Fakta- og fiktionskoder

I arbejdet med film og visuelle produktioner, der i en eller anden grad forsøger at etablere en autentiticet og foregiver en grad af at være virkelighedstro, er det nyttigt at skelne mellem fakta og fiktionskoder. Reality-tv, tv-reportager, videoblogs fra youtube, dokumentarfilm er blot en lille del af alle de visuelle genrer, der inderholder filmiske virkemidler, der både er autentiske optagelser og lydspor og andet, men samtidig anvender filmiske virkemidler, der oplagt er fiktive i forsøget på at appellere til, påvirke og indfange modtageren. I det følgende vil de to greb præsenteres adskilt, men pointen er, at de to greb blandes i en lang række produktioner – og det samme filmiske virkemiddel kan i en produktion være en faktakode, mens det samme virkemiddel i en anden film er en fiktionskode.

Faktakoder er indstillinger og filmiske virkemidler, der åbenlyst er realistiske. Det kan være, at vi hører intervieweren stille spørgsmål, som den interviewede besvarer. At en hovedperson ser og taler direkte til et kamera, som personen selv holder. Det er typisk. Altså klip og virkemidler, hvor der ikke er ændret i dem eller som tydeligt foregiver at være autentiske. Synkron lyd, det normale perspektiv og halvtotal, halvnær er typiske neutrale billedbeskæringer. Det kan være instruktøren eller journalisten, der træder frem for skærmen som sig selv og fortæller og interviewer. Det håndholdte kamera kan i nogle film også være en faktakode, der skal vise virkeligheden under en flugt eller under skjulte optagelser.
Det er vigtigt at se på kontekst. Er der tale om skjult kamera, som filmer i frøperspektiv, er der tale om en faktakode, selvom frøperspektiv normalt vil blive karakteriseret som en fiktionskode, så man skal altid se på konteksten og vurdere, om der er tale om, at virkemidlet eller indstillingen skal agere fakta eller fiktion.
Faktakoderne har til formål at overbevise os om autenticitet; at indstillingen er virkelighedstro

Fiktionskoderne møder vi i høj grad i fiktioner som spillefilm. Det er indstillinger og filmiske virkemidler, der ikke er autentiske, men som tydeligvis er fiktive, idet de f.eks. er blevet lagt på i en efterbehandling af filmen, såsom asynkron lyd som underlægningsmusik, kryds- og parallelklip, bevidst arbejde med lys, urealistiske fænomener eller begivenheder. Under selve optagelsen kan isntrutktøren, videobloggeren eller andet gøre brug af fugle- og frøperspektiv, travelling kamerabevægelse, som oplagt er fiktionskoder. Men igen skal man være se indstillingerne og de filmiske virkemidler i en kontekst af resten af filmen.

I det følgende er en noget firkantet opstilling af indstillinger og filmiske virkemidler knyttet an til fakta- og fiktionskoder. Vær hele tiden opmærksom på, hvilken rolle det spiller i den enkelte film: Skemaet er knyttet til tendenser og det, der er typisk, men der findes undtagelser, hvor det håndholdte eksempelvis er en fiktionskode.

Når man arbejder med fakta- og fiktionskoder er det som med al anden analytisk begrebsapparat ikke nok at påpege fakta- og fiktionskoder, men pege på effekten af dem, betydningen af dem.

En oversigt over fakta- og fiktionskoder

Faktakoder
Indstillinger
Hovedperson kigger i og taler direkte til kameraet, hovedpersonen er sig selv.
Naturligt miljø – hjemme hos hovedpersonenerne selv.
Interviewer viser sig/lader sig høre
Mikrofoner, kameramænd, instruktør lader sig vise

Billedbeskæring
Halvtotal, total, supertotal

Billedkomposition
Vandrette og lodrette linjer

Kameraperspektiv
Normalperspektiv

Kamerabevægelser
Håndholdt kamera, tydelig zoom for at gøre et uskarpt frame eller indstilling skarpt.

Klipning
Kontinuitetsklipning

Lyd
Synkron lyd

Fiktionskoder
Indstillinger
Skuespillere, der spiller rolle.
Kulisser

Billedbeskæringer
Ultranær og nær

Billedkomposition
Digonale og kælkede linjer

Kameraperspektiv
Frø- og fugleperspektiv

Kamerabevægelser
Travelling, kranbilleder

Klipning
Kryds- og parallelklipning

Lyd
Asynkron lyd