Fakta- og fiktionskoder

I arbejdet med film og visuelle produktioner, der i en eller anden grad forsøger at etablere en autenticitet og foregiver en grad af at være virkelighedstro, er det nyttigt at skelne mellem fakta- og fiktionskoder. Reality-tv, tv-reportager, videoblogs fra YouTube, dokumentarfilm er blot en lille del af alle de visuelle genrer, der inderholder filmiske virkemidler, der både er autentiske optagelser og lydspor, men samtidig anvender filmiske virkemidler, der oplagt er fiktive i forsøget på at påvirke og indfange modtageren. I det følgende vil faktakoder og fiktionskoder præsenteres adskilt, men pointen er, at de to greb blandes i en lang række produktioner – og det samme filmiske virkemiddel kan være en faktakode i en produktion, mens det samme virkemiddel er en fiktionskode i en anden film.

Faktakoder er indstillinger og filmiske virkemidler, der åbenlyst er realistiske. Vi kan høre intervieweren stille spørgsmål, som den interviewede besvarer, eller på Snapchat ser vi en hovedperson, der taler direkte til et kamera, som personen selv holder. Altså klip og virkemidler, der ikke er ændret i eller som tydeligt foregiver at være autentiske. Synkron lyd, det normale perspektiv og halvtotal, halvnær er typiske neutrale billedbeskæringer. Det kan være instruktøren eller journalisten, der træder som sig selv foran kameraet som fortæller og interviewer. Det håndholdte kamera kan i nogle film også være en faktakode, der skal vise virkeligheden under en flugt eller under skjulte optagelser.
Det er vigtigt at se på kontekst. Er der tale om skjult kamera, som filmer i frøperspektiv, er der tale om en faktakode, selvom frøperspektiv normalt vil blive karakteriseret som en fiktionskode, så man skal altid se på konteksten og vurdere, om der er tale om, at virkemidlet eller indstillingen skal agere fakta eller fiktion.
Faktakoderne har til formål at overbevise os om autenticitet; at indstillingen er virkelighedstro

Fiktionskoder møder vi i høj grad i fiktioner som spillefilm. Det er indstillinger og filmiske virkemidler, der ikke er autentiske, men som tydeligvis er fiktive, idet de f.eks. er blevet lagt på i en efterbehandling af filmen, såsom asynkron lyd i form af underlægningsmusik, kryds- og parallelklip, nær og ultranær billedbeskæringer, hvor der zoomes ind, bevidst arbejde med lys, urealistiske fænomener eller begivenheder. Under selve optagelsen kan instruktøren, videobloggeren eller andet gøre brug af fugle- og frøperspektiv, travelling kamerabevægelse, som oplagt er fiktionskoder. Man skal dog vurdere om de filmiske virkemidler er fakta- fiktionskoder ud fra hele filmen i sin helhed. Håndholdt kamera kan således i nogle film være en fiktionskode og i andre film en faktakode.

I det følgende er en noget skematisk opstilling af indstillinger og filmiske virkemidler knyttet an til fakta- og fiktionskoder. Vær hele tiden opmærksom på, hvilken rolle det spiller i den enkelte film: Skemaet er knyttet til tendenser og det, der er typisk. Derfor skal man være kritisk over for opstillingen, men den kan være med til at gøre én opmærksom på, hvordan forskellige filmiske virkemidler er med til at kode vores opfattelse af, om noget virker som fakta eller fiktivt.

Når man arbejder med fakta- og fiktionskoder, er det som med al anden analytisk begrebsapparat ikke nok at påpege fakta- og fiktionskoder, men pege på effekten af dem, betydningen af dem. Hvilken funktion har faktakoden?

En oversigt over fakta- og fiktionskoder

Faktakoder
Indstillinger
Hovedperson kigger i og taler direkte til kameraet, hovedpersonen er sig selv.
Naturligt miljø – hjemme hos hovedpersonenerne selv.
Interviewer viser sig/lader sig høre
Mikrofoner, kameramænd, instruktør lader sig vise

Billedbeskæring
Halvtotal, total, supertotal

Billedkomposition
Vandrette og lodrette linjer

Kameraperspektiv
Normalperspektiv

Kamerabevægelser
Håndholdt kamera, tydelig zoom for at gøre en uskarpt indstilling skarpt.

Klipning
Kontinuitetsklipning

Lyd
Synkron lyd

Fiktionskoder
Indstillinger
Skuespillere, der spiller rolle.
Kulisser/'stage settings'

Billedbeskæringer
Ultranær og nær

Billedkomposition
Diagonale og kælkede linjer

Kameraperspektiv
Frø- og fugleperspektiv

Kamerabevægelser
Travelling, kranbilleder

Klipning
Kryds- og parallelklipning

Lyd
Asynkron lyd