, men Jon Helt Haarder peger på, at udgivelsen af en bog også er en sproglig handling, en performativ brug af sproget. Så en udgivelse af en bog er dels en udgivelse af et konkret materiale (bogen), men det er også en social begivenhed. At udgivelsen af en bog er en performance kan ses i eksempelvis efterspillet efter Jørgen Leths udgivelse. Offentligheden læste i høj grad udgivelsen som et udtryk for Jørgen Leths eget liv: Alt i roman blev læst som Jørgen Leths eget liv, men roman påkalder sig en distance imellem, hvad der står i bogen, og hvad der er sket i virkeligheden, i Jørgen Leths eget liv. Derved opstår der er en afstand imellem, hvad offentligeheden læser som sket i virkeligheden, og hvad der egentligt er sket i virkeligheden – som egentligt kun Jørgen Leht ved. Denne afstand spiller den performative biografisme netop på, og det er i offentlighedens læsning og udfordring af romans fiktionalitet, at det performative opstår. Jørgen Leth blev fyret for en periode på TV2 som kommentator af Tour de France og blev hængt ud i den offentlige debat, særligt i Ekstra Bladet, på baggrund af noget, som han havde skrevet i sin roman, og som måske blot var fiktion og ikke virkelighed. Med den performative biografisme står læseren over for det, Jon Helt Haarder betegner som en tærskelsituation. Læseren skal forholde sig til værket som et æstetisk værk, en fiktion, som vi skal læse som en fiktion, men samtidig påkalder værket sig klare referencer til virkelige personer og steder, og derfor påkalder værket, at vi reagerer på det, som om værket ikke kun er et æstetisk værk, en fiktion. Det er det, der skete med Jørgen Leths Det uperfekte menneske (2005): Folk i offentligheden reagerede på værket, som om det indeholdt virkelige hændelser, der lå uden for værket. Med den performative biografisme skal vi som læsere ikke dykke ned i forfatternes eget ånds- og privatliv. Værkerne er ikke reelle dagbøger eller biografiske romaner i den gængse forstand, hvor forfatteren beskriver sin eksistentielle og/eller æstetiske udvikling, men leger netop med biografien. Det er det spænd imellem fiktion og virkelighed, der er er centrum for den performative biografisme. Derved bliver den performative biografisme en form for metafiktion, idet den betvivler virkelighedens stoflighed: Hvad er i virkeligheden virkelighed? Og derved sætter den performative biografisme spørgsmålstegn ved virkeligheden. Findes den overhovedet, eller er der kun forskellige versioner af virkeligheden alt efter, hvilke øjne der ser, og hvilke hjerner der husker. Opdateret 17. november 2016 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |