Sproglig analyse > Argumentation > Retoriske virkemidler

Retoriske virkemidler kaldes også for figurer.


























​Analysen af retoriske virkemidler bør fokusere på de virkemidler, der er karakteristiske for teksten

Retoriske virkemidler

En afsender kan anvende nogle små sproglige kneb, som skal være med til at understrege afsenderens pointe og påvirke modtageren til at lade sig overbevise. De retoriske virkemidler kaldes også for figurer og er nogle måder at skabe lydlige forbindelser i en passage for at gøre en tekst mere æstetisk på. De retoriske virkemidler kan også anvendes for at skabe opmærksomhed om centrale pointer i passager. For at hjælpe os med at klarlægge, hvordan en tekst forsøger at overbevise, og hvordan en tekst forsøger at appellere til sin modtager, er det væsentligt at analysere teksten ved at se på mønstrer i anvendelsen af retoriske virkemidler.

På denne side præsenteres du for en række begreber for forskellige retoriske virkemidler. I en analyse kan det også være nødvendigt at se på anvendelsen af sproglige virkemidler i form af billedsprog. Og det kan også være nødvendigt at se på, hvordan tekstens sproglige stil er.

Begreberne er i høj grad tale om en oversigt, som du kan anvende, når du skal identificere og benævne retoriske kneb. Men du kan også anvende oversigten,  når du selv begiver dig ud i at anvende retoriske virkemidler.

​Når du analyserer en tekst med fokus på at afdække brugen af retoriske virkemidler, er det vigtigt, at du ikke opregner alle former for retoriske virkemidler, men finder de virkemidler, der er karakteristiske for teksten, og som er anvendt på centrale steder i teksten (ved væsentlige og vægtige argumenter eksempelvis). Og så skal du huske at overveje, hvilken effekt brugen af det enkelte retoriske virkemiddel har.

​Anafor: Gentagelse af frase i begyndelse af en sætning. Kendt er Martin Luther Kings brug af anaforen “I have a dream” og "Let freedom ring", som netop anvendes som det første i en række af sætningerne i talen, som han afholdt i Lincoln Memorial i den amerikanske hovedstad, Washington.

Allitteration: Anvendelse af samme ordlyd i konsonanter i følgende ord, eksempelvis i begyndelsen af ordet (også kaldet bogstavrim).
Eksempel: “Purpurn blodig blåner billardplan” (her gentages ‘b’ og ‘p’, som har næsten samme lyd).

Antitese: Når afsenderen sætter afsenderen et modsætningspar op, eksempelvis den tidligere regering og den nye regeringen eller at sætte to scenarier op mod hinanden, hvor den ene er positiv, og den anden er negativ.

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden.
Eksempel med i og a: vi skal tage i haven i disse dage

Epifor: Gentagelse af samme frase i slutningen af flere sætninger. Det benytter Martin Luther King faktisk også i sin velkendte tale (I have a dream today).

Hyperbel: Overdrivelse i sin argumentation eller at køre et synspunkt (eventuelt en andens  persons synspunkt) ud i det absurde og urealistiske.

Interjektioner: Betegnelse for udråb så som “Åh” eller “Nøj”. Interjektioner er ofte knyttet til talesprog, men det kan også findes i skriftsprog, hvor anvendelsen af sådanne interjektioner vil være et tegn på lav stil.

Ironi: At sige ét og mene det modsatte.

Kiasme: Afsenderen laver to eller flere næsten identiske sætninger, men bytter forskellige dele af sætningerne rundt.
Eksempel: Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land.

Litote: Underdrivelse, der har noget humoristisk over sig.
Eksempel: Da fiskeren vinder 1.000.000 i Lotto: “Det er da dejligt med et par ekstra håndøre”.

Pleonasme og tautologi: De to begreber dækker over sproglige gentagelser, der er svære at skelne fra hinanden. Ved tautologi er anvendes synonymer, der siger næsten det samme, mens man ved en pleonasmen anvender et overflødigt ord - at man altså siger det samme. Man kan sige, at pleonasmen er en ‘mislykket’ form for tautologi.

• Tautologi betyder egentligt, at man siger noget, der er åbenlyst sandt og ikke kan betvivles. Men i retorikken bruges begrebet til at betegne det sproglige fænomen, at man gentager sig selv ved at bruge ord, der er synonymer. Man skriver ikke det samme to gange, men næsten det samme. Eksempel: “Han er et bomstærkt muskelbundt"
• Pleonasme er, når man har to ord for det samme, og det ene ord faktisk er overflødigt, fx. “Du skal bakke mere baglæns”, “Jeg ønsker mig en trådløs mobiltelefon”, “Hent en gratis gave” eller “Ni forskellige biler var involverede i ulykken” (ni biler er forskellige biler).

Retoriske spørgsmål: At stille et spørgsmål, som man ikke forventer et svar på, og som heller ikke vil blive besvaret. Svaret på det retoriske spørgsmål er nemlig tilsyneladende selvindlysende (set fra afsenderens perspektiv). Oftest vil retoriske spørgsmål derfor være knyttet til nogle grundforestillinger og umiddelbart ubetvivlelige sandheder, som afsenderen mener, man ikke kan være uenig i.

Sarkasme: At underdrive eller at sige ét og mene det modsatte, som i tilfældet med ironien, men afsenderen forsøger at nedgøre en anden, så det får en tone af spydighed.
Eksempel: Læreren til eleven: "Jamen, selvfølgelig skal du have 12, når du har afleveret en opgave på en halv side."

Triade: At anvende en anafor, epifor eller bare et ord tre gange inden for et kort tekststykke: WHer spiser man, her hygger man, og her får man den bedste kaffe." Pointen og det væsentlige er typisk placeret som det sidste i triaden.

Kneb anvendt ved taler - mundtlig fremførelse

Kunstpause: Når en afsender holder en pause i sin tale. Oftest betyder det, at et afsnit er afsluttet, og at noget nyt skal begynde, men det er også en mulighed at benytte kunstpausen for at modtage en hyldest (klapsalver). I nogle tilfælde følger kunstpauser efter en særlig betydningsfuld formulering, og kunstpausen er med til at give formuleringen ekstra opmærksomhed og tyngde.

Selvafbrydelser eller selvrettelse: Når afsenderen retter sig selv i sin formulering. Oftest er det et bevidst kneb til at styrke fokus på, hvad afsenderen vil sige, og hvor stærkt afsenderen mener det. Eksempel: "Jeg mener. Nej, jeg er overbevist om, at..."

Opdateret 16. oktober 2021
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

Martin Luther Kings tale fra 1963. Scroll hen til 12:20 for at høre den kendte anafor - og epifor.