|
|
Sproglig analyseDen sproglige analyse dækker over forskellige analytiske tilgange til sagprosa og litteratur. I undersiderne til SPROGLIG ANALYSE er der primært fokus på værktøjer til analyse af sagprosatekster, men mange af disse værktøjer er identiske med begreber, der kan afdække mønstrer i litterære tekster.
På undersiderne til SPROGLIG ANALYSE vil du finde flere tilgange til sagprosatekster: - stilistisk analyse - argumentationsanalyse og retorisk analyse - diskursanalyse Nogle typer af sagprosatekster indeholder argumentation, fordi de forsøger at overbevise. I forbindelse med at skrive en debatterende artikel, som er en af eksamensgenrerne for danskfaget ved stx og HF, skal man selv mestre at lave en argumentation af et emne. I den analyserende artikel i stx og på HF vil der typisk også være en mulighed for at vælge en analyse af en argumenterende tekst, og her vil det være oplagt at lave en sproglig stilistisk analyse, men også en argumentationsanalyse og retorisk analyse. På undersiderne finder du værktøjer til at identificere, hvordan mønstrer i måden at argumentere på, fx. argumentationen med Toulmins model, oversigter over forskellige argumenttyper og retoriske virkemidler - og de er ofte knyttet til appelformerne. For gennem bl.a. retoriske virkemidler og argumenttyper forsøger afsenderen at appellere til modtagerens logos eller patos - eller forsøger at få opbygget sit etos hos modtageren. Også diskursanalyse præsenteres på denne hjemmeside, dels det teoretiske fundament, men også metodiske tilgange til at foretage en diskursanalyse. Med diskursanalysen kan vi identificere afsenderens grundopfattelse af et emne, eksempelvis danskhed. En god analyse har et klart fokus på, hvad teksten siger: Hvad er tekstens hovedpointe. Derefter undersøger man, hvordan teksten etablerer sin pointe: hvordan forsøger teksten at overbevise og påvirke sin modtager? Som med al anden analyse skal man kun undersøge det i teksten, der har betydning knyttet til sig. At foretage en diskursanalyse, som ikke bruges til at sige noget centralt om teksten og dens pointe, er temmelig nyttesløs. Alt, hvad vi undersøger, er kun relevant, hvis det kan sige noget om tekstens grundlæggende pointe. Så brug de redskaber, der giver mening for den pågældene tekst: Det er altid teksten, der er i centrum, og det er kun de værktøjer, den enkelte tekst påkalder sig, du skal anvende. Sproglig analyse Grundbegreber til stilistisk analyse Stilistik - semantiske felter Stilistik - denotation og konnotation Sproglige virkemidler - billedsprog/troper Retoriske virkemidler - figurer Sproglig stilistik Diskursanalyse Diskursanalysen centrale begreber Sociolingvistik At analysere argumentation Argumentets opbygning Toulmins argumentationsmodel Appelformer Argumenttyper Retoriske virkemidler - figurer Opdateret 17. oktober 2021 Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen |
|