Sproglig analyse

Den sproglige analyse dækker over flere ting:
- stilistisk analyse
- argumentationsanalyse og retorisk analyse
- diskursanalyse

Fælles for de sproglige analytiske vinkler, der præsenteres på denne side, er, at der er anvendelige på sagprosatekster. Den stilistiske analyse indeholder en lang række elementer fra den litterære sproglige analyse, og det er netop hensigten: En sproglig stilistisk analyse af en litterær tekst kan også foretages af en ikke-litterær tekst, en sagprosa tekst.

Mange typer af sagprosatekster indeholder argumentation. I forbindelse med at skrive en debatterende artikel, som er en af de tre eksamensgenrer for danskfaget ved stx og en af de to ved den skriftlige eksamen på HF, skal man selv mestrer at lave en argumentation af et emne. I den analyserende artikel i stx og på HF vil der typisk også være en mulighed for at vælge en analyse af en argumenterende tekst, og her vil det være oplagt at lave en sproglig stilistisk analyse, men også en argumentationsanalyse og retorisk analyse.  På siden her vil der være værktøjer at finde til analyse af struktur for argumentationen (Toulmins model), appelformerne og oversigter over forskellige argumenttyper og retoriske virkemidler.

Også diskursanalyse præsenteres på denne hjemmeside, dels det teoretiske fundament, men også metodiske tilgange til at foretage en diskursanalyse.

En god analyse indeholder elementer fra alle dele. Men som med al anden analyse skal man kun drage det ind, der har betydning knyttet til sig. At foretage en diskursanalyse uden at kunne sige noget med den, at kunne se den i en sammenhæng med andre vinkler, har sjældent en så stor pondus. Så brug de redskaber, der giver mening for den pågældene tekst: Det er altid teksten, der er i centrum, og det er kun de værktøjer, den enkelte tekst påkalder sig, du skal anvende.
 

Opdateret 29. august 2019
​Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen