Sproglig analyse > Grundbegreber til stilistisk analyse > Stilistisk - Figurer

Figurer

Anafor: Gentagelse af frase i begyndelse af en sætning. Kendt er Martin Luther Kings brug af anaforen “I have a dream” og "Let freedom ring", som netop anvendes som det første i en række af sætningerne i talen, som han afholdt i Lincoln Memorial i den amerikanske hovedstad, Washington.

Alliteration: Anvendelse af samme ordlyd i konsonanter i flere ord, eksempelvis i begyndelsen af ordet. 
Eksempel: “Purpurn blodig blåner billardplan” (her gentages ‘b’ og ‘p’, som har næsten samme lyd). Det kaldes også for bogstavrim.

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden.
Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage

Antitese: Når afsenderen benytter sig af dette retoriske virkemiddel, sætter afsenderen et modsætningspar over for hinanden, eksempelvis den tidligere regering og den nye regeringen. Det er altså en form for sammenligning, hvor afsenderen ikke blot sammenligner, men netop skaber et modsætningspar. 

Epifor: Gentagelse af samme frase i slutning af flere sætninger. Det benytter Martin Luther King faktisk også i sin velkendte tale (I have a dream today).

Hyperbel: Overdrivelse i sin argumentation eller at køre et synspunkt (eventuelt en anden persons synspunkt) ud i det absurde og urealistiske.

Interjektioner: Betegnelse for udråb så som “Åh” eller “Nøj”, knyttet til talesprog, men det kan også findes i skriftsprog, hvor anvendelsen af sådanne interjektioner vil være et tegn på lav stil.

Ironi: At sige ét og mene det modsatte.

Kiasme: Afsenderen bytter forskellige dele af en sætning rundt i den følgende sætning.
Eksempel: Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land.

Litote: Underdrivelse, der har noget humoristisk over sig.
Eksempel: Da fiskeren vinder 1.000.000 i Lotto: “Det er da dejligt med et par ekstra håndøre”.

Pleonasme og tautologi: De to begreber dækker over sproglige fænomener, der er svære at skelne fra hinanden. De dækker begge over former for gentagelser, men forskellen ligger i, at hvor tautologien er et udtryk for anvendelse af synonymer, der siger næsten det samme, så er pleonasmen udtryk for, at man anvender et overflødigt ord - at man altså siger det samme. Man kan sige, at pleonasmen er en ‘mislykkedes’ form for tautologi.

• Tautologi betyder egentlig, at man siger noget, der er åbenlyst sandt og ikke kan betvivles. Men i retorikken bruges begrebet når man siger det samme på forskellige måder, og at man derfor gentager sig selv. Det er en anvendelse af en form for synonymer. Eksempel: “Han er et bomstærkt muskelbundt"
• Pleonasme opstår, når man har to ord for det samme, og det ene ord faktisk er overflødigt, såsom i “Du skal bakke mere baglæns”, “Jeg ønsker mig en trådløs mobiltelefon”, “Hent en gratis gave” eller “Ni forskellige biler var involverede i ulykken” (ni biler er forskellige biler).

Retoriske spørgsmål: At stille et spørgsmål, som ikke behøver at blive besvaret, og som ikke vil blive besvaret. Svaret på det retoriske spørgsmål er nemlig tilsyneladende selvindlysende (set fra afsenderens perspektiv), hvorfor det ikke behøver at blive besvaret. Oftest vil retoriske spørgsmål derfor være knyttet til nogle grundforestillinger, nogle umiddelbart ubetvivlelige sandheder, som afsenderen mener, man ikke kan være uenig i.

Sarkasme: At underdrive eller at sige ét og mene det modsatte, som i tilfældet med ironien, men afsenderen forsøger at nedgøre en anden, så det får en tone af spydighed over for en anden.
Eksempel: Læreren til eleven: "Jamen, selvfølgelig skal du have 12, når du har afleveret en opgave på en halv side."

Opdateret 18. oktober 2016
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

Martin Luther Kings tale fra 1963. Scroll hen til 12:20 for at høre den kendte anafor - og epifor.