KronikkenDen danskfaglig kronik har argumentationen tilfælles med den kronik, man kan læse i eksempelvis aviser: Du skal diskutere og argumentere for dine påstande. Derudover har den danskfaglige kronik nogle særheder, som netop gør kronikken langt mere danskfaglig, idet du skal bruge dine danskfaglige kompetencer og danskfaglige begreber til at analysere en anden tekst.
Grundlæggende er emnet i fokus i kronikken. Det er meget vigtigt at holde sig for øje. Så du skal have fat i emnet, inden du begynder at skrive. Det er emnet, dit anslag skal præsentere. Den tekst, du skal behandle, har et perspektiv på emnet, og endelig er det emnet, du skal diskutere. En kronik har følgende opbygning, som skal følges præcist - indledning - redegørelse og karakteristik af argumentation - diskussion. Indledning
Redegørelse Som oplæg til kronikken vil der være en tekst, som du skal redegøre for. Redegørelse er anderledes end et referat. I et referat tager man det væsentlige ud, men arbejder med teksten ud fra dens opbygning - altså en kronologisk gennemgang af det væsentlige i teksten. I redegørelse tager man ligeledes det væsentligste frem, men man behandler det ud fra, at det væsentligste skal komme først. Så det væsentligste - hovedpointen - skal stå først, uanset hvor i teksten den hovedpointe er placeret. Du skal derfor ikke arbejde dig igennem teksten kronologisk, men ud fra en forståelse af, hvad der er det væsentligste. Nyhedstrekanten er derfor en måde at arbejde med redegørelsen på: det væsentligste først. En redegørelse er en objektiv gengivelse, hvor man ikke kommenterer eller vurderer, men blot gengiver, uden at man forholder sig til skribenten - det skal nok komme i diskussionen. Det betyder: - tænk i nyhedstrekanten: det centrale synspunkt først - Læs overskriften på opgaven. "Skriv en kronik om x". Det er typisk den overskrift, det x, som teksten forholder sig til, så det er holdningen til x, til emnet, der skal ind som det centrale synspunkt. - undgå det banale synspunkt: "N.N.s hovedsynspunkt er, at det danske sprog er truet." Men hav også noget mere med. Det kan være:
- dernæst andre centrale synspunkter og argumenterne herfor. Tag det væsentligste først - undgå at gå kronologisk frem igennem teksten. - brug enkelte citater. Karakteristik Hvor redegørelse er, hvad afsenderen siger, så er karakteristik, hvordan afsenderen siger det. Her skal du se på argumenttyper, retoriske virkemidler, sproglige virkemidler og andet særegent. Du kan blande redegørelsen og karakteristikken sammen. Karakteristik er det, der er særligt, det særegne - det iøjnefaldende. Du skal derfor ikke opregne alle mulige forskellige argumenttyper, der anvendes, men have fat i dem, der er særligt anvendt i tekstens argumentation. Karakteristik kræver analyse - analyse af anvendte appelformer, argumenttyper, retoriske og sproglige virkemidler. Nøjes ikke med appelformerne - det er ikke ambitiøst nok. Faktisk vil jeg anbefale, at du kun kommer omkring den væsentligste appelform i teksten, og at undersøgelsen af appelformen er knyttet til iagttagelser af andet karakteristisk (eksempelvis knytte appelformen logos til i en karakteristik af tekstens hyppige anvendelse af statistikker). Skriv eksplicit, at noget er karakteristisk. "Anvendelsen af statistikker er karakteristisk for teksten". I karakteristikken skal du også komme omkring effekten eller funktion af at anvende netop denne argumenttype/appelform. Hvilken betydning har det for tekstens argumentation og for påvirkning af læseren. Citer i karakteristikken. Diskussionen Diskuter de synspunkter, du har redegjort for. Det skaber sammenhæng mellem redegørelse og diskussion - og er også det, opgaveformuleringen beder dig om at gøre. Men du skal også diskutere emnet ud over tekstforlæggets synspunkter. Hvis du har en internetopgave, så vær opmærksom på, om opgaveformuleringen lægger op til, at du skal diskutere synspunkterne ved at inddrage materiale fra nettet, eller om du selv skal komme med belæggene. 'Diskutere' betyder, at du skal argumentere - belæggene skal være i orden. Sandhedspostulater går derfor ikke. Du skal vise, at du er i stand til at argumentere. Du skriver til veluddannede, så logos er en fornuftig appelform at benytte. I diskussionen skal du vise en bred forståelse af verden, og du skal have en personlig stillingtagen, men også en evne til at anfægte/problematisere de synspunkter, du argumenterer for. Kig gerne din undervisningsbeskrivelse igennem for at se, om der er nogle danskfaglige tekster eller emner, som du kan inddrage. Ved internetopgaven er det vigtigt, at du ikke blot redegør for andres synspunkter, men anvender dem som en del af (belæg for) din argumentation om emnet. Hav gerne fastslået hjemmelen i skribentens centrale synspunkt. Det er her, du kan sætte ind og hæve dig over skribenten. Man kan forsøge at undgå 'jeg mener' og gør argumentationen mere generel, men det er ikke et genrekrav, at man skal undgå 'jeg mener'. Men hvis man ikke bruger 'jeg mener', får man flyttet argumentationen væk fra en selv, og gør den i stedet mere generel og selvfølgelig. Opdateret 23. november 2016 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
Eksempler på indledninger til kronikken
På billedet kan du se et eksempel på en god indledning og nogle mindre gode indledninger
|